Bush i vanskeligheder – men hjælp på vej

Bush-regeringen er i vanskeligheder. Ikke mindst på grund af Irak-krigen. Den massive folkelige modstandskamp har bundet en meget stor del af de aktive amerikanske kampstyrker – og indtil videre forhindret krigsmageren i Det Hvide Hus i at udløse en ny aggressionskrig mod en anden ‘slyngelstat’.

Hundredtusinder demonstrerede mod Bush – her i Rom

Den globale antikrigsbevægelse puster også Bush og krigskoalitionen i nakken. Bush var på besøg i Europa i forbindelse med markeringen af 60-året for D-dag, den sene amerikansk-britiske invasion af Frankrig under 2. Verdenskrig, på et tidspunkt hvor Sovjetunionen var ved at knække halsen på Hitlertyskland.

Det skulle være det helt store amerikanske propagandanummer for at fremstille USA som ‘verdens’ og ‘demokratiets’ frelser – men Bush blev mødt af massive demonstrationer både i Italien (se billeder) og i Frankrig.
Også den amerikanske antikrigsbevægelse mobiliserede titusinder til protest i Washington.

Rumsfeld blev mødt af stordemonstration i Bangladesh. Også ved Rumsfelds bopæl blev der demonstreret med krav om at USA trækker sig ud af Irak.

Politiske iagttagere beskriver situationen i den amerikanske administration som presset, anspændt og vankelmodig. Det minder om Nixons sidste dage, skriver en kommentator. Mens Bush fastholder sin strategi, ser det ud som om den neokonservative klan, som har siddet i magtens centrum, er ved at miste indflydelse.

Men der er også gode nyheder for Bush. Anders And fylder 70 år og Ronald Reagan er død. Den ultrakonservative Reagan indledte sammen med den britiske Margaret Thatcher og den tyske kansler Helmut Kohl en ny imperialistisk offensiv, som var medvirkende til Sovjetunionens og østblokkens opløsning og forandrede det globale landkort – både fysisk og politisk. Bush’s far kaldte det ‘Den ny verdensorden’ – og Bush søger at stive sig selv af med Reagans popularitet i dele af det amerikanske samfund ved at fremstille sig selv som hans efterfølger som verdensfrelser og ‘frihedens apostel’.

Endnu vigtigere vil det være, hvis den ny amerikanske intrige omkring ‘magtoverdragelsen’ til en ny irakisk vasalregering den 30. juni får Sikkerhedsrådets blåstempling. I disse dage foregår et intenst spil omkring en omarbejdet resolution, som Colin Powell og hans gruppe – og ikke den neokonservative klan – har udarbejdet.

Får den Sikkerhedsrådets – og dermed fransk, russisk og kinesisk – tilslutning vil det være en storsejr for Bush-administrationen. Det vil ikke bare kaste et skær af legitimitet over den hele vejen igennem ulovlig krig og besættelse af Irak – det vil også ‘hele’ revnerne i den fællesimperialistiske front, der har været åbne og synlige siden optakten til Irak-krigen.

Det vil give USA en mulighed for at fortsætte besættelsen og bevare kontrollen med Irak – og samtidig give indrømmelser nok til den ‘liberale/demokratiske’ opposition i og uden for USA til at dæmpe den livsfarlige kritik af Bush’s krigseventyr.

Uden at ændre grundlæggende ved tingene vil det betyde nye vanskeligheder for den irakiske modstand og for hele den globale modstand mod Irakkrigen. Men det vil ikke stoppe modstandskampen eller den globale protest.

Netavisen 7. juni 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne