Det virkelige mål for Arroyo-regimets såkaldte ‘krig mod terror’ er ikke den ubetydelige Abu Sayyef-gruppe (bestående af omkring 100 personer). Det er derimod New People’s Army, guerillaen, der ledes af Filippinernes Kommunistiske Parti, og som har ført væbnet kamp i mere end tre årtier under Marcos-regimet og senere. Det bekræftes nu af den filippinske hærledelse.
Fra protestdemonstration mod USA og Powell
ved Mendiola Broen 3. august 2002
Klik for at forstørre
I mandags beordrede præsident Macapagal-Arroyo det filippinske militær til at skifte sigte fra Abu Sayyaf-gruppen til den kommunistisk-ledte befrielseshær New People’s Army (NPA) – og overflytte tropper fra Basilan og Sulu, tilholdssteder for Abu Sayyaf-gruppen, til områder, hvor NPA opererer.
Ifølge BBC siger den filippinske hærchef General Roy Cimatu, at fokus for den militære aktivitet nu flyttes fra Abu Sayef-gruppen, hvor tusinder af amerikanske soldater har deltaget i strid med den filippinske forfatning, til hvad han betegner som ‘den voksende trussel fra kommunistiske guerillaer’.
General Cimatu sagde, at der ville forblive tilstrækkelige militærstyrker i syd til at eliminere den muslimske gruppe, men at de kommunistiske oprørere havde udvidet deres aktiviteter, og at denne situation ikke kan fortsætte.
New People’s Army blev i december sidste år tilføjet på den officielle amerikanske hitliste over ‘terroristorganisationer’.
Ved udvidelsen af den amerikanske ‘krig mod terror’ til Filippinerne udtalte grundlæggeren af Filippinernes Kommunistiske Parti, José Maria Sison, der lever i eksil i Holland, at Arroyo-regimets hensigt var at få amerikansk støtte til at bekæmpe NPA og FKP, som gennem alle årene har været den mest konsekvente modstander af de proimperialistiske regimer i Manila.
“Sandsynligheden er stor” for at NPA vil være næste mål for fælles amerikansk-filipinske operationer efter Abu Sayef, sagde Sison i februar, at dømme efter den ‘intensive propagandakampagne’ mod NPA og FKP. (Se engelsk Yahoo-artikel her)
Under den amerikanske udenrigsminister Colin Powells besøg på Filippinerne for nylig, hvor han mødtes af massive demonstrationer på trods af at Arroyo-regimet havde dekreteret demonstrationsforbud, er de fortsatte ‘anti-terror’-operationer på Filippinerne med garanti blevet drøftet. Den filippinske hærledelses udmelding er et udtryk for, at en ny kampagne mod NPA er blevet aftalt. Den foregår med amerikansk støtte. På et senere tidspunkt muligvis også med de forhadte amerikanske tropper som deltagere.
Som svar på Arroyos beslutning om at forstærke kampen mod NPA udsendte Sison den 6. august en erklæring, hvor han opfordrede NPA til at forstærke sine aktiviteter over de 128 guerillafronter. Iføge Sison skulle de ‘gå over til en ny slags specialoperationer som at ødelægge eletricitetsmaster og lignende som i Marcos-regimets sidste år’.
Sådanne operationer ‘vil give regimet mærkbare slag’:
‘De nuværende betingelser begynder at ligne dem i årene 1969 til 1972, hvor Marcois forberedte at erklære undtagelsestilstand’, sagde Sison i en erklæring fra Haag i Holland, hvori han også opmuntrede til ‘byguerillakrig’.
Filippinernes Kommunistisk Parti indgår i Den Nationale Demokratiske Front (NDFP), som igennem flere år har ført forhandlinger om en fredsaftale med Arroyo-regeringen. I den periode fortsatte væbnede aktioner på nedsat blus samtidig med forhandlingerne. Sison opfordrede de legale organisationer til at forstærke masseprotesterne og opfordrede til en forstærkelse af oprørsstyrkerne:
‘Den herskende klike tror den kan score masser af politiske points ved at give rollen som stærk regering og ved at satse på en undertrykkelsespolitik, men Den Nationale Demokratisk Front bliver overhovedet ikke skræmt af det’, sagde Sison, der også opfordrede Moro Islamic Liberation Front (MILF) og Moro National Liberation Front (MNLF) til samtidig at styrke kampen mod regeringen.
‘Alle typer alliancer styrkes for at isolere og fjerne den herskende Macapagal-Arroyo-klike fra magten’, sagde han.
