Med den nye kontanthjælpsreform får kærester, der bor sammen, fremover gensidig forsørgerpligt. Tidligere har den urimelige forsørgerpligt alene været gældende for ægtefæller.
Hvis den ene i et samboende kærestepar – uanset køn - bliver arbejdsløs og søger kontanthjælp, vil det oftest ikke blive bevilget. De skal fra 1.januar næste år leve af den enes indtægt – ligesom det allerede er tilfældet for lovformeligt gifte uanset med hvilket køn.
For at kunne få kontanthjælp som ugift arbejdsløs, der ikke notorisk bor alene, skal kommunen først ind og vurdere, om der er tale om mennesker, der bor sammen, fordi det er praktisk og billigere. Eller om der er tale om to mennesker ”et samliv af ægteskabslignende karakter”.
Dermed menes formentlig, at de har sex sammen. Men definitionen er uklar.
Hvis kommunens kontrollanter mener det sidste, mister man retten til kontanthjælp og et selvstændigt eksistensgrundlag. Der er tale om et skøn fra kommunens side uden retssikkerhed for borgeren, hvis man mistænkes for såkaldt ”socialt bedrageri”, eller ikke er enig i kommunens skøn.
En række høringssvar fra organisationer og kommuner op til vedtagelsen af kontanthjælpsnedskæringerne rejser kritik af udvidelsen af forsørgerpligten i den planlagte reform.
Kommunerne skal udvide deres administrative bureaukratiske kontrolapparat overfor den fattigste del af befolkningen i et sådant omfang, at det kan blive rigtig dyrt og ressourcekrævende for dem.
Både Kommunernes Landsforening og HK kommunal påpeger de store udgifter forbundet med dette.
Afskaf forsørgerpligten
Foreningen af kommunale Socialchefer i Danmark anbefaler helt enkelt, at man afskaffer den gensidige forsørgerpligt. Ikke bare for folk, der lever i ’samliv af ægteskabslignende karakter’, men også for folk, der er gift med hinanden.
Socialcheferne argumenterer med, at det administrativt er for dyrt. At det giver konflikter med borgerne, når så meget er overladt til kommunernes skøn. Og ikke mindst, at det er en tankegang og en bestemmelse, der er helt ude af trit med moderne livsførelse, hvor man må basere familiens tilværelse på to indtægter. Også hvis den ene bliver arbejdsløs.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener derimod, at det er ”positivt”, at der bliver ligestilling mellem gifte og samboende par. Reelt stiller reformen samboende ringere end gifte, idet den hverken sidestiller dem skattemæssigt eller arvemæssigt med gifte par, hvor den ene har mistet sit job.
Men ligestilling er en god ting. Og det eneste rimelige er at ligestille gifte og ugifte ved at afskaffe den forældede og dybt diskriminerende forsørgerpligt.
Staten regner med at score en milliard kr. om året med nedskæringerