Irak: Forfatning i bomberegn

Efter talrige forsinkelser og udskydelser og under fortsatte angreb på besættelsesmagtens hovedkvarter i Bagdad, hvor underskrivelsen af en ny amerikansk dikteret forfatning skulle finde sted, blev den endelig sanktioneret af det såkaldte regeringsråds 25 medlemmer i mandags, knap to uger før årsdagen for krigs- og besættelseskoalitionens angreb på Irak.

Vedtagelsen af denne forfatning – som på mange måder repræsenterer et tilbageskridt, også i ordlyden fra den verdslige forfatning, som gjaldt under Baath-partiet og Saddam Hussein – blev i Vesten hyldet som en epokegørende begivenhed ikke blot for Irak, men for hele Mellemøsten, et tegn på et gryende demokrati, som vil blive en model for hele regionen.

Det er alt sammen simpel krigspropaganda. Den amerikansk-dikterede forfatning og de nye magthavere i Irak, som kun overlever i kraft af den massive amerikanske opdækning, har ikke nogen bred opbakning i det irakiske folk.

Et bevis derpå er den militære modstands evne til at slå ned lige præcis på koalitionens hovedkvarter i dagene omkring underskrivelsen.
Et andet er den kendsgerning, at blækket ikke engang var tørt, før den magtfulde shi’itiske leder Ali al-Sistani erklærede, at den udgjorde en ‘forhindring for en varig forfatningsløsning,’ og forlangte at den skulle vedtages af en demokratisk valgt grundlovsforsamling (parlament).

1 år efter besættelsen kan det konstateres, at situationen i Irak langt fra er stabil – det er et land i krig, med en stadig voksende modstandsbevægelse, der næres af de forringede leveforhold og den gigantiske arbejdsløshed, som er vokset eksplosivt efter krigen og besættelsen. Der er mangel på elementære fornødenheder, og der er mangel på sikkerhed.

‘Terroren’ i Irak kom med amerikanerne. De etniske konflikter og borgerkrigsmuligheden kom med amerikanerne. Masseødelæggelsesvåbnene kom med amerikanerne.

Den ny forfatning – som et udtryk for de øjeblikkelige magtforhold – vil ikke få nogen lang levetid. Dens skæbne hænger sammen med udviklingen af modstanden mod besættelsen.

Det trængte USA søger nu udveje til at implicere endnu flere lande i den illegale besættelse: den skal internationaliseres; FN skal ‘spille en større rolle’; NATO skal ind, siger den nye generalsekretær for angrebsalliancen, hollænderen Jaap de Hoop Scheffer, som har Afghanistan, hvor NATO spiller en militær hovedrolle som sin hovedprioritet. Dér er forholdene katastrofale; ‘missionen’ er mislykkedes. ‘Regimeskifte’, men hverken demokrati, fremgang eller sikkerhed.

Den amerikanske propaganda om, at ‘virkeligt demokrati’ og lykke for menneskene vokser ud af dets missilhoveder bliver ikke længere troet nogetsteds.

Se også:
Ansvaret for bomberne i Bagdad og Karbala ligger på besættelsesmagten

Netavisen 10. marts 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne