Nordirland: Blairs beskidte dobbeltspil

Sinn Feins dramatiske parlamentariske fremgang ved det engelske parlamentsvalg i juni, hvor partiets stemmetal i Nordirland blev fordoblet (ikke mindst på bekostning af SLDP, Det Socialdemokratiske Arbejderparti) har kastet unionisterne ud i en krise, som har fået dem til at genoptage terroren. Sinn Fein står ved et kommende valg til at blive det største irsk-republikanske parti – et mareridt for både unionisterne og den engelske regering.

I onsdags skød og dræbte en ‘protestantisk’ terrorgruppe – kaldet ‘Den Røde Hånds Forsvarere’ en 19-årig irer. ‘Officiel begrundelse’: han kom fra et af de områder, hvor Sinn Fein havde haft størst fremgang!
I stedet for at fordømme og sætte en stopper for den unionistiske terror rettede den engelske premierminister Toni Blair hårde angreb mod Sinn Fein og IRA. Han krævede at IRA lod sig afvæbne – det var angiveligt ‘en forudsætning for fredsprocessen’.

At de unionistiske terrorgrupper ikke er afvæbnede – og ikke vil lade sig afvæbne, som mordet på den unge irer viser det – generer ikke Toni Blair. Han søger at overbevise verden om, at det er irerene, som kæmper for deres legitime nationale rettigheder mod den engelske kontrol med Nordirland og unionisternes magtmonopol, som blokerer for fredsprocessen og den såkaldte Belfast-aftale.

Sandheden er at stærke kræfter blandt unionisterne og i England søger at afbryde denne proces og vende tilbage til den gamle strategi for at isolere Sinn Fein og undertrykke IRA og den irske befolkning med vold. David Trimbles afgang som førsteminister for den nordirske eksekutivregering tidligere på ugen – igen officielt begrundet med IRAs manglende afvæbningstrang – er i sidste ende også et udtryk for det.

Efter Mo Mowlans afgang og den stærkt antirepublikanske Peter Mandelsohns tiltræden som britisk minister for Nordirland gik fredsprocessen i koma – og David Trimble fik spillerum til anti-republikanske manøvrer.
Hans afgang bringer én af de prøvede antirepublikanske hard-linere blandt unionisterne Reg Empey i forgrunden, som vil komplicere gennemførelsen af fredsprocessen yderligere. Samtidig er ‘Blairpartiet’ SLDP åbent gået i brechen for unionisternes krav.

Styrkelsen af Sinn Fein truer nemlig med at vælte det skjulte britisk-unionistiske spil omkring fredsaftalen. Både den engelske og den nordirske regering har satset på, at SLDP og unionisterne ville have et parlamentarisk flertal til i det skjulte at sabotere en effektiv gennemførelse af aftalen hen imod en opfyldelse af nogle af irsk-republikanernes krav. En lukning af det nordirske parlament og nyvalg ville føre til en yderligere styrkelse af Sinn Fein – og det er ikke i britisk eller unionistisk interesse.

Derfor gives der rum til de britiske og unionistiske kræfter, som vil have fredsaftalen til at bryde helt sammen. Deres strategi er politisk at isolere Sinn Fein, at få de politiske institutioner, der er oprettet i processen til at bryde sammen, hvis de ikke kan isolere dem, og at bruge paramilitær såkaldt ‘loyalistisk’ terror (især det såkaldte UDA – Ulster Defense Army) til at fremprovokere et militært svar fra IRA – så processen tilintetgøres.

Det er et beskidt dobbeltspil, som den engelske regering og Toni Blair er i gang med.

KP-Netkommentar 6. juli 2001