Kommunistisk Politik 4, 2011
Politikens økonomiske kommentator Niels Lunde kunne før Amagerbankens krak på skærmen orientere Danmarks befolkning om, at bankerne kører med flotte overskud og profitter til aktionærer.
Det forlød også, at finanskrisen er et overstået fænomen. Det udsagn kan blive indhentet af virkeligheden, før Niels Lunde aner det.
Han angav, at årsagen til, at det kører så smukt for bankerne, er, at de på fornuftigvis investerer i Fjernøsten, hvor der er udvikling.
Det kører så stærkt derudad, så selv Danske Bank kan betale lånene fra Bankpakke II tilbage før tid. Det har banken så to selvstændige interesser i: dels for at slippe for tyngende renter og dels for at signalere, at her går det godt. Det sidste har en positiv og umiddelbar virkning på aktiekursen.
Mens bankerne så lever af kapitaleksport, så må vi andre sidde tilbage i andedammen og konstatere, at det, som vi som samfundsborgere skal leve af – nemlig værdiskabelse: produktion – i stadig større udstrækning nedlægges, udflages eller produceres af importeret, underbetalt arbejdskraft.
I disse betrængte tider kan magthaverne dårligt få armene ned over beslutningen om Femern-tunnelen. Ifølge pressen vil det jo nærmest redde smørhullet Danmarks økonomiske fundament. Der er ikke grænser for, hvilke og hvor mange lokalsamfund, der vil få øget produktion, vækst og tonsvis af arbejdspladser.
Niels Lunde kunne så på sin egen saglige udstråling informere om, at den strålende udvikling for banksektoren ikke ændrer tilstanden for befolkningen, som i mange år fremover sidder klistret fast i den økonomiske krise.
Summa summarum: Vi forærer bankerne kapital, som eksporteres til Fjernøsten med det resultat, at produktion og arbejdspladser på hjemmefronten nedlægges, hvilket skal betales af – hvem? Os! Skatteborgerne. Altså os, der ikke har så megen kapital, at vi kan investere i så store fradrag, at man opnår et stort nul i skatteprocent.
Det er så en ringe trøst, at overenskomstfornyelsen for omkring 840.000 ansatte samt nogle enkelte private områder såsom 20.000 gartnere og skovarbejdere betyder færre penge på lommen. Det kolde stål fra kniven på struben føles alt for realistisk, når der også er stillet krav om en ugentlig arbejdstid på 48 timer. Der skrives otteogfyrre!
Værsgo og spis! Hvis du har penge, kan du få, har du ingen, må du gå!
Bageren i Nørregade bliver pludselig alt for virkelig.
Så er det jo godt, at vi har en ansvarlig statsminister. Lars Løkke belærte os for kort tid siden i forbindelse med genopretningsplanen om, hvordan vi skal føre vores husholdningsregnskab:
– Rudekuverterne skal betales!
Vi er taknemmelige for vejledningen.Tak for det gode råd, men hvad nyt er der under solen? Det er faktisk den metode, vi har brugt i årtier!
Ikke desto mindre er det betryggende at vide, at vores statsminister er ansvarlig. Billedet blegner dog, når det viser sig, at Løkke er teknisk insolvent: Han skylder flere penge væk, end han råder over. Det er faktisk nogle søde og velvillige kreditforeninger, der har givet landets regeringschef en så fordelagtig behandling, at han har reddet skindet.
Det er så her vi ligger. Landet styres af en samling skandaleramte svindlere og bedragere, der i kor erklærer, at vi almindelige borgere lever over evne.
Lad os vende blikket mod de såkaldt ukultiverede arabere syd for Middelhavet og høste lidt inspiration.
Forandringerne kommer nedefra: Vælt de korrupte nassere ned af magtens tinder!
Netavisen 17. februar 2011
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
