Revisionisterne i “Kommunistisk” Parti melder ud: Krig ingen hindring

“Kommunistisk Parti” fører valgkamp for Enhedslisten og vil støtte en “rød” S-SF-regering. Og de har selv en plan – måske …

Kommunistisk Politik 8, 2011

Inden sammenlægningen med en udbrydergruppe fra KPiD var “Kommunistisk Parti” en fraktion i DKP/ML, som kuppede sig til magten i partiet og gik over til at likvidere det. Nu har “KP” lagt taktik i forhold til det kommende folketingsvalg. Det er klar tale.

Det er ikke overraskende, at de opfordrer til at stemme på Enhedslisten. Men her stopper festen så heller ikke! “KP” har simpelthen erklæret, at de vil føre valgkamp for Enhedslisten:

“Vi støtter Enhedslisten i deres valgkamp, og vi støtter en kommende regering med Socialdemokraterne og SF.”
Således sagde Benjamin Egerod – medlem af “KP” – i en tale til demonstrationen Ud med VKO lørdag den 2. april.

Lad os slå fast, at det ikke bare var en personlig opfattelse, men en partibeslutning, der blev fremlagt.

NATO-krige ingen hindring

Enhedslistens tilslutning til krigen i Libyen rystede og ryster ikke “KP”.

Partiet søger og får mediereklame med en kritik af Enhedslistens stemme i folketinget, der gjorde krigsbeslutningen enstemmig og anbragte antikrigsbevægelsen i en marginaliseret position.

Som andre revisionister tænker “KP” først på egen fordel, mens mobilisering til massemodstand mod krigen ligger fjernt fra deres intentioner og praksis.

Enhedslistens stemmeafgivning var dybest set ikke blot en tilslutning til krigen, men en tilslutning til en imperialistisk krig.

Listens politiske ordfører, Frank Aaen, har efterfølgende erklæret, at krigen efter nogle dage skiftede karakter, hvorfor listen nu var imod. Men samtidig fastslog han, at det i den givne situation var korrekt at stemme for. Der eksisterer ingen selvkritik af Listens beslutning!

I den situation spiller det ingen rolle, at trotskister i alle afskygninger erklærer deres uenighed og utilfredshed. Det er en automatrefleks hos trotskister, der aldrig får andre konsekvenser end mundhuggerier.

Imens står også “Kommunistisk Parti” urokkeligt fast på at føre valgkamp for Enhedslisten.

En S/SF-regering med en ’helt ny politik’

Begrundelsen for valgtaktikken er som følger:

“Senest sendte et enigt folketing Danmark i krig mod Libyen. Det er første gang efter parlamentarismens indførelse for 110 år siden, at der ikke findes én eneste krigsmodstander i vores Folketing.
I Irak og Afghanistan er mere end en million civile døde – og jeg er bange for, at vi er ved at gentage katastrofen.
Det er sgu et sølle Folketing!
Og derfor kaster Kommunistisk Parti sig ind i kampen for en ny regering med en helt ny politik – også en helt ny udenrigspolitik!”

Logikken bevæger sig ud i den metafysiske verden. Eller rettere: Det er en logik af samme slags, som når NATO fører krig for fred, og Enhedslisten stemmer for.

“KP” vil have en ny regering – det vil sige en S/SF-regering med støtte fra Enhedslisten. Men det skal være regering med ’en helt ny politik – også en helt ny udenrigspolitik’.

Det hænger vist ikke sammen. “KP” kan få en ny S-SF-regering – for NATO og krigene, for EU og europagt og afskaffelse af kronen og de danske undtagelser, og for en nyliberal økonomisk politik. Eller de kan slås for en helt ny politik – og så bliver det uden S/SF og også uden Enhedslisten.

Alt tyder på, at det sidste også bliver uden “KP”.

Den bagvedliggende ’teori’ er troen på, at S/SF kan ’presses til venstre’. Det var også Enhedslistens tro. Resultatet er uvægerligt, at teoriens tilhængere og praktikanter drøner til højre.

Enhedslisten ’garant for velfærd’?

Ovennævnte Benjamin Egerod fra “KP” holdt sin tale til fredsdemonstrationen lørdag den 9. april, hvor han følte sig kaldet til at fastslå, at Enhedslisten er – hold nu fast – “garanten for velfærd”. Intet mindre!

Har “Kommunistisk Parti”da helt mistet jordforbindelse? Rækker hukommelsen ikke længere? Enhedslisten var i små ti år garant for Nyrup Rasmussens krige, privatiseringer og udliciteringer og andre angreb på velfærden, herunder en reduktion af dagpengeperioden fra syv til fire år samt forringelse af efterlønnen.

