Schröder: Planen for forbundsstat EU klar

Planen for forbundsstat EU er klar. Efter tysk model.
Gerhard Schröder og en række andre ledende socialdemokrater har udarbejdet et politikudkast, som lægger op til en radikal reform af de eksisterende politiske institutioner i EU, angiveligt for at fjerne Unionens ‘demokratiske underskud’.
Det tyske socialdemokrati forestiller sig forbundsstaten EU udviklet efter samme model, som den tyske forbundsstat er opbygget efter.
Oplægget foreslår skabelsen af et styrket EU-parlament i to kamre. Ifølge Der Spiegel foreslås det, at EU-parlamentet får udvidede magtbeføjelser, indbefattet kontrol med EU’s stadig voksende budget og med landbrugsstøtteordningerne.
EU’s ministerråd – der består af de ledende ministre i medlemslandene – skal omdannes til andetkammeret i det forudsete tokammersystem, og det skal særligt overvåge EU-regeringens (som den nuværende EU-kommission ophøjes til) aktiviteter.
Den tyske socialdemokratiske topledelses oplæg er et led i det tyske udspil til den planlagte forfatningskonference i EU i 2004. Det skal fremlægges på SPD’s kongres senere på året.
Schröders plan ligger i klar forlængelse af de udspil, hans udenrigsminister Joschka Fischer tidligere er kommet med.
Kommissionen, som får en ny og endnu mere magtfuld status, har budt Schröder-planen varmt velkommen, men vil endnu ikke forholde sig til dens detaljer.

Regering og tokammerparlament
Det vides ikke, om Gerhard Schröder forestiller sig, at forbundsstat EU skal have en egentlig præsident – men ellers er der det hele: regering og tokammerparlament, efter tysk og amerikansk forbillede. Planen opererer også med en klarer afgrænsning mellem Unionens og nationalstaternes kompetencer, selvfølgelig med Unionen som den afgørende og overordnede instans, centralmagten.
Det nuværende EU-parlament skal altså gøres til et førstekammer med direkte valgte repræsentanter. Hvis den planlagte europartireform gennemføres, vil aleuropæiske partier kunne opstille deres kandidater i hele Unionen og danskerne f.eks. stemme på tyskere og italienere. Dette parlament skal have en øget magtstilling bl.a. med fuld kontrol over unionsbudgettet (og med tiden skatteudskrivning).
Andetkammeret skal bestå af repræsentanter for nationalstaterne. Det har allerede fået et navn: ’statskammeret’. Det skal ifølge udkastet ’sikre nationalstaternes suverænitet’ på nogenlunde samme måde, som de tyske Länder gennem et tilsvarende system sikres et vist råderum.
Det såkaldte subsidiaritetsprincip (’nærhedsprincippet’) skal spille en større rolle.

Belgien formand efter Sverige
Belgien overtager EU-formandskabet efter Sverige den 1. juli og vil sætte fuld fart på integrationen i Unionen. Ministerpræsident Guy Verhofstadt fremlagde 6. maj sin plan for at bringe forfatningsprocessen og unionsopbygningen et langt stykke videre hen imod forfatningskonferencen 2004.
Verhofstadt erklærede, at han et langt stykke ad vejen var helt enig med den store plan for EU som forbundsstat, som den tyske kansler Gerhard Schröder og andre ledende tyske socialdemokrater har udarbejdet:
– Jeg tror, at Schröders gode initiativ vil gøre det lettere at nå til enighed om en ambitiøs erklæring om EU’s fremtid på topmødet i Laken til december, sagde Verhofstadt.

Fælles skatte- og socialpolitik m.m.
Det belgiske formandskab skal stå for den sidste fase op til indførelsen af euroen som fælles mønt fra 1. januar 2002. Derudover opstilles en liste på 16 mål, der skal nås i formandsperioden – herunder udvikling af skatteharmoniseringen, en fælleseuropæisk ’social model’ med reform af sygesikringen (læs: yderligere privatisering) og fælles pensionsregler (læs: yderligere privatisering). Desuden vil man afslutte udarbejdelsen af en fælles asyl- og flygtningepolitik.

Belgien vil fremskynde opbygningen af EU-hæren og udrykningsstyrken på mindst 60.000 mand, så den er klar til ’mindre operationer’ måske allerede før 2003, den officielle klardato.
På det udenrigspolitiske plan vil Belgien have, at EU skal spille en aktiv rolle i den israelsk-palæstinensiske konflikt, i Mellemøsten og det centrale Afrika. Til gengæld har den belgiske regering ikke travlt med at få sat en fast dato på optagelse af ansøgerlandene fra den tidligere østblok, hvis befolkninger lider hårdt under tilpasningspolitikken til EU-kravene.
Det belgiske formandskab vil med andre ord gå videre med unionsopbygningen på alle de områder, hvor Danmark har forbehold og den danske regering med Nyrup Rasmussen i spidsen igen og igen har erklæret, at det ikke bliver unionsanliggender.

-pp
KP10, 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne