Der blev i går underskrevet en aftale mellem den tyske regering og de fire store energikoncerner HEW, Eon, RWE og EnBW om afvikling af atomenergien fra de 19 atomkraftværker, der leverer en trediedel af den tyske energiforsyning. Kansler Schröder priste, at man var nået til en frivillig samarbejdsaftale. Aftalen indebærer, at de fleste atomkraftværker lukkes senest i år 2018. Den skulle også betyde en reduktion af de farlige aftomaffaldstransporter, som har fremkaldt meget store folkelige protester, bl.a. ved opbevaringsstedet i saltminerne ved Gorleben.
Ser man lidt nærmere på indholdet, er det knap så positivt, som det ser ud på overfladen. Aftalen begrænser den samlede løbetid for atomkraftværkerne til 32 år – rigeligt til at industrien henter gigantiske profitter hjem. Og den sikrer samtlige 19 kraftværker uforstyrret drift, indtil de kobles fra. Den åbner samtidig mulighed for at overføre kvoter mellem kraftværkerne, så nogle tages tidligere ud af drift p.g.a. nedslidning, mens andres produktionstid forlænges.
Den betyder også, at der i ‘afviklingsperioden’ vil blive produceret lige så meget dødsensfarligt atomaffald, som der samlet er produceret indtil nu. Og uden at der er fundet en løsning på de store deponeringsproblemer.
Og den indebærer, at de igangværende videnskabelige undersøgelser af, hvorvidt Gorleben overhovedet egner sig til varig deponering af atomaffald, indstilles i ‘mindst tre år, højest 10’.
På trods af aftalen og lovprisningen af ‘samarbejde og konsensus’ rækker enigheden ikke langt. Både kraftværkernes ledelser og oppositionen i CDU/CSU erklærer, at den såkaldte ‘atomkonsensus’ udmærket kan omstødes. CDU vil annullere aftalen ved et regeringsskifte.
Direktionsformanden for Hamburgs Elektricitetsværker HEW Manfred Timm erklærede, at ‘hver fremtidig generation må træffe sin egen beslutning herom’- og tilføjede, at hans virksomhed p.t. ikke havde nogen interesse i at trække sig fra aftalen ‘fordi der i mellemtiden er gennemført en liberalisering af elmarkedet, der betyder så lave strømpriser, at omkostningerne ved opførelsen af et kraftværk – uanset om det er kerneenergi, kul eller brunkul – ikke er til at bære.’
Erhvervsminister Werner Müller (partiløs) sagde, at han godt til dels kunne følge atomindustriens indvendinger. Men man kan ikke gennemtvinge sådanne energiformer mod befolkningens ønske, erklærede han, og ‘desuden er kerneenergien indenfor en overskuelig fremtid ikke konkurrencedygtig’.
Det kan jo ændre sig. Den europæiske Union har endnu mindre end Tyskland afskrevet atomenergien. Tværtimod anbefaler den at udvikle denne energiform som ‘miljøvenlig’.
Netavisen 12. juni 2001
Se også:
EU, atomkraften og Barsebäck 2017 – – – Civil og militær atomkraft – – – Kvindestemmer mod atomindustrien – – – Kapitalens energikrise
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
