Kinesisk bonde gennemførte “terror”-aktion i protest mod dom

NYHEDSKOMMENTAR
Interpres

En 62-årig kinesisk bonde tog den 6. januar sit eget og fem andres liv ved at udløse en bombe i et dommerkontor i protest mod rettens afgørelse i en sag om boet efter hans afdøde søn.

Walmart er trængt ind i Kina

Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua tog bonden Qian Wenzhao fem mennesker med sig i døden, og 22 blev såret, da bomben eksploderede på fjerde sal i en kontorbygning i provinsen Ganxu i den nordøstlige del af Kina.

Episoden er højst usædvanlig på flere måder. Terror-aktioner og bombesprængninger er ikke hverdag i Folkerepublikken Og den kapitalistiske udvikling i Kina har forløbet uden større terror-aktioner og bombesprængninger som denne.
Men at der er betydelige sociale og økonomiske spændinger i Kina i dag – mellem kapitalistiske velhavere og fattige arbejdere og bønder er klart.

De kinesiske myndigheder rapporterede for hele året 2004 om mere end 74.000 sociale protester og uroligheder i landet.

Politi dræber protesterende landsbyboere

Tallet for 2005 er ikke gjort op, men kommer blandt andet til at inkludere den første episode i mange år, hvor politiet har har åbnet ild og dræbt kinesiske borgere. Det skete i december i den sydkinesiske by Dongzhou i Guangdong-provinsen.

Her protesterede landsbyboerne imod ekspropriationen af land til bygning af et kraftværk. Bønderne er utilfredse med kompensationen for ekspropieringen.

Den 6. december – for syv uger siden – åbnede bevæbnede politifolk fra Shanwei by-styret ild mod protesterende Dongzhou-beboere. De kinesiske medier rapporterer om tre dræbte og otte sårede. En politi-kommandant blev arresteret, som ansvarlig for dødsskydningerne .

I et åbent brev protesterer en række intellektuelle mod politi-volden i Dongzhou:
I udtalelsen beskrives Kina som et “samfund i krise hvor de rige rager til sig hvad de kan fra de fattige, hvilket fører til stadig flere konfrontationer”.

Kinesisk kapitalisme

At en borger kan finde på at gribe til en så ekstrem metode som at gennemføre en bombe-aktion for at protestere mod myndighederne og gøre sig selv til en martyr for de folkelige protester bekræfter den marxistisk-leninistiske analyse: at den kapitalistiske kontrarevolution i Kina ikke bringer “velfærd og frihed til alle”, som man kan læse i borgerlige og reformistiske medier.

Den idé, som KKP forsøger at udbrede – ikke bare i Folkerepublikken, men også i udlandet: at de kapitalistiske reformer og privatiseringer “fører til socialisme” – og er “en særlig kinesisk vej til socialismen”, ja en slags “socialistisk markedsøkonomi”, fremstår for stadig flere som en illusion.

I byerne illustreres det tydeligt, at Kina reelt er et klasseopdelt samfund. Mens en arbejder må nøjes med en timeløn på mellem tre og fire kroner.Så bliver andre milliardærer på rekordtid.

De kapitalistiske privatiseringer, som KKP gennemfører – bl.a. som en følge af kravene fra den liberale Verdenshandelsorganisation WTO – forventes at sende 45 millioner arbejdere på statslige virksomheder på gaden og berøve millioner af landarbejdere deres eksistensgrundlag når der åbnes yderligere for de kapitalistiske monopolers indtrængen.

Massearbejdsløsheden er hverdag i det kapitalistiske Kina for langt over 100 milllioner mennesker. Og omkring 800 millioner af Kinas 1300 millioner indbyggere lever stadig i fattigdom på landet.

Den kinesiske folkevalgte forsamling Folkekongressen, som domineres af det borgerligt-opportunistiske KKP, har gennemført betydelige ændringer af Folkerepublikkens forfatning fra 1949, som formelt afskaffede den kapitalistiske ejendomsret til fabrikker og anden produktion:

Den kapitalistiske Privat-ejendomsret ligestilles nu med statsejendom – til stor tilfredshed for udenlandske kapitalister fra især USA/EU, som har investeret milliarder af dollars i Kina.  

Dermed er Folkerepublikkens forfatning nu en forfatning, som ligner den, der findes i borgerligt-kapitalistiske stater, hvor beskyttelsen af den private ejendomsret står i centrum.

Ændringer af forfatningen fastslår at ” lovlig privatejendom er ukrænkelig” og forpligter staten til “at opmuntre, støtte og vejlede den private økonomi/sektor”.

I forfatningen garantes “menneskerettighederne” også , men det er ikke retten til arbejde, bolig og frihed for sult der sættes i centrum, men de borgerligt-kapitalistiske friheder på “markedet”

I samarbejde med de udenlandske kapitalister forsøger de kinesiske ledere give indtryk af, at de kapitalistiske reformer og privatiseringer er en succes, men det et et fakum at der hver eneste dag er hundredevis af strejker og protester.

Om året løber det op i titusindvis af strejker og protester.

Den Højeste Pris: PRIVATISERINGEN af minerne

Den værste mineulykke i Kina skete for 63 år siden hvor 1.549 minearbejdere omkom. På den baggrund ser den seneste ulykke – 63 år senere, i februar 2004 – ud som et “fremskridt” , idet 203 minearbejdere omkom i Sujiawan-kulminen i byen Fuxin i Kinas nordøstlige Liaoning-provins. Mere end 200 meter under jorden eksploderede metangas, som naturligt siver ud af kullagene.

Minesektoren har KKP-regeringen privatiseret, sådan at den nu er underlagt de brutale kapitalistiske markedskræfter hvor profitten sættes i centrum i den “frie kapitalistisk konkurrence og pris-sætning”. Derfor slækker mange private og offentlige miner på sikkerheden.

Bl.a bruger man stadigt gammelt sikkerhedsudstyr, samtidig med at der ikke ventileres tilstrækkeligt i minerne. Den kinesiske stat som KKP kontrollerer fører en meget liberal og eftergivende linje overfor mine-industrien. Det siges at man har forsøgt at lukke små private miner, da de har mange mindre dødsulykker,men pga af massearbejdsløsheden fører det til protester og disse miner får lov at fortsætte minebrydningen under livsfarlige sikkerhedsforhold.

Kinas officielle statistikker viser, at for hver en million tons kul som minearbejderne bryder op må 19 minearbejdere ofre livet.

Heller ikke sulten har den kapitalistiske udvikling fået bugt med, hvis man skal tro en FN rapport fra 2004, hvor det fastslås, at 142 millioner mennesker sulter i Kina.

Kilder:
Interpres/Xinhua/dr.dk/nyheder januar 2006

Netavisen 28. januar 2006