Staten Israel – Mellemøstens største og farligste “terrororganisation”

Kommentar af Ole Larsen, Interpres

På seksårsdagen for mordet på Israels statsminister Yitzhak Rabin lørdag (4.nov.) fyldtes
Tel Aviv´s gader med titusinder af israelere der demonstrerede for en fredelig løsning af Israels konflikt med palæstinenserne og mod den zionistiske militærjunta`s fortsatte terror mod palæstinenserne.
Demonstranterne samledes på Rabin-pladsen under paroler som
“Mere end 9000 ísraelske og palæstinensiske ofre – hvor længe til?”
Både demonstrationspladsen og dagen var opkaldt efter et offer for den zionistiske terror.

Yitzhak Rabin blev myrdet af en af de mange zionister, som ville forhindre at okkuperet jord blev givet tilbage til palæstinenserne.
Socialdemokraten Rabin som åbent talte om “at brække arme og ben” på palæstinenserne, hvis de ikke makkede ret, blev altså et offer for hans egne zionistiske livsdrømmme.
Rabin`s liv og drømme blev knust for seks år siden af en højre-zionist.

Og det zionistiske Israels drømme ligger også i ruiner. Ikke bare er Israels politik og undertrykkelse af palæstinenserne og de andre arabiske folk foragtet over hele verden.
Som en tegn på krisen for zionismen får den israelske hær stadig sværere ved at rekruttere unge. Den 6.september erklærede 62 gymnasieelever i et åbent brev til Ariel Sharon, at de nægter at gøre værnepligt i de palæstinensiske områder.
Motivet til modstanden mod værnepligten er ifølge de unge israelere, som de skriver i brevet (citat): “den aggressive og racistiske politik som den israelske regering og dens hær fører “ og videre, “jordekspropriering, henrettelser uden dom, husnedrivninger og tortur er nogle af de forbrydelser som den israelske stat begår!” Gymnasieeleverne opfordrer samtidigt andre værnepligtige og reserverne til at følge deres eksempel.

Israels statsminister Ariel Sharon, en notorisk terrorist med flere tusind palæstinensiske liv på samvittigheden står nu anklaget for krigsforbrydelser ved en belgisk domstol (massakren på de palæstinensiske flygtninge i Sabra og Chatila i 1982).
Samtidig har den zionistiske militærjunta optrappet den militære vold og terror overfor palæstinenserne under den aktuelle Intifada. 754 (6.nov) palæstinensere har mistet livet og mere end 16.000 er blevet såret.

Særlig afskyelig er Israels politiske henrettelser af palæstinensiske aktivister og ledere uden dom.
Det var den nu afdøde og fhv. israelske general og Turistminister Re´havam Ze`evi som var en ihærdig fortaler for disse politiske henrettelser, som blev fordømt af den demokratiske verdensopinion. Ze`evi ville at Israel skulle udvide sine bosætninger og fordrive palæstinenerne fra hele Vestbanken og Gaza, altså “kaste palæstinenserne i havet” – for nu at fejlcitere zionisterne.
Når USA blev ramt af terroraktionerne den 11.sep. var Ze´evi overbevist om at , (citat): “Nu har vi chancen for at udrydde det palæstinensiske element”, som han udtrykte sig i den israelske militærradio.
Israels Turistminister Ze´evi foreslog altså en “Endlösung” på Israels konflikt med palæstinenserne, ligesom han anvendte ordet “lus” om palæstinenserne.
Paralellen til nazisterne propaganda-film med rotter der skulle forestille de “jødisk-kommunistiske untermenschen” er åbenbar.

Den zionistiske militærjunta har alene under Al-Aqsa-Intifada`en henrettet over 70 palæstinensiske politiske ledere uden dom.
Et klimaks på denne zionistiske henrettelsesbølge var det feje mord på Folkefronten til Palæstina`s Befrielse, PFLP`s Generalsekretær Abu Ali Mustafa den 28 august.
Dermed viste Israel hele verden at de foragter fredsbestræbelserne , og ikke går af vejen for at udrydde de palæstinensiske ledere fysisk hvis det fremmer deres zionistiske mål.
Abu Ali Mustafa arbejdede i PFLP´s officielle hovedkontor i Ramallah, som var fredet og anerkendt ifølge den såkaldte Oslo-overenskomst fra 1994. Derfor arbejdede Abu Ali Mustafa åbent og ubeskyttet på PFLP`s hovedkontor i Ramallah. Med dette feje terror-attentat, udført med højteknologiske våben leveret af Washington, knuste Israel de sidste rester af Oslo-overenskomsten.

