Antidemokratisk topmøde i EU

’Fogh kæmper for sin europæiske fremtid’: Sådan lyder en overskrift i Berlingske Tidende fra to dages EU-topmøde i Bruxelles, der som hovedtema  havde, hvordan EU-eliten kan omstøde det irske folks klare nej til Lissabon-traktaten, som ifølge EU’s egne regler betyder, at traktaten er faldet.

Men den antidemokratiske forsamling af stats- og premierministre var lige glade med det. Lissabon-traktaten skal sættes i værk, uanset irernes nej, der efterfulgte hollænderes og franskmænds nej i 2005 til en næsten identisk forfatningstraktat.

Defor besluttede topmødet at ratifikationsprocessen af traktaten skulle fortsætte, så de parlamenter, der endnu ikke har gjort det, kan godkende den. Bortset fra Tjekkiet vil den passere lige så glat igennem de resterende som den gjorde i det danske folketing. Befolkningerne bliver intetsteds spurgt. Kun irerne have folkeafstemning, og det alene fordi den irske forfatning udtrykkeligt forlanger det. Ellers havde de heller ikke fået lov til at stemme.

Alternativet – plan B – er angiveligt et ’EU i flere hastigheder’, som altid kommer på bordet under politiske kriser i unionen, forårsaget af enkelte stadig eksisterende demokratiske procedurer. De mest unionsglade lande –med Tyskland og Frankrig i spidsen – vil i så fald lave deres eget ’super-EU’ og lade skeptiske og tøvende lande a la Danmark og Irland udenfor. Hvordan dette skulle se ud eller skulle fungere, foreligger der intet konkret om.

’Fogh er rambuk over for irererne’, lød en anden overskrift, fra Ritzau. Irerene kan ikke genforhandle traktaten, kunne den danske krigsforbryder, der lægger billet ind på den nye traktats toppost i EU – ’præsident’-posten. Fogh vil give irerne(!) en ’tænkepause’ til oktober. Irerne skal ifølge Fogh lave et ’nationalt kompromis’ a la det danske efter Maastricht-afstemningen i 1992.  Så kan de få lov til at stemme om igen, så der bliver sagt ja til Lissabon-traktaten, med ‘irske undtagelser’.

Fogh vil have en ny irsk afstemning inden EU-parlamentsvalget i juni 2009.

’Forsvarsforbehold’ og modstand mod militarisering

Samme Fogh er som bekendt vildt opsat på at afskaffe de danske forbehold fra 1993. Datoen for en folkeafstemning i dette efterår ville han offentliggør i august, sagde han i den afsluttende tale til folketinget inden det gik på sommerferie.

Nu har han holdt tænkepause, og er kommet på den ide at afholde en snarlig folkeafstemning om bare et enkelt af forbeholdene. Det er det såkaldte ’forsvarsforbehold’,  som hindrer dansk deltagelse i EUs militære eventyr.
Lissabon-traktaten lægger direkte op til øget militarisering af EU.

EU-kommissionen har netop lanceret en undersøgelse om det irske nej. I undersøgelsen kan det ses, at 83 pct. af de irske nej-vælgere og 51 pct. af de irske ja-vælgere håber, at et nej til Lissabon-traktaten kan bidrage til at bevare den irske neutralitet.

- Efter det irske nej er EU-eliten begyndt at vende og dreje det irske resultat. Men det irske nej er et nej til Lissabon-traktaten, og det skal respekteres, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. 
- Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at et stort flertal af de irske vælgere – ifølge undersøgelsen – opfatter nej’et som en støtte til at bevare Irlands neutralitet. Dermed sender irerne et klart signal om, at de er imod det EU-militær, som Anders Fogh Rasmussen er så forhippet på at få Danmark med i.  

Søren Søndergård tilføjer:  
– Også i Danmark vil der være bred modstand mod EU-militæret, når diskussionen kommer rigtigt i gang. Det er vel også derfor ja-partierne har så travlt med at få folkeafstemningen om militærudtagelsen overstået så hurtigt, at der ikke bliver tid til en ordentlig debat.

Socialdemokraten Helle Thorning Schmidt vil helt have afskaffet folkeafstemninger om EU-traktaterne. Men socialdemokraterne støtter en sidste folkeafstemning – for at afskaffe de danske forbehold. Om de også støtter Foghs seneste idé  om en isoleret afstemning om det militære forbehold står ikke klart endnu.

Netavisen 21. juni 2008