Sison kritiserede Arroyo for at nære en illusion om, at hun ved at drive en ‘bananrepublik’ for USA og ved at lancere ideen om en ‘stærk republik’, vil kunne sikre sig genvalg i 2004. Ifølge Sison gør Arroyo det, at hun ‘i stedet for at blive i stand til at fortsætte som præsident efter 2004, frempisker kravet om en ‘stærk mand’ og baner vejen for ham.’
Regeringsbeslutningen om at optrappe krigen mod NPA har vakt store protester fra progressive legale organisationer og politiske ledere, der frygter at det vil føre til en lang række menneskerettighedskrænkelser fra militærets side og en skærpelse af undertrykkelsen og forfølgelsen af legale organisationer, indbefattet faglige organisationer og aktivister.
Ferdinand Gaite, formand for en landorganisation af offentligt ansatte Courage, sagde at militæroffensiven skulle retfærdiggøre amerikanske troppers tilstedeværelse og opbygningen af faciliteter for den amerikanske hær mange steder i landet ifølge det såkaldte Mutual Logistics Support Arrangement (MLSA), som amerikanerne presser på for at få gennemført.
– Macapagal-Arroyo forbereder den offentlige stemning på at give USA ubegrænsede adgangsbeføjelser under MLSA, sagde Gaite.
Fagforeningen Kilusang Mayo Uno udtrykte foruroligelse over, at præsidentens udtalelse om, at en total krig ville omfatte ‘de som terroriserer fabrikker, der skaber jobs’, hvilket klart er en reference til militante faglige aktivister.
‘Arbejdere er ikke terrorister. Det er faktisk os, som terroriseres af den undertrykkende og grusomme politik, som regeringen gennemfører’, siger formanden for KMU Elmer Labog:
‘Kun en præsident, der er ufølsom overfor de fattiges virkelige situation stempler arbejdere som ‘terrorister. Det står klart, at præsidenten ikke forstår, at det er de elendige lønninger og de umenneskelige forhold på arbejdspladserne, som får arbejderne til at protestere,’ tilføjede han.
Centeret for faglige rettigheder og menneskerettigheder på Filippinerne (CTUHR) har konstateret 226 tilfælde af brud på de faglige rettigheder i den seneste periode.
Ifølge tal fra den filippinske regering voksede antallet af filippinere, som tjener mindre end 276$ om året – den officielle fattigdomsgrænse på kanp en dollar om dagen – fra 27 mio. i 1997 til 31 mio. i 2001. Det svarer til 39.4 pct. af befolkningen, som ligger under den officielle grænse.
De kraftige reaktioner har fået Arroyo-regeringen til at nedtone retorikken om ‘total krig’ mod NPA – uden at ændre indholdet i planerne. Onsdag sagde krigminister Angelo Reyes, at det blot var noget, Sison forestillede sig:
‘Vi har sagt at mens vi vil slå ned på oprørerne, vil der være en stærk social, økonomisk og politisk komponent i vore politik for at modvirke denne trussel. Så det er ingen total krig. Sison forsøger at skabe indtryk af, at regeringen vil føre en altomfattende krig og at flere menneskerettigheder vil blive krænket’.
Sison understregede onsdag, at hans presseudtalelse ‘hverken er en ordre eller et handlingsdirektiv, som er bindende for New People’s Army. De kollektive ledelsesorganer i Filippinernes Kommunistiske Parti, NPA og Den Nationale Demokratiske Front, som er baseret på Filippinerne, træffer beslutningerne og de bindende direktiver’.
Hans presseudtalelse er ‘en analytisk udtalelse, der for fru Macapagal skulle demonstrere en dialektisk kæde af begivenheder, der kan fremstå af hendes politik for total krig’:
‘Jeg har simpelhen mindet hende om at borgerkrigen på Filippinerne har to sider’, sagde Sison.
Se
José Marias Sisons erklæringer her (engelsk)
Filippinske perspektiver: Spørgsmål til Sison (engelsk)
Se også
USA’s terrorkrig udvides til Filippinerne Netavisen 16.01.02
De amerikanske tropper ud af Filippinerne nu!
Tale af Josephine Høgh, Filippinsk Solidaritets-Komité, ved den amerikanske ambassade 20. april 2002
Baggrund på engelsk
U.S. Armed Intervention in the Philippines and the People’s Struggle for National Freedom
Af Rep. Satur C. Ocampo Bulatlat 4.-10. aug. 2002
Week-long Protest Greets Powell Bulatlat 4.-10. aug. 2002
An Orgy of Constitutional Contempt Bulatlat 4.-10. aug. 2002
A Pattern of Deception & Disinformation
Af Capt. Danilo P. Vizmanos (Ret.), Convenor, “US Troops Out Now!”, Bulatlat 4.-10. aug. 2002
Netavisen 8. august 2002
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
