Magtskifte i Elfenbenskysten: Frankrigs mand på plads

Quattara indsat på magten i Elfenbenskysten, men det betyder ikke en ny æra med fred og fremgang for ivorianerne

De vestlige medier udtrykker deres store tilfredshed med at Alassane Quattara er blevet indsat som præsident i Elfenbenskysten med Frankrigs og FNs aktive militærstøtte.

I weekenden indtog franske tropper den hidtidige præsident Laurent Gbagbos residens, arresterede ham og overdrog ham til rivalens styrker. FN garanterer angiveligt hans sikkerhed, til han stilles for retten, evt. en international domstol.

Quattara lover national forsoning og opfordrer sine soldater, der i kampen om magten har gennemført massakrer og etniske udrensninger i erobrede byer, til at údvise tilbageholdenhed.

Men magtskiftet betyder ikke, at en ny æra med fred og fremgang er på vej til ivorianerne. Den reaktionære borgerkrig har tværtimod skærpet modsætningerne og fjendtligheden. Faren for nye massakrer er heller ikke ovre.

Fransk imperialisme i centrum

Den reaktionære borgerkrig i Elfenbenskysten har en lang og grim historie med fransk imperialisme i centrum. Slutspillet i den nuværende periode har været kendetegnet ved en aktiv imperialistisk indblanding til støtte for den ene side.

Ikke mindst har den gamle kolonimagt Frankrig spillet en hovedrolle hele vejen igennem frem mod udløsningen af krigen og endelig med støtte til den ene præsidentrival  med soldater og fly i krigshandlingerne.

Det var franske elitestyrker, der efter næsten en uges bombardementer af præsidentpaladset, bistået af FN-styrker (!), trængte ind og arresterede den afsatte præsident Laurent Gbagbo.

Forinden havde der været en kort periode med våbenhvile, hvor der forhandledes med Gbagbo om overgivelse.
Gbagbo nægtede til det sidste at anerkende Quattaras valgsejr i november 2010, som han betegner som resultat af fusk, og han har fastholdt, at han selv var den retmæssige vinder af præsidentvalget.

Frankrigs krig

Nordmanden Lars Rise er tidligere stortingsrepræsentant for Kristelig Folkeparti og var  medlem af udenrigskomiteen i perioden 2001-2005. Han opfatter krigen som Frankrigs krig mod de  kræfter, som ønsker frigørelse fra den gamle kolonimagt. Også efter uafhængigheden i 1960 bevarede Frankrig en dominerende stilling ikke mindst i økonomien.

Til avisen Klassekampen siger Rise:
– Jeg mener at dette er en krig som Frankrig fører mod Elfenbenskysten for at få kontrol over landets ressourcer

Han mener at Gbagbo har ført en politik som ikke er faldet i franskmændenes smag, fordi den har indebåret et forsøg på frigørelse. De ser derfor ifølge Rise hellere Ouattara ved magten.

– Franske selskaber styrede økonomien også efter uafhængigheden. Men da Gbagbo blev præsident (i 2002) udfordrede han Frankrigs imperialistiske praksis  i Elfenbenskysten, siger Rise.
 Ouattara har arbejdet i mere end 20 år for IMF – Den internationale valutafond – og han er Frankrigs mand.

Se også

En million flygtninge og massakrer i kølvandet på reaktionær borgerkri

Borgerkrig med franske kamptropper og FN-støtte i Elfenbenskysten

Netavisen 12. april 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater