Danske nazister har blod på hænderne

Af Bjarne Overmark

Den historiske anledning til, at vi er samlet her i dag, er det grimme minde fra d. 9. november 1938, hvor de tyske nazister smadrede ruderne til butikker ejet af jøder overalt i Tyskland.
Det daværende nazistiske terrorregime i Tyskland udviklede sig i løbet af få år til en trussel mod verdenssamfundet via 2. verdenskrig, hvor nazisterne heldigvis forgæves forsøgte at vinde verdensherredømmet.
Som en konsekvens af 2. verdenskrig blev FN etableret, bl.a. med henblik på at bekæmpe udviklingen af nye nazistiske regimer. (…)
I Norden viser det nazistiske fjæs også sit ansigt.
I Tyskland diskuteres det nu, om en række racistiske og nazistiske organisationer skal forbydes. Kravet om forbud lyder stadig stærkere fra en opskræmt tysk befolkning, for hvem dødelige racistiske overfald og brandstiftelser på indvandrere og flygtninge udført af personer tilknyttet forskellige højreekstremistiske partier og grupperinger i Tyskland.
Svenske nazister har adskillige mord på samvittigheden. Det er gået ud over indvandrere og flygtninge i Sverige, men også aktive antinazister i den svenske fagbevægelse er blevet myrdet. Ligesom flere svenske polititjenestemænd er blevet myrdet af nazister.

Blod på hænderne
Danske nazister har også blod på hænderne. Flere er dømt for forsøg på brevbombedrab. Lederen fra førerbunkeren i Greve er dømt for alvorlig legemsbeskadigelse af danske antinazister, efter at han bevidst med sin bil kørte ind i en flok demonstranter på fortovet udenfor førerbunkeren.
Også de danske nazister har vist deres vilje til terroristisk vold mod modstandere og tilfældige personer af såkaldt fremmed herkomst.
Det danske nazistparti, DNSB, har ifølge dagspressen tidligere haft planer om at etablere en kortbølgesender på dansk grund. Formålet er herfra at udsende æterbåren international nazistisk og racistisk propaganda.
Blandt aktive danske antinazister er der voksende tvivl om det rigtige i den hidtidige liberale politik i forhold til de organiserede nazister.
Det bærende argument har hidtil været, at forbud ikke vil fjerne nazismen, der i stedet skal have lov til at komme frem i lyset, hvorefter nazisterne og nazismen skal bekæmpes med oplysning.
Den 9. december 1971 ratificerede Danmark FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination, vedtaget af FN’s generalforsamling i 1965.
Danmark tog dermed principiel stilling til fordel for forbud mod racistiske organisationer.
Konventionen forpligtiger bl.a. medlemsstaterne til, at:” kriminalisere al udbredelse af ideer, der hviler på racemæssig overlegenhed eller racehad, tilskyndelse til racediskrimination og alle voldshandlinger eller tilskyndelse til sådanne handlinger imod enhver race eller persongruppe af anden hudfarve eller etnisk oprindelse….”, “ erklære ulovlige og forbyde organisationer samt organiseret og al anden propagandavirksomhed, som fremmer og tilskynder til racediskrimination, samt kriminalisere deltagelse i sådanne organisationer eller virksomhed”.
Nazistpartiet, DNSAP, eksisterer som lovlig organisation i Danmark og er en del af et internationalt nazistisk netværk. Via telefonavis periodiske udgivelser, egen radiostation med offentlig sendetilladelse m.v. udbredes det racistiske budskab.

Danmark bryder FN-konvention
Danmark lever helt åbenlyst ikke op til forannævnte konventionsforpligtigelser. Selvom det snart er 25 år siden Danmark tiltrådte konventionen. Ligesom Danmark også på andre områder der ikke omtales her – er i modstrid med konventionens ordlyd.
Den særlige komité under FN, der skal kontrollere, at medlemsstaterne gennemfører og overholder konventionen, har i marts 1996 – og adskillige gange siden – udtalt sin bekymring over, at nazistpartiet lovligt kan eksistere i Danmark. FN anbefaler derfor Danmark at opfylde konventionsforpligtelsen til at forbyde racistiske organisationer. Og til dernæst at sørge for at trække nazisternes radiosendetilladelse tilbage og indlede retsskridt mod medlemmerne af nazistpartiet, hvis dette trods forbud opretholdes.
(Komiteen er også på andre områder bekymret over udviklingen i Danmark. Den danske presses diskretion angående FN’s kritik af Danmark har været påfaldende. Bassheden kan måske tilskrives det forhold, at de danske myndigheder endnu ikke har oversat papirerne til dansk. Det er tilsyneladende også Iykkedes de danske folketingsmedlemmer at holde sig i bekvem uvidenhed om den internationale kritik af Danmark).
Hidtil er Danmark veget tilbage fra at opfylde konventionsforpligtelsen til at forbyde racistiske organisationer og kriminalisere deltagelse i sådanne organisationer. Det er formentlig årsagen til, at netop det liberale Danmark er valgt som det land, hvorfra kortbølgesenderen skal knytte det internationale netværk af nazister tættere sammen.
Hvis nazisterne på legalt grundlag kan fortsætte den nationale og internationale opbygning her i landet, bør Danmark anstændigvis meddele FN, at nationen har fortrudt sin ratificering af racediskriminationskonventionen i 1971 og derfor ønsker at udtræde af konventionen. Således at der i hvert fald på dette punkt bliver overensstemmelse mellem ord og handling.
Det vil naturligvis ikke se godt ud i den internationale karakterbog, når vi på den måde stiller os udenfor det gode selskab. På den anden side undgår den til en hver tid siddende danske regering at få et stigende antal reprimander fra FN, som kan forstyre den nationale selvforståelse og selvfølelse.

Forbrydere der anvender politiske midler
Alternativet til det officielle Danmarks manglende konsekvens imod organiseringen af danske nazister, er demonstrationer som denne, hvor befolkningen viser sin aktive modstand mod nazisme, racisme og fremmedhad.
Vi ved, at nazisme er forbrydelse og at nazister først og fremmest er voldelige forbrydere, som anvender politiske virkemidler.
Vi accepterer ikke, at nazisterne blot betragtes som en politisk strømning på linie med andre politiske strømninger.
Derfor kræver vi, at den danske stat tager sine forpligtelser i henhold til FN’s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination alvorligt.
Vi kræver et effektivt forbud mod nazistiske og racistiske organisationer.
Vi kræver et effektivt forbud mod nazistiske og racistiske aktiviteter af e hver art.
Stop for al statsstøtte til nazistisk propaganda.
Luk nazisenderen.
Ikke flere nazidemonstrationer.
Danmark skal ikke være et fristed for international nazisme.
Fremmedhadets grimme fjæs – som også dukker op i mere stuerene danske politiske partier – skal bekæmpes overalt.

Tale ved Krystalnats-demonstrationen i Odense 9. november sidste år
Let forkortet af KP
KP3, 2001