Kommentar
Interpres
De der husker den danske euro-afstemning i september for tre år siden mindes at det blev nej-flertal på 53 % . Men de danske opinions-målinger viste et klart ja-flertal i januar – hvorefter Nyrup, støttet af Fogh, udskrev folkeafstemning.
Dagen inden afstemningen den 28. september 2000 pegede “målingerne” på et ja-flertal.
De samarbejdende ja-politikere Nyrup, Fogh og Jelved kunne gå til ro med disse “euro-positive” opinionstal i sindet.
Da valgdagen var ovre og resultatet var klart, var “euro–optimismen” forvandlet til dyb skuffelse og frustration hos ja-politikerne.
De svenske opinionsmålings-institutter offentligjorde i det sidste halvår op til euro-valget den 14. september i år flere hundrede målinger og medierne gengav dem, oftest ukritisk uden at stille spørgsmål ved disse private bureauers metoder og interesser.
I dagene efter mordet på udenrigsminister Anna Lindh offentligjorde formiddagssprøjten Aftonbladet en måling, som de havde bestilt fra firmaet Skop, med overskrifterne: “Opinionen helt lige: 50% ja og 50 % nej”.
Det var to dage inden det blev 56% nej og 41 % ja, altså en fejlmåling med 14%.
Dagen inden valget kom Gallup med en måling som spåede: 43% ja mod 42% nej, altså et knapt ja-flertal. Sammenlignet med resultatet tog Gallup fejl med ialt 15 % .
Opinionsmålinger er en velbetalt privat virksomhed ofte med private ja-organisationer som kunder.
Både den danske og den svenske euro-afstemning viser at “opinions-målingerne” mere er spekulation end virkelighed.
Netavisen 29. september 2003
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne