Scavenius og Pistol-Alice  

Af Frede Klitgård

Håndslag 2, 2004
Se den her i pdf

Sagen om kollaboratør-statsministeren Eric Scavenius’ anden kone Alice Ninon Duvantier og hendes naziforbindelser er eksploderet i medierne i forbindelse med 60-året for befrielsen. Den tages nu op i Folketinget.

Formanden for Aktive Modstandsfolk Frede Klitgård siger i den forbindelse til Politken: »Med få undtagelser har besættelseshistorikere altid haft umanerlig travlt med at forsvare samarbejdspolitikken og kritisere modstandsbevægelsen. Og har man først den tilgang til ens fag, så er det jo ligegyldigt, at landets statsministerfrue måske lå i med Gestapo. Jeg mener, at sagen mod hende burde have været efterforsket mere og eventuelt bragt for retten«.

Sagen er imidlertid ikke helt ny. Den blev rejst af Frede Klitgård i det antifascistiske tidsskrift Håndslag for mere end et år siden. Her gengives artiklen fra Håndslag 2, 2004
.

Erik Scavenius (1877-1962), der spillede en ret betydelig politisk rolle under Første såvel som under Anden Verdenskrig, blev af mange mennesker anset for at være en hårdhudet kyniker, der gik fjendens ærinde, og han blev den måske mest foragtede politiker i det 20. århundrede.
I modsætning til andre politikere efterlod han sig ikke en eneste linje erindringer. I historien står hans person som en udvisket skygge.

Erik Scavenius – udenrigsminister i kollaboratørregeringen fra besættelsens begyndelse og dansk statsminister 1943 – sammen med den tyske statholder i Danmark Werner Best
Klik og forstør

Men selv om Erik Scavenius mærkeligt nok og i modsætning til andre statsledere ikke har nedfældet sine tanker og meninger om de skel-sættende begivenheder under den tyske besættelse, har han med sit næsegruse knæfald for Hitler-nazimen i den danske regerings erklæring af 8. juli 1940 efterladt sig en art politisk testamente:

»Ved de store tyske Sejre, som har slået Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny tid oprundet i Europa, der vil medføre en ny Ordning i politisk-økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt, aktivt Samarbejde med Stortyskland.«

Erik Scavenius underskriver Anti-Kominternpagten hos Hitler november 41
Filmklip

Scavenius som dansk udenrigsminister hos Hitler
I Nazi-Tyskland blev Scavenius og den danske regering betragtet på linje med de øvrige quislinge fra de besatte lande
Klik og forstør

Der findes dog kræfter, som tid efter anden søger at rehabilitere ham og hans gerninger, f.eks. ved at rejse en statue til hans ære. Her løftes sløret delvist for nogle ellers ukendte episoder fra en anden side af den kontroversielle politikers liv. Hertil hører bl.a. et kærlighedseventyr, skilsmisse og giftermål med en tyskorienteret kvinde, Alice Ninon Duvantier, der fik tilnavnet Pistol-Alice, fordi hun i efteråret 1944 løb rundt på en villavej i Charlottenlund og skød med pistol.

Gennem sin søster havde hun og derved også Erik Scavenius meget nær kontakt med chefen for det hemmelige tyske politi (Gestapo) i København, Karl Heinz Hoffmann. Der fremsættes ikke her kriminelle sigtelser imod Scavenius, men det er da noget mærkeligt, at han som landets førstemand var så tæt på en af de øverste Gestapo-ledere i det tyskbesatte Danmark. Der har hidtil været lagt et solidt låg på sagen, som har været kendt af en del mennesker.

Håndslags oplysninger er baseret på ellers hemmelige politirapporter med afhøringer af Alice Duvantier, da hun som mistænkt for at have været meddeler’ eller ‘spion’ i tysk tjeneste blev arresteret og afhørt af politiet efter krigen.

