”Uropakken vil straffe fredelige demonstranter”

René Karpantschof, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, gav ved Cerepos høring om uropakken den 3. november 2009 en omfattende kritik af  lovforslaget.
Her gengives en del af hans indlæg i KPs referat

Kommunistisk Politik 22, 2009

Bortset fra et enkelt punkt om personer, der begår hærværk, så lægger pakken først og fremmest op til stramninger overfor personer, der holder sig til fredelig adfærd. Eller personer som juridisk set er uskyldige, idet de ikke sigtes for noget konkret men udsættes for såkaldt administrativ frihedsberøvelse på politiets blotte mistanke.

Ingen af de foreslåede stramninger – af § 119 stk. 3 om at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, af ordensbekendtgørelsens § 3 og 4 om gadeuorden og sammenstimlen og af politilovens § 8 og 9 om frihedsberøvelse – retter sig mod personer, der udøver vold og hærværk eller som på anden vis aktivt deltager i alvorlige optøjer og lign.

Personer, der deltager i optøjer eller udøver vold, kan med den nuværende lovgivning straffes hårdt, og bliver det allerede typisk efter § 134a om deltagelse i grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden og § 119 om vold mod embedsmand. I Ungdomshussagerne blev personer således straffet med op til 9 måneders fængsel for vold og opløb i gaderne og op til 15 måneders ubetinget fængsel for ”medvirken til forberedelse af vold mod politiet” ved at opholde sig i Ungdomshuset under politiets rydningsaktion.

I bemærkningerne til uropakken hedder det bl.a. at den sigter ”på dem, der er med til at optrappe en tilspidset situation” men også, at det gælder ”uanset om sådanne personer (…) anses for egentlige deltagere.” Det virker som en uklar gråzone eller som om, at man nu fremover – til forskel fra hidtil – risikerer at blive dømt, også selvom man ikke er egentlig deltager i opløb eller i grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.

Det er sådan, at man allerede med den nuværende lovgivning kan straffes for deltagelse i opløb og lign., også selvom man ikke personligt udøver hærværk eller vold. I Ungdomshussagerne blev nogle fx idømt fængselsstraf efter § 134a for at kaste et styk træ på et bål på gaden, og for år tilbage blev en person i en dengang opsigtsvækkende sag idømt 30 dages fængsel for at råbe ”Gå dog hjem, Weidekamps lakajer.” Personen havde råbt dette mod nogle betjente på Blegdamsvej i september 1986, mens BZ’ere byggede barrikader og udøvede hærværk i den nærliggende Ryesgade, hvorfor persons tilråb ansås for medvirken til BZ’ernes optøjer.

Det er svært ikke at tolke uropakken sådan, at det fremover skal være nemmere at straffe personer for medvirken til optøjer uden at bevise, at de pågældende personer er ”egentlige deltagere.” På den måde er det meget muligt, at man får straffet flere af de reelle deltagere, der hidtil er sluppet for udøvelse af alvorlige optøjer, fordi anklagemyndigheden ikke har kunnet bevise deres individuelle skyld.

Men samtidigt stiger sandsynligheden for at personer kommer i fængsel for, hvad der i dag regnes for mindre forseelser som at sætte sig ned på vejbanen, at lade sig bære væk af betjente ved en anholdelse, at blive stående et sted efter at politiet har erklæret en forsamling for opløst, at skælde ud på betjente (og dermed skabe ’hindringer for politiets arbejde’) og lign. Hvad værre er: sandsynligheden for at helt uskyldige fremover kommer i fængsel stiger også.

Fx vil det i praksis være uklart, hvornår der er optøjer i et område, og hvornår det at være til stede dermed kan anses for deltagelse i optøjer. Dertil er der flere eksempler på, at det i praksis er umuligt for tilstedeværende, der faktisk ønsker at forlade en forsamling, som politiet har erklæret opløst, at nå at komme væk. Enten fordi det i store og larmende forsamlinger ofte er umuligt at høre politiets beskeder, eller fordi politiet ikke giver de forsamlede tid og mulighed for at forlade stedet.

Med uropakkens anbefaling af 40 dages fængsel for førstegangstilfælde (§ 119 stk. 3) kombineret med mulighed for varetægtsfængsel med udsigt til 30 dages fængsel må vi desuden forvente flere varetægtsfængslinger i fremtiden. Men fængsel er et meget alvorligt indgreb, og det bør tjene til advarsel, at af de mere end 200 varetægtsfængslede i forbindelse med Ungdomshusuroen i marts 2007 blev kun et mindretal efterfølgende dømt.

Alt i alt øger uropakken risikoen for, at personer, der er forbipasserende, beboere, tilskuere og lign. eller demonstranter, der har deltaget i lovlige protester eller mindre ordensforstyrrelser uden at have til hensigt at medvirke i egentlige optøjer, fremover vil blive idømt fængselsstraf og/eller blive varetægtsfængslet på et grundlag, der aldrig tidligere i det danske demokratis historie har bragt borgere i fængsel.

Se også

Uropakke: Stadig voksende kritik af politistatstiltag
Kommunistisk Politik 22, 2009

Galimatias sat i system
Leder, Kommunistisk Politik 22, 2009

Netavisen 4. november 2009