Lenin er en del af dansk arbejderbevægelses historie

Den absurde reaktionære kampagne mod Lenin-statuen på Arbejdermuseet i København blev startet af folk som Bent Jensen, Bent Blüdnikow og Louise Frevert (DF) og den øvrige stribe af antikommunistiske historieforfalskere.

Den blev fulgt op af 20 fremtrædende socialdemokrater, nuværende og fhv., indbefattet Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen og Anker Jørgensen.

Nu har den fundet en foreløbig afslutning med museumsbestyrelsens beslutning om at statuen bliver, hvor den er.

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP’s) forretningsudvalg har udsendt følgende udtalelse om sagen (1. sept. 2004):

20 ledende danske socialdemokrater har udtrykt undren over, at Arbejdermuseet har opstillet en statue af Lenin, “skønt han i enhver henseende optrådte forræderisk mod den demokratisk socialistiske idé”, og skønt der for et dansk arbejdermuseum “var andre og nok så indlysende statue-emner”.

Ved museets genåbning for nylig gik Mogens Lykketoft så langt som til i sin officielle festtale at lange ud efter “den del af arbejderbevægelsen, som ikke bekender sig til den demokratiske metode”, og hvortil han regnede Lenin.

Hvem der har optrådt forræderisk mod hvem eller hvad, afhænger af, hvor man står. Lenin, der hverken stemte for krigsbevillinger i 1914, samarbejdede med nazisterne eller førte sit land ind i NATO og EU og ud i imperialistiske røverkrige forklædt som humanitære missioner, var så langt den største lederskikkelse, den internationale arbejderbevægelse har fostret, og blandt dens førende teoretikere.

Den velfærdsstat, som det danske socialdemokrati gerne bryster sig af, var ikke blevet til uden den magtpolitiske situation, der blev skabt af det russiske proletariat under ledelse og inspiration af Lenin. For så vidt er Lenin og hans værk et uomgængeligt emne for ethvert arbejdermuseum hvor som helst i verden.

Dertil kommer, at den omstridte Lenin-statue ikke er en tilfældig statue af den store arbejderfører og demokrat Lenin. Det er den statue, som Sovjetunionen forærede en dansk arbejderhøjskole. Derfor er den en del af dansk arbejderbevægelses historie. De tyve socialdemokratiske topfolk har blot demonstreret, hvor meget det danske socialdemokrati i sit bagstræb og sin provinsialisme har isoleret sig fra arbejderbevægelsens hovedstrømninger.

Netavisen 3. september 2004