Det handler om penge. Store penge. Spørgsmålet om at få gennemført randzoner uden dyrkning og gødskning omkring vandløb og søer overgik pludseligt fra miljøministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet . Vupti! var randzonerne blevet lagt ind under 'vækstplan for fødevarer' og skåret ned til det halve.
Miljøforringelsen kommer samtidig til at fungere som et røgslør over andre væsentlige beslutninger i vækstplanen – ikke mindst at der tilsyneladende åbnes en ladeport for at udenlandsk kapital nu kan overtage dansk landbrugsjord.
Grundvandet lider hårdt under giftsprøjtning, nedsivende gifte fra industri og gødningsstoffer. Bakterier fra gylle kan ligeledes nå ned til grundvandet, før de bliver nedbrudt.
262 millioner kr. gik der i 2013 alene til overvågning, kortlægning og kontrol af grundvandet. Danmark er et af de få lande i verden, hvor grundvandet stadig kan drikkes, men ikke alle steder. Mange boringer bliver lukket på grund af forurening.
Den direkte adgang for forurenende stoffer via vandløb og søer er et særligt problem, og randzonerne skulle bidrage til en vis beskyttelse med deres 10 meters bræmmer, hvor der hverken dyrkes eller gødskes. Det ville også skabe små lommer med levesteder for dyr og planter.
I regeringsgrundlaget garanterede man ”fuld indfrielse af EU-direktiverne” og en epokegørende ”Naturplan Danmark”. Det blev lovet at skærpe landbrugets regulering af udvaskning af kvælstof og brugen af sprøjtegift.
Intet af dette er sket.
Fra miljøministeriet til erhvervs- og vækstministeriet
Landbrugslobbyen har kæmpet indædt for at det ikke skulle ske, og d. 2. april blev der indgået aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en 'vækstplan for fødevarer'. Lovgivningen for randzonerne inddrages i aftalen om vækstplanen. De halveres og vil nu omfatte omkring 25.000 HA mod tidligere 50.000.
Randzonerne hører pludseligt ikke længere under miljøministeriet, men blev overtaget af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, der forhandlede vækstpakken i gennem. Om forringelsen af aftalen for miljøet udtaler miljøminister Kirsten Brosbøl til Information d. 7. april, at det kunne have været meget værre.
”Nogle havde ønsket, at randzonerne skulle helt væk”
Fødevareminister Dan Jørgensen mener ikke, at ændringen betyder noget for miljøet og udtaler i en pressemeddelelse:
”Det er vigtigt, at vi fastholder den gode miljøindsats, og samtidig skal landbruget have så smidige arbejdsvilkår som muligt”.
Det påskud som storlandbruget har brugt - at det er svært at finde ud af hvor randzonerne skal være henne - er overtaget af regeringen.
”Selv ude i marken har der været tilfælde, hvor hverken landmændene eller Fødevareministeriets egne kontrollører har kunne afgøre, hvor der skulle være randzoner, og det kan vi ikke leve med” siger Dan Jørgensen.
Der vil nu kun blive udlagt randzoner ved vandløb, som i forvejen er udpeget i forbindelse med tidligere love. Det er til at finde ud af !
I forbindelse med planen for at udlægge randzoner blev der i EU sat penge af til kompensation på i alt 76,5 millioner til landmændene. Skulle der vise sig et mindreforbrug på grund af de ændrede regler, vil ”parterne aftale den nærmere anvendelse af midlerne til andre formål”
Ingen grund til at gå glip af tilskud.
Investeringsselskaber, kapitalfonde og pensionsselskaber skal styre fremtidens landbrug
Vækstplan for landbruget indeholder andre kontroversielle beslutninger. Ikke mindst hvad angår financieringen og følgerne deraf. Der åbnes op for, at landbrug fremover skal kunne ejes af investeringsselskaber.
”Der gennemføres en modernisering af landbrugsloven, så barriererne for at tiltrække ny kapital til erhvervet afskaffes. Det betyder, at reglerne i landbrugslovens § 20 ændres, så der ikke stilles krav om, at én bestemt person skal have bestemmende indflydelse i selskabet. Samtidig udvides kredsen af godkendte selskabsformer, der kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse”.
Internationale kapitalfonde, pensionskasser mm. vil således få adgang til at opkøbe landbrugsjord og investere med hurtig og størst mulig profit for øje.
Loven åbner også for andre former for kapitaltilførsel. Landbrugets FinansieringsBank (LFB) skal stille garantier, så risikovillig kapital kan investeres i bedrifterne.
”LFB vil i tæt samarbejde med Vækstfonden bidrage til, at der kan etableres mere risikofyldte finansieringsløsninger, hvor LFB tager den yderste risiko på en særlig pulje lån til landbruget. Der vil allerede fra 1. juni 2014 kunne tilbydes yderligtstående lån til ejerskifter og rekonstruktioner i landbruget”.
- og flere svin
Planen åbner også op for en endnu større svineproduktion end den nuværende med dertil hørende miljøproblemer. Omregningsfaktoren for dyreenheder ændres, så der vil blive mulighed for en forøgelse på 1,5 millioner flere slagtesvin årligt.
Kilde:
Aftale om vækstplan for fødevarer
Erhvervs- og vækstministeriet 2. april 2014
Se også
Dansk imperialisme: Svinekoncerner overtager østeuropæisk landbrugsjord
Netavisen 2. juli 2013
Dansk landbrug i gæld og krise
Kommunistisk Politik 6, 2010
Industrilandbrug: Tre svin pr mand, kvinde og barn
Netavisen 8. januar 2008
EU: Dansk landbrug til monopolerne
Netavisen 26. januar 2007
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube)
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 8. april 2014