De frygtelige begivenheder den 11. september har øget presset på menneskerettighederne. Amnesty International tegner i sin årsrapport et billede af overtrædelser af menneskerettighederne i 152 lande.
De frygtelige begivenheder den 11. september var en forbrydelse mod menneskeheden, som chokerede alle og forandrede verden. Imidlertid undskylder de ikke, at en række regeringer udnytter situationen til at øge undertrykkelsen, underminere beskyttelsen af menneskerettighederne og lukke munden på den politiske opposition. For eksempel har den kinesiske regering, under påskud af at bekæmpe terrorisme slået hårdt ned på uighurerne i Xinjiang provinsen.
Begivenhederne den 11. september undskylder heller ikke den dobbeltmoral og klare forskelsbehandling, ikke mindst USA og EU udviser, når man lukker øjnene for massive menneskerettighedskrænkelser hos lande, som betragtes som allierede i ”krigen mod terrorisme”. Irak står for skud, men man hører ikke et ord om russernes overgreb i Tjetjenien. Et vigtigt argument mod talebanstyret var kvindeundertrykkelsen, men man hører ingen kritik af lignende forhold for kvinder i Saudi Arabien. Det er utroværdigt og ødelæggende for respekten for menneskerettigheder.
”Der kan ikke herske tvivl om, at de personer, der stod bag angrebene den 11. september, skal retsforfølges. Regeringer verden over har et ønske om og en pligt til at forsøge at beskytte deres befolkninger imod lignende angreb. Men vi må holde fast i, at dette ikke må ske på bekostning af den enkeltes basale rettigheder og friheder. Man kan ikke sætte sikkerheden op mod retssikkerheden. De skal gå hånd i hånd.” Det siger generalsekretær i Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, i forbindelse med udgivelsen af organisationens årsrapport.
En række regeringer har hastet lovgivning og andre anti-terrorisme initiativer igennem i sikkerhedens navn. Det inkluderer langvarig fængsling uden rettergang, særlige domstole, som accepterer brug af hemmelige beviser eller er underlagt kulturelle og religiøse restriktioner, samt udstrakt brug af militære domstole. Alle disse initiativer er samtidig sket uden, at ”terrorisme” er klart defineret.
”At regeringer krænker menneskerettighederne med henvisning til den nationale sikkerhed, er ikke noget nyt. Det er set ofte i diktaturstater. Det nye efter 11. september er, at det er veletablerede demokratiske lande, som svækker menneskerettighederne med henvisning til sikkerheden. Man har fejlagtigt vendt debatten om sikkerhed på hovedet. Menneskerettighederne er ikke en hindring for sikkerhed, de er en forudsætning. Den forbrydelse mod menneskeheden, der skete 11. september, og den foragt for andre menneskers liv og velfærd, de involverede udviste, fordømmes med rette af verdens regeringer. Men de samme regeringer begår en stor fejl, når de derefter selv tilsidesætter internationale værdier og rettigheder,” siger Lars Normann Jørgensen.
”Krigen mod terrorisme” har også spillet på frygten for, og dermed forstærket uviljen mod ”de fremmede”, og den har i mange lande været et signal til yderligere opstramning af udlændingelovgivningen og deraf følgende svækkelse af beskyttelsen af flygtninge.
Fattigdom og undertrykkelse giver grobund for uro og vold. Set fra et menneskerettighedssynspunkt er politiske rettigheder og sociale rettigheder fuldt integrerede, og den igangværende globalisering bidrager kun til global stabilitet, hvis den fuldt ud inddrager de sociale og økonomiske rettigheder på linje med de borgerlige politiske rettigheder.
”Danmark er ikke nævnt i årsrapporten. Men alt i alt må vi konstatere, at menneskerettighederne også i Danmark er under pres på en trist måde, vi ikke har kendt tidligere. Derfor er det beklageligvis blevet nødvendigt at tage en mere grundlæggende debat om menneskerettighedernes betydning. Ikke mindst i lyset af det forestående EU-formandskab får den danske regering mulighed for at sætte menneskerettighederne på den internationale dagsorden,” siger generalsekretær Lars Normann Jørgensen.
Amnesty Internationals rapport for 2002 dokumenterer: at der i 27 lande, via lovgivningen, er gennemført henrettelser; at der i 47 lande er forekommet henrettelser uden lov og dom; at 35 lande har haft ”forsvindinger”; at 111 lande er registreret for sager med tortur og mishandling og, at mindst 56 lande har samvittighedsfanger.
Dokumentation:
Amnestys årsrapport 2002 (Engelsk)
Netavisen 29. maj 2002
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