Sagen om fru Scavenius nr. 2 har passeret flere forskellige jakkesæt og diverse skriveborde. Den er åbenbart ikke blevet ‘behandlet’ som andre, tilsvarende sager, men har øjensynligt svævet over vandene – velsagtens fordi der trods alt var tale om en kendt, tidligere statsministers hustru, hvorfor fløjlshandskerne blev fundet frem.

Da Alice Ninon Scavenius var sigtet for overtrædelse af straffelovstillægget, den såkaldte forræderilov, blev sagen behandlet af Statsadvoka-ten for Særlige Anliggender, forkortet SA. Under krigen blev den helt naturlige forkortelse SA ikke anvendt, men vendt om til AS, fordi SA smagte for meget af Hitlers SA, nazikorpset af stormtropper. Efter krigen kunne man åbenbart godt bruge nazinavnet.

Håndslags oplysninger bygger især på forholdsvis kortfattede politirapporter, særlig en, der er stemplet ‘Rigsadvokaten J-Nr. P. 850’. Referatet her bringes i kort form, da politisprog jo ikke kan siges at være verdens bedste eller mest forståelige. Der bruges f.eks. mange forkortelser, som kan være uforståelige for andre end de indviede.

For forståelsens skyld fremtræder direkte citater fra politiets rapporter som her med fed skrift og uden anvendelse af citationstegn, også benævnt anførseltegn eller gåseøjne.
• Håndslags korte kommentarer og uddybende eller supplerende oplysninger trykkes med kursiv (skrå) skrift som her.

SCAVENIUS’S »HjERTEVENINDE«

Erik Scavenius og hans anden kone Alice Ninon Duvantier (1904-2001)
Klik og forstør

En omfattende jagt efter bibliografiske oplysninger om Erik Scavenius’ hustru nr. 2 har været ret resultatløs. Som eksempler kan det nævnes, at det er umuligt at købe et billede af hende hos det store billedbureau Scanpix, der tidligere hed Nordisk Pressefoto og var et firma i den Berlingske koncern. Polfoto, dvs. Politikens billedbureau, og det ellers så suveræne kongelige bibliotek har heller ikke noget fotografi af fru Scavenius, landets statsministerfrue og førstedame i en periode – naturligvis førstedame nr. 2 efter dronningen. Minutiøs efterforskning i Den Blå Bog, diverse leksika og andre opslagsbøger er helt usædvanligt endt uden konkrete spor efter damen.

Alice Ninon Duvantier, der blev født den 10. juli 1904 på Frederiksberg, var blevet gift og skilt to gange. I en politirapport bliver hun betegnet som en overklassekvinde uden større politisk interesse, og hun bliver desuden – uden nogen videre forklaring – omtalt som Scavenius’ Hjerteveninde.

Det kan man vist roligt sige er en meget upræscis og fuldstændig useriøs beskrivelse, som faktisk ikke hører hjemme i en nøgtern politirapport.

Alice Ninon Duvantier forklarer, at hun i 1937 i sit sommerhus i Hjortekær lærte dem adelige diplomat og senere statsminister Erik Scavenius at kende, og at hun fra 1941 havde ‘nærmere forbindelse’ med ham.

Det anvendte udtryk i rapporten, ‘nærmere forbindelse’, kan dække over mange forskellige former for kontakter og bl.a. også antyde et ‘uægteskabeligt forhold’ – for nu at blive i tidens snerpede sprogbrug.

Siden 1942 har der hersket intimt forhold mellem dem, og det har været meningen, at de skulle giftes, hvilket dog nu synes opgivet.

Der gives ingen forklaring på, hvorfor planerne om ægteskab skulle være skrinlagt. I hvert fald blev parterne viet den 10. september 1946 i Gentofte, efter at Erik Scavenius havde ladet sig skille fra Emma Eliza Hansen, han havde været gift med siden den 6. juli 1913. Hans første hustru var født i 1869 og døde i 1949.

Alice Duvantier siger videre, at Erik Scavenius fra april 1942 skaffede hende ansættelse ved telefonbordet i udenrigsministeriet, hvor hun var til udgangen af 1944.
Da tog hun sygeorlov på grund af de rygter, der verserede om hende. Hun kom dårligt ud af det med det øvrige personale.

