Venstre og storlandbruget fører en løgnagtig kampagne for lempelse af de danske miljøregler. De fortæller bl.a. skrøner om, at det danske korns angiveligt yderst ringe kvalitet og udsultningen af den danske landbrugsjord skyldes mangel på tilførsel af kvælstof. Et problem de vil have løst gennem harmoniserng med EU's regler.
Venstrepolitikere og andre lobbyister på landbrugsmesse
Venstre og storlandbrugets interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer m.fl., har i en periode kørt en heftig og koordineret kampagne for at fjerne miljøbegrænsninger i landbruget, bl.a. brugen af kvælstofgødning. Lars Løkke Rasmussen og diverse lobbyister har påstået, at dansk korn undergødskes og er af så ringe kvalitet pga kvælstofmangel, at det hverken kan bruges til brød- eller ølproduktion.
Påstandene er blevet fremført massivt i landets større dagblade, i TV og overfor myndighederne over en længere periode.
Emnet blev taget op af DR's Detektor d. 11. december, og her blev kampagnens argumenter helt afvist. I den monotont gentagne fortælling fremgår det ellers, at danske landmænd må gå fra hus og hjem på grund af udsultningen af den danske landbrugsjord, hvor "generationers arbejde ødelægges af de stramme regler".
På grund af danske "sær"regler for kvælstofforbrug, skulle både jorden og kornet blive af ringere og ringere kvalitet. Proteinindholdet i hvede og byg er efterhånden så lavt, at hverken dansk øl eller brød længere kan produceres på basis af dansk korn, lyder det.
"Slut med øl på dansk byg"
Påstandene om disse angivelige beviser for den elendige kvalitet blev helt afvist i Detektor, idet både en stor del af dansk brød bevisligt bages af dansk hvede og al byg i ølproduktionen kommer fra danske marker.
Den danske begrænsning indenfor hvededyrkning skyldes ikke kvælstofmangel, men vores klima- og vækstforhold, der ikke er specielt godt egnet til dyrkning af brødhvede.
Derfor er det helt normalt at man blander den danske hvede med hvede fra mere 'hvedeegnede' himmelstrøg, når den skal anvendes til brød. Dette vil tilførsel af ekstra kvælstof ikke kunne ændre på. Tilførslen af den store mængde kvælstof som hvede kræver i et klima som det danske er desuden allerede udnyttet gennem den særlige brødhvede ordning, hvor høje kvælstofmængder er tilladt til netop dette brug.
Det danske korn opfylder således i øjebliket det opnåelige indhold af protein, der desuden veksler med årets vejrforhold, og det holder sig indenfor grænserne for proteinindhold, der gør det muligt at anvende det til både menneske- og dyreføde.
Større udbytte til landbruget - uanset konsekvenserne
Men hvad ligger der så bagved storbøndernes kampagne for at bruge mere kvælstof?
I følge forsker Åse Hansen er der over en årrække sket en kvalitetsforringelse af korn, fordi konventionelle landbrugere først og fremmest fokuserer på udbytte pr hektar fremfor på kvalitet og næringsindhold. Hun siger:
"Stræber man efter et højt udbytte på marken, går det nødvendigvis ud over kornets indhold af protein og dermed gluten - og omvendt giver en satsning på meget protein generelt mindre udbytte". 1)
Landbrugets ønske om at få lov at tilføre mere kvælstof skyldes således, at de derved kan opnå et større udbytte.
Mere kvælstof vil muligvis, og helt modsat Venstres og landbrugslobbyisternes argumentation, medføre en større mængde korn pr ha, men med et dårligere næringsindhold, herunder også indhold af protein.
Indkøbschef, Flemming Olsen, fra Lantmännen Cerealia A/S underbygger dette synspunkt:
”Tidligere brugte man mere dansk, måske også fordi kravene ikke var så store, og der kunne den danske hvede mere, end den kan nu. Der var mere protein i, og man dyrkede nogle hvedesorter, der var deciderede bageegenede. Det gør man ikke mere i samme grad, fordi udbytter og mængder i dag betyder mere end kvalitet.”
De moderne sorter er udviklet med henblik på det størst mulige udbytte fremfor på kvalitet, og dette har bevirket en nedadgående kurve. Indenfor økologisk dyrkning sker der i øjeblikket forsøg med at finde tilbage til gamle sorter med større indhold af både nærings- og smagsstoffer.
Kornet skal naturligvis altid have passende med næringsstoffer for at kunne leve op til sit potentiale.
Konklusionen på historien må derfor være, at netop storlandbrugets egen stræben efter maximalt udbytte skaber det faldende proteinindhold, og ønsket om løsere regler på kvælstofområdet skyldes ikke et forsvar for pleje af jorden og kornets kvalitet, men udelukkende pleje af eget udbytte.
Så når Venstre og landbrygslobbyen kræver at få ret til at sprede mere kvælstof af hensynet til kornets proteinindhold og samvittighedsfuldhed overfor jorden er dette en decideret forkert begrundelse.
Storlandbruget har desuden ingen form for afvejning af, om deres større udbytte er naturødelæggelsen værd. At overskydende kvælstof spredes i naturen, forurener vandløb og grundvand, forsurer luften og får den naturlige flora til at dø betragtes således som helt underordnet.
På grund af dyrkningsformen udsultes den danske landbrugsjord samtidig. Ikke fordi den ikke får tilført masser af kunstgødning og gylle, men på grund af den ensidige dyrkning, hvor den samme afgrøde dyrkes år efter år og al plantemateriale fjernes fra jorden - der også udsættes for utallige miljøgifte.
Man kan også fundere over, om det er det rigtige at dyrke så meget hvede i et klima, der ikke er naturligt egnet til netop denne afgrøde, en afgrøde der derfor kræver meget gødning for at kunne give et stort udbytte.
De danske regler er strengere end EU-kravene på området, og storlandbruget og dets organisationer og politikere presser nu på for en harmonisering.
1) Åse Hansen citeret fra
Større udbytte = ringere bagekvalitet
Økologisk Landsforening
Kan man brygge øl af dansk byg?
Detektor 11. december 2014
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, facebook KPnetavisen og KPnetTV - Se KPnetBlogs her
Udgives af Arbejderpartiet Kommunisterne APK
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 12. december 2014