Enhedslistens folketingsgruppe valgte at fingere vagthund ved finanslovsforhandlingerne. Det skete ved, at de overnattede uden for forhandlingslokalet i finansministeriet. Finanslovene i samtlige år betød forringelser for befolkningen, og Enhedslisten stemte for med argumentet om, at det var vigtigt at holde de borgerlige fra fadet. Garant for velfærd?

For nu at komme lidt ekstra salt i såret, så lad os lige minde revolutionært sindede om, at det ikke er mange uger siden, at “Kommunistisk Parti” opfordrede arbejderne til at stemme JA til de helt uacceptable minusoverenskomster.

Splitter krigsmodstand

Da krigsmodstanden i København igen den 9. april demonstrerede mod USA’s og NATOs krig mod Libyen, benyttede støtterne  af Enhedslisten sig af det bredt sammensatte forum til at føre sekterisk valgkamp for liste Ø.

”Kommunistisk” Partis garant-mand erklærede:
– Jeg har hørt mange på venstrefløjen sige at nu kan de ikke stemme på Enhedslisten længere, men selvfølgelig kan de det. Det skal de kraftedeme. For Enhedslisten kan blive garant for en ny politik efter valget. Men vi er nødt til at huske at det var ved at stå sammen herude, ude på gaden, at vi pressede Enhedslisten væk fra krigsstien. Og det er sådan vi skal fortsætte. Det er sådan vi skal fortælle S og SF at vi ikke vil have at de går ned af den samme mørke sti som VKO har taget Danmark de sidste 10 år.

Internationale Socialister, som er med i Enhedslisten, fulgte trop med:
-  Derfor vil jeg også sige som den forrige taler til jer allesammen: Stem på Enhedslisten! Jeg vil endda sige endnu mere, gå med i Enhedslisten. Jeg er selv med i Enhedslisten. Vi er mange krigsmodstandere og vi kan gøre Enhedslisten til et principielt krigsmodstander-parti igen. Det er der behov for…

Men det er nu en kendsgerning, som “KP” og IS ikke kan bestride (og bør huske), at havde der ikke eksisteret en krigsmodstand, der var uafhængig af Enhedslisten, havde der slet ikke været nogen protest på gaden mod Libyen-krigen, og ikke noget synligt pres mod krigspolitiken.

Ved denne demonstration så man nu revisionister og trotskister hånd i hånd som aktive illusionister, i et misbrug af krigsmodstanden til snæver partipolitik.

Se også den korte tale af Flemming Jensen, APK, ved samme demonstration på KPnetTV her

‘Arbejderflertallets’ comeback

Den revisionistiske linje træder åbenlyst igennem i politikken, taktikken og strategien hos “KP”.

Blottelsen er til gengæld også det eneste, man kan takke dem for. Som hos de fleste revisionister er kernen i deres politik mistillid til massernes evne til at rejse sig og forandre tingene. Kun revolutionær massekamp kan i sidste ende være en garant for velfærd og en helt ny politik, også udenrigspolitik.

“KP”s valgstøtte til Enhedslisten er ikke ny. Den var der også, da de paraderede som DKP/ML og lod, som om de var marxist-leninister. Men nu fremføres den med større energi end før, uden hæmninger så at sige, og samtidig lægger “KP” sine æg i en S/SF-regerings kurv. Det er DKP og dets ’arbejderflertals-strategi’ om igen, årtier senere, selvom det lyder lidt gammeldags og ikke helt rigtigt at kalde Thorning Schmidt, Søvndal og Aaen for et ’arbejderflertal’.

Det vil også spille fallit i denne omgang.

“KP”s utilslørede glidning mod højre skyldes måske, at partiet har opgivet drømmen om en selvstændig parlamentarisk opstilling, evt. sammen med KPiD og DKP, som det har haft i mange år,  og nu for alvor lægger slæberne ind hos liste Ø.

Hvorom alting er: “KP” er blevet en mere ihærdig forsvarer af Enhedslistens politik og parlamentariske linje i Enhedslisten selv. Måske spillet går ud på at konstatere Enhedslistens forsatte højredrejning også i en ny valgperiode – med “KP” (med evt. frafald fra liste Ø) som muligt alternativ i kulissen.

Disse revisionister er drevne fraktionalister og slår i det stykke de trotskistiske grupperinger med flere længder.

Se også denne kommentar fra Kristian, APK, til liste Ø’s Libyen-politik
Enhedslisten stemmer ikke længere for krig – de legitimerer den bare

Netavisen 14. april 2011