En milliard flyttes fra unge arbejdsløse for at financiere regeringens vækstpakke. Fra 1. januar 2014 mødes landets over 90.000 unge på kontanthjælp med brutale krav om total fattigdom og tvang. De skal eksistere for mellem 2.500 - 5.550 kr. om måneden. Det er hvad de har ”alt inklusive”, til at betale skat, husleje, mad, el, mobil, sko, tøj, tandlæge, transport og alt det andet. Det skal de klare sig for, ikke bare i én måned, men måned efter måned efter måned. Det er virkeligheden for dem, der stadigvæk kan få de nye tiders overlevelsesydelse. Tusinder vil miste den helt.
Hvorfor? For at finansminister Bjarne Corydon og hele hans rød/blå slæng kunne få penge til bl.a. at sætte selskabsskatten ned og lette afgifter for erhvervslivet i vækst-pakken, skal der med kontanthjælps-reformen skæres en milliard kroner.
Grundlovsstridig forsørgerpligt
Hvis du er over 25 år og bor sammen med en kæreste indføres gensidig forsørgerpligt. Det er godt nok i strid med Grundloven, hvilket forhindrede VK-regeringen i at indføre dette i 2002.
Men S-R-SF regeringen har det med at få gennemført, hvad de blå ikke har turdet på det sociale område. Regeringens og embedsværkets jurister har rustet sig med juridisk fifleri, men en gruppe kontanthjælpsmodtagere, der står til at miste deres eksistensgrundlag forbereder nu en grundlovssag.
Foto: Erhvervsskolernes Elev-organisation (EEO)
Alene i Københavns kommune regner man med, at 800 familier med børn vil blive direkte ramt, når de fremover mister den enes indtægt.
Fra den ene dag til den anden bliver manges eksistensgrundlag halveret eller helt taget fra dem. Det ville størstedelen af de mest helhedsorienterede, højtuddannede, innovative, gennem-netværkede samfundsstøtter aldrig kunne klare.
Men det behøver de heller ikke. Det byder dagens nyliberale kapitalistiske samfund kun de fattigste og de fattigste unge. Her slår man kun på dem, der ligger ned. Ind med fattigdomsydelser, tvangsarbejde og meningsløs uddannelseslignende aktivering.
Kontanthjælp afskaffes
Kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse afskaffes helt. Nu skal det hedde uddannelseshjælp og derfor være på niveau med den nedsatte SU.
I stedet for den nuværende sats på 3.265 kr. for hjemmeboende under 25 år og 6.767 kr. for udeboende og 10.500 kr. for unge mellem 25-30 år – ryger alle ned på SU niveau som er max. 2.860 kr. for hjemmeboende og max. 5.753 kr. for udeboende. Beløbene er før skat.
Uddannelseshjælp betyder samtidig uddannelsespligt og uddannelsespålæg – ellers lukkes kassen og man får ingen ydelse overhovedet. Det betyder dog ikke, at de unge fremover vil få ret til en erhvervskompetencegivende uddannelse, der kunne rykke dem lidt frem i køen.
73 % af kontanthjælpsmodtagere under 30 år havde ifølge Beskæftigelsesministeriet i 2011 folkeskolen som højest fuldførte uddannelse.
For dem betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse dvs. aktivering. Sådan hedder det i loven. Efter tre måneder kan de få ret til et aktivitetstillæg, hvis de deltager i en uddannelsesrettet aktivitet. Det er den gruppe som regeringen kalder ”de udsatte unge”.
De forvandles med denne reform fra ”ikke-arbejdsparate” til ”aktivitetsparate”. Det kommer til at ske med helhedsorienteret tværfaglig afklaring af udfordringer, min bare og et par konsulenter.
10.000 i nyttejobs
For unge under 30 år med uddannelse vil det stadigvæk hedde kontanthjælp. Men med en ydelse sat ned på niveau med den forringede SU. Således at alle bliver ligestillet og 'motiveret'. Hvis de unge skønnes at kunne arbejde sendes de i såkaldte nyttejobs på kommunale arbejdspladser.
Det vil dreje sig om ca. 10.000 unge, såkaldt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der næste år skal sendes i nyttejob, ifølge beregninger fra Tænketanken Kraka.
Retsløsheden hersker
Staten giver kommunal- og privat ansatte sagsbehandlere ret til forsat administrativt at fratage unge deres kontanthjælp helt eller delvist. Her hersker retsløsheden. Det er op til den enkelte sagsbehandler, at skønne om den unge er mødt op som forventet eller udeblevet af ugyldig grund.
At man som boligløs ikke har nogen fast adresse til sin post eller ikke har penge til at tanke sin mobil op til opkald eller checke sin e-post ligger udenfor en del middelklasse sagsbehandleres virkelighed.
Med den nye reform kan de unge idømmes skærpet rådighedspligt, dvs. at de skal møde op hver eneste dag hos deres sagsbehandler.
Og med beskæftigelsesminister Mette Frederiksens ord, så skal de unge jo ikke bare tro, at de kan få deres penge bare ved at møde op til kontrol. Fremover skal de kunne fratages deres eksistensgrundlag, hvis man skønner de ikke har været 'aktivt jobsøgende', mens de er i jobcentret.
Det sorte lånemarked
Allerede i dag er en voksende gruppe af de unge på kontanthjælp havnet i bundløs gæld. Blandt de helt unge enlige på kontanthjælp er ydelsen allerede inden reformen barberet så langt ned, at der ikke er penge nok til forbrug efter faste udgifter.
Det almindelige lånemarked er lukket land for denne gruppe. Så står det grå og sorte lånemarked med skyhøje renter, eller dyre forbrugslån, tilbage. Og modsat de unge med studiegæld har de ingen udsigt til måske at få vellønnede job senere, som giver dem mulighed for at betale tilbage.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger, at formålet med reformen er, at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet og dermed nedbringe det store antal personer, der modtager kontanthjælp.
Det er en ren kynisme. At skæreri de unges kontanthjælp giver ikke flere job. Det giver billigere arbejdskraft, men ikke mere arbejde. Arbejdsløsheden blandt de unge, de ufaglærte og de nyuddannede med mellemlange uddannelser vokser forsat massivt. Det er arbejdsmarkedet, der er ”ikke arbejdsparat” til de unge på kontanthjælp.
Kontanthjælpsreformen vil helt klart betyde færre på kontanthjælp, af den simple grund, at flere og flere vil blive nægtet denne sociale ret. Og deri ligger reformens hovedformål. Ny-liberalismens socialpolitik.
Læs mere her
EU-topmøde om ungdomsarbejdsløshed: Indslusningsløn og nyttejob
Netavisen 13. november 2013
Flere arbejdsløse på kontanthjælp: Strengere krav til jobsøgning
Netavisen 12. august 2013
Kontanhjælpsreform med forældet forsørgerpligt
Netavisen 12. juni 2013
Nok er nok: Vækstplan.DK vækker stærk modstand
Netavisen 27. februar 2013
Netavisen 28. november 2013