Alice Duvantier havde fået skoleundervisning i den tyske Skt. Petri Skole i Nørregade i København. En af skolens lærere, Hans Wåsche, var hemmelig agent for det tyske militær og nazipartiet.
Den tyske skole blev betragtet som en betydningsfuld og særdeles aktiv spion-central.

KONTAKT MED GESTAPO

Alice Duvantiers søster var gift med en i København bosat tysk statsborger, direktør Gürtler.

Af usædvanlige, uforklarlige grunde er oplysninger om denne direktør, andre implicerede personer og desværre også Alice Duvantier, der i en periode var landets ‘førstedame’, og hendes søster, fuldstændigt ‘forsvundet’ fra de mange ellers almindeligt tilgængelige registre, ‘Den Blå Bog’, leksika og andre opslags-bøger. Det virker, som om specialister har været i gang med en voldsom støv-sugning, ophæng af skærmende gardi-ner eller en tilbundsgående udrensning.

Ifølge Alice Duvantiers forklaring blev søsterens mand, Gürtler, indkaldt til tysk krigstjenesteste. Efter dette kom hun en del hos sin søster, hvor hun traf Gestapo-chefen Karl Heinz Hoffmann.

Det oplyses desværre ikke i rapporten, om statsminister Erik Scavenius i selskab med sin ‘hjerteveninde’ mødtes med Gestapo-lederen, men det kan vel ikke helt udelukkes? Han havde jo også haft møde med Hitler. I øvrigt synes det noget besynderligt, at den professionelle ekspert, som foretog den meget lemfældige afhøring af Alice Scavenius, ikke spurgte hende, om de havde været sammen med Gestapo-Hoffmann.

Afhøringsrapporten er i øvrigt grundlæggende bemærkelsesværdig derved, at der overhovedet ikke bliver stillet ‘nærgående’ spørgsmål til den sigtede. Gestapo-chefen omtales i rapporten yderst respektfuldt og udsøgt fidelt som »Dr. Hoffmann«, skønt han havde været meget aktiv i jagten på jøderne og deltog i ledelsen af de tyske dødspatruljer -datidens terrorister.

I politirapporterne fortæller Alice Duvantier indgående om, at hun har benyttet bekendtskabet…
• … med ‘dr. Hoffmann’ til at rette henvendelser til ham om lempelser eller løsladelser for personer, der var anholdt af tyskerne, øjensynligt med et vist held … i hvert fald i 12 oplyste tilfælde.

Alice Duvantier siger videre, at hun har truffet ‘dr. Hoffmann’ hos sin søster, og at…
… hun har henvendt sig telefonisk til ham og at hun har foretaget personlig henvendelse på Shellhu-set og Dagmarhus.

Det var ellers to steder, som ordentlige danskere så vidt muligt gik uden om i en stor bue. Dagmarhus var beslaglagt som residens for ‘det tyske riges befuldmægtigede, dr. Werner Best’, dvs. Hitlers statholder i Danmark. Shellhuset var Gestapos hovedkvarter, hvor det vrimlede med alle slags stikkere, tortur-bødler og sadistiske SS-folk.

I den ret kortfattede og højst ufuldstændige rapport hedder det, at…
… forbindelsen har medført, at man i udenrigsministeriet har anset hende for tysk spion, hvilket efter det oplyste synes grundløst.

MANDEN MED REVOLVER

Alice Duvantier forklarer videre som sigtet, at hun fra tidligere tid kendte Jens Strøms forældre og var kommet sammen med ham der.

Jens Strøm var en dengang ret kendt frafalden socialdemokrat, der var blevet fascineret af nazismen og flirtede kraftigt med den. Jens Strøm skrev bl.a. artikler om sociale problemer.

Da Alice Duvantier og Jens Strøm en aften i februar 1944 fulgtes ad, talte de om de usikre tider, og han overlod hende da en pistol. Hun erklærer, at hun ikke følte sig truet, men syntes, at det var spændende at have en pistol, som hun altid havde liggende i sin ridestøvle, og ikke brugte.

