Nå, krisen? Den bliver da bare værre!

Du skal ikke et øjeblik tro på regeringens og de borgerlige mediers spin om at krisen letter og økonomien går fremad Det går stik modsat

Kommunistisk Politik 7, 2010

Løkke-regeringen har trukket store veksler på fremtiden. De gigantiske bankpakker ville virke, de forskellige økonomiske tiltag for at stimulere det private forbrug ville virke, og Lene Espersen var som finansminister ude med meget optimistiske forkyndelser om, at nu var det værste overstået og dansk økonomi igen er på vej fremad.

Der var bare den hage ved det, at det ikke passer. Mens den konservative partileder gik i lysegrønt, gik bundtallene i rødt. EU betegner officielt krisen i Danmark for den værste siden 2. verdenskrig. Den satte for alvor ind i 2008, og 2009 blev et sandt rædselsår for industrien og samfundet som helhed.

Bruttonationalproduktet faldt med mere end 5 pct. Faldet i industriproduktionen var på rystende 22,6 procent i 2009, næsten en fjerdedel. Arbejdsløsheden satte rekord, og antallet af konkurser satte rekord. Og de foreløbige tal for 2010 tyder på, at det kun bliver værre.

Hvor stor er arbejdsløsheden egentlig?

Opgørelserne over arbejdsløsheden har været sminket i årtier. De officielle arbejdsløshedstal (der kaldes ’nettoledigheden’) afspejler kun A-kasse-medlemmer og folk, der ikke er i aktivering. Ifølge disse er der nu omkring 118.000 arbejdsløse.

Men Danmarks Statistik har netop indført en anden, supplerende opgørelsesmetode (den såkaldte bruttoledighed), hvor også aktiverede tælles med. Det har fået de 118.000 til med et klik at vokse med næsten 40.000 – til 157.000. Det svarer til, at 5,6 af arbejdsstyrken er ledig.

Men der er også andre måder at opgøre på. Danmark Statistik fører noget, der kaldes arbejdstidsregnskabet. Den registrerer antallet af arbejdspladser/arbejdstimer. Ved slutningen af 2009 var 2,7 millioner personer beskæftiget på det danske arbejdsmarked. Det var et fald på 151.000, eller 5,2 procent, i løbet af et år. Det er det største registrerede fald nogensinde.

At de nedlagte jobs ikke optræder med fuld styrke i arbejdsløsheds-statistikkerne skyldes bl.a., at nogle arbejdsløse går på pension (’naturlig afgang’), begynder at studere eller uddanne sig eller ikke er berettigede til hverken understøttelse eller bistandshjælp, fordi de eller den ansvarlige ægtefælle angiveligt besidder en formue, ofte af mursten.

I  den private sektor faldt antallet af beskæftigede lønmodtagere med 159.000, svarende til 8,6 procent. Industrien er hårdest ramt. Inden for bygge- og anlæg faldt beskæftigelsen med 13,0 procent, mens handel og transport faldt 7,3 procent. I den offentlige forvaltning og service steg beskæftigelsen til gengæld med 8.000 eller én procent.

Bankpakke 3 og rekordmange konkurser

I de første tre måneder af kriseåret 2009 gik 1365 virksomheder konkurs. I de samme tre måneder af 2010 var antallet af virksomhedskonkurser steget til 1612, det største antal nogensinde. På en enkelt rekorddag nåede antallet op på 55. Så mange er aldrig set før på 24 timer.

Med flere konkurser vokser også antallet af arbejdsløse. Og der er ingen lyspunkter i udsigterne, som regeringen kan gribe fat i for at spinne om fremgang. Tværtimod har stadig flere selskaber fået sænket deres kreditværdighed, hvad der ikke bare gør det vanskelige for dem at låne, men også er en ganske god indikator på, at flere vil gå bankerot.

Samtidig er Bankpakke3 blevet vedtaget af et massivt folketingsflertal. Den første udløber til september, og regeringen gav dengang banksektoren 2 år til at rydde op efter sig. Og så ville tingene være ’normale’ igen, erklærede den. Det er ikke sket, så nu forlænges bistanden, dog med lidt færre risici for skatteborgerne.
Siden ’finanskrisen’ slog igennem i anden del af 2008 staten blevet medejer af mere end 60 kriseramte kommercielle banker.

Netavisen 2. april 2010