Ikke alle gidsler tages af modstandsbevægelsen

Erklæring fra Awni al-Kalemji, talsmand for Iraks Patriotiske Alliance, i forhold til de to italienske gidsler Simona Pari og Simona Torretta i Irak
12. september 2004

Awni al-Kalemji

Ærede journalister.

Med hensyn til jeres spørgsmål om min personlige mening om de to italienske gidsler (Simona Pari og Simona Torretta, o.a.) vil jeg sige følgende:

Ifølge mine informationer er den irakiske modstandsbevægelse imod enhver handling, som ikke tjener befrielsen af Irak. Vi har hørt og set, at modstandsbevægelsen har løsladt adskillige gidsler af forskellig nationalitet, efter at deres uskyld har kunnet bevises. Blandt dem er de tre italienere, der blev sat på fri fod for et par måneder siden. Endvidere mener jeg, at ingen undtagen modstandsbevægelsen selv kan bedømme udlændinges baggrund for at være i Irak.

Fra nord til syd er Irak en slagmark, og der findes ikke én centimeter med fred. Dem, der kommer til Irak som turister, er i de fleste tilfælde ikke rigtige turister. De kommer med andre formål. De er for det meste enten journalister, der ikke er på jagt efter sandheden, men tilbyder deres hjælp til besættelsesmagten, eller de samarbejder med besættelsesmagten og forsøger gennem deres opgivne arbejde som for eksempel arbejdsgiver at skjule deres virkelige ansigt. De følger grundlæggende set deres økonomiske interesser og tjener derfor som besættelsesmagtens instrument. Derfor mener jeg, at modstandsbevægelsen er nødt til at behandle gidslerne som krigsfanger i henhold til international lov.

Desuden mener jeg ikke, at alle gidseltagninger udføres af modstandsbevægelsen, eftersom der er mere end 20.000 personer i Irak, som er kommet til landet sammen med besættelsesmagten. Disse personer betales for at angribe civile og derigennem ødelægge modstandsbevægelsens ry.

Uanset set hvad så fortsætter jeg med at støtte modstandsbevægelsen gennem mine artikler og aktiviteter og håber, at den varsomt vil behandle det komplicerede problem med de to italienske kvinder. Jeg har 100 procent tillid til mine informationskilder og især til min ven Moreno Pasquinelli (talsmand for Antiimperialist Camp og aktiv i Italiens Frit Irak-komité Iraq Libero, o.a.), der har forsikret mig, at disse to kvinder ikke har noget med besættelsesmagten at gøre. Derfor mener jeg, at de skal løslades så hurtigt som muligt, hvilket jeg netop erklærede offentligt for to dage siden.

Imidlertid bærer den italienske premierminister det fulde ansvar for sit lands deltagelse i aggressionen mod Irak blot for at glæde den lille Bush. Hvorfor trækker Berlusconi ikke sine tropper hjem, som adskillige lande allerede har gjort, især efter at det har vist sig, at de påstående grunde for krigen var løgn?

Jeg spørger jer som journalister: Hvorfor kræver I ikke af aggressorerne, at de trækker deres tropper ud af Irak, efter at det er blevet bevist, at Irak hverken besad masseødelæggelsesvåben eller havde nogen som helst forbindelser til al-Qaida?

Irak kunne ikke true nogen, endsige ødelægge Washington eller europæiske hovedstader med atombomber inden for 45 minutter. Hvorfor hører vi ikke ét eneste ord om de hundredvis af uskyldige irakiske ofre, der hver dag dræbes af USA’s militære aktioner? Eller mener I, at irakisk blod er mindre værd end amerikansk eller italiensk?

Jeg håber, at de to italienske gidsler løslades, så snart deres uskyld er blevet bevist. Jeg tror på såvel retfærdigheden af modstandsbevægelsens beslutninger som rigtigheden af mine italienske venners information.

Oversat af Carsten Kofoed for Komiteen for et Frit Irak fra “Nicht alle Geiselnahmen durch den Widerstand“, bragt på http://www.antiimperialista.com/ den 13. september 2004.
Direkte link: http://www.antiimperialista.com/view.shtml?category=2&id=1095073737

Netavisen 15. september 2004