Pistol-Alice erklærer til rapporten, at da det efter den skærpede tyske kurs i efteråret 1944 var…
• … farligt at ligge med skydevåben søgte hun at få Hoffmann til at give sig våbentilladelse, men han var ikke videre interesseret heri og gav hende den aldrig, men tog tværtimod pistolen fra hende.

ERKLÆRER SIG SINDSFORVIRRET

Den 8. januar udspilledes i Gentofte en episode med Pistol-Alice i hovedrollen. Der er virkelig højspændt dramatik, som også implicerer elskeren Erik Scavenius.

Ifølge afhøringen lå Alice Duvantier syg i sin seng i hjemmet…
… da en mandsperson ringede på døren til villaen ved 21-tiden om aftenen.
Han bad hende lukke op, da det var meget vigtigt. Hun gik ned i sin kimono, idet hun for en sikkerheds skyld stak sin pistol i lommen. Da hun åbnede døren, stak manden hende en pistol i maven og forlangte hendes pistol og våbentilladelse.
Hvad hun derefter foretog sig, er der givet varierende forklaringer om, hedder det i rapporten.

I en vagtværnsrapport af 8.1. 1945 udtales, at hun affyrede skræmmeskud imod ham og derefter flygtede ned ad Lindegaardsvej og op til Alléteatret. Den 9.1. kom hun imidlertid op til vagtværnet sammen med Scavenius og erklærede nu, at hun efter at have stået og talt med ham (dvs. mandspersonen’) pludselig sprang forbi ham ud på gaden og løb ned mod Jægersborg Allé, idet hun i sin sindsforvirring skød ned ad den tomme gade.

HOFFMANN ILER TIL HIÆLP

Denne ‘forklaring’ fastholdt Alice Duvantier (‘Pistol-Alice’) også senere, mens to af hendes naboer, hvoraf den ene var vagtvæmsmand, erklærede, at hun havde skudt efter mandspersonen, der åbenbart ikke blev identificeret og forblev navnløs. Pistol-Alice alias Alice Duvantier forklarer til rapporten, at hun fra Allé-teatret telefonerede til vagtværnet, der imidlertid erklærede at måtte foretage kontrolopringning, hvad de dog ikke gjorde.

Da hun herefter mente sig ladt i stikken, ringede hun til Hoffmann og bad om hjælp. Kort tid efter ankom imidlertid vagtværnet, der førte hende til hendes hjem og undersøgte, om der var trængt nogen ind her, men derpå fjernede sig, da Hoffmann og det tyske sikkerhedspoliti ankom. Da hun stod og talte med Hoffmann, gik hendes pistol af ned i jorden, hvorefter han tog den fra hende.

Det tyske sikkerhedspolitis ankomst har sat hende i et meget skævt lys og er formentlig hovedanledningen til, at der er foretaget undersøgelse mod hende. Hun har siddet fængslet fra 5.5. til 15.7.1945. Politidirektøren (Pd.) og Statsadvokaten for særlige Anliggender (SA) indstiller, at der ikke foretages videre. Der foreligger en klar overtrædelse af våbenbekendtgørelsen.

Politiets afhøringer rejser faktisk flere spørgsmål end de besvarer. Der er vel grund til at understrege, at Gestapo ikke normalt rykkede ud, når en hr. eller fru ‘Hvem-Som-Helst’ ringede og bad om assistance.

Se også

Fru Scavenius fængslet på mistanke om Gestapo-spionage
Politiken 4. maj 2005

Scavenius-anklage op i Folketinget
Politiken 4. maj 2005

Andre artikler af Frede Klitgård fra Håndslag på nettet

Venstres magtmisbrug i ly af tyske bajonetter
Håndslag 1, 2004

Danmark forlængede krigen med 9 måneder
Håndslag 1, 2003

Læs de seneste årgange af Håndslag som pdf-filer her

Netavisen 4. maj 2005