Nu troede zionisterne naivt at de kunne fortsætte med disse henrettelser uden dom, af palæstinensiske ledere.
Godt nok kom der “protester” fra Israels allierede i Washington og EU , men Israels regering havde lært at palæstinenserne aldrig svarede igen med attentater på Israels politiske ledere.
Derfor rykkede det israelske militær i dagene efter terrormordet på PFLP´s generalsekretær, frem med tanks ind i de palæstinensiske områder, besatte Beit Jala og øgede deres provokationer, krænkninger og mord på palæstinenserne.
Den politiske henrettelse af PFLP´s Abu Ali Mustafa blev besluttet i den israelske regering og Nyrups partibroder, den israelske Transportminister Efhraim Sheh (Arbejderpartiet), forsvarede henrettelsen som “legitim og nødvendig” .
Naturligvis kunne PFLP og palæstinenserne ikke lade disse israelske henrettelser uden dom fortsætte uden at give Israel en lærestreg, i et sprog som desværre er det eneste zionisterne forstår.
Med den modige og retfærdige likvidering af den israelske “nazist” og Turistminister Re`havam Ze´evi svarede PFLP igen i et sprog, som de israelske mordere forstår.

Idag ser vi at Nyrup -regeringen, gennem Undervisningsminister Margrethe Vestager vil straffe Internationalt Forum (IF) for deres aktive støtte til PLFP.
Det er en ensidig støtte til den israelske regerings terrorpolitik overfor palæstinenserne.
Nyrup-regeringen forsøger også med dette forslag at fedte sig endnu mere ind hos de Nato-allierede i Washington og overhaler samtidig Venstre højre om.
Det blev åbenbart med den såkaldte “terror-pakke”, der bygger på EU´s “rammeaftale”, hvor der tales om terror som
“handlinger der begås ulovligt for at opnå at skade eller ødelægge et lands eller en international organisations politiske,økonomiske eller sociale strukturer”.

Med tanke på antallet af socialdemokratiske og borgerlige regeringsindgreb i overenskomsterne, står det klart at arbejderklassens landsomfattende strejker mod regeringsindgreb kan opfattes som “forsøg på at skade et lands politiske, økonomiske eller sociale strukturer”, altså terrorhandlinger, som EU definerer dem.
Nyrup forsøgte reelt at lukke munden på arbejderklassen ved at kriminalisere støtteudtalelser og solidaritet med strejker (generelstrejker) og modstandsbevægelser i andre lande.
Dermed viste den radikal-socialdemokratiske regering, at den ikke skyer noget middel for at tilfredsstille dens allierede i Washington og i EU.
Selv de USA-betagne og højre-liberale redaktører på Jyllands-Posten så sig tvunget til at protestere på lederplads mod Nyrup`s forsøg på forbyde solidariteten med arbejdere og undertrykte folk.
Med Margrethe Vestagers forslag om at fratage IF statsstøtten, hvis de ikke fordømmer palæstinensiske PFLP, udstiller Vestager hele Nyrup-regeringen uselvstændige og underdanige fedteri for Washington og Bruxelles.

Man kan sige at regeringen fortsætter en “stolt” radikal-socialdemokratisk tradition fra Staunings samarbejdsregering med det Tredie Rige til vore dages Nyrup, der underdanigt svarer: “Sig hvad I vil have” på USA´s begæring eller “justerer” efterlønnen for at tilfredstille EU´ s udenomsparlamentariske lovgivning.
Nyrup-regeringen har overgået og overhalet alle tidligere regeringer højre om. Mens værdierne på den kapitalistiske aktiebørs er blevet tre-doblet i Nyrup´s otte år har arbejderklassen og især de arbejdsløse har måttet betale regningen: Schlüter-regeringen vovede ikke at snakke om at reducere dagpengeretten fra 7 år til 9 måneder, det har Nyrup gennemtvunget, ligesom de arbejdsløse tvangsaktiveres uden effektive modaktioner fra den socialdemokratiske fagbevægelse.
Den radikal-socialdemokratiske regering fortjener ikke en dag mere på regeringstaburetterne.
Det er derfor velfortjent at november måned sikkert bliver den sidste for både Nyrup,Vestager og de øvrige radikal-socialdemokratiske ministre.

interpres@work.utfors.se

Netavisen 13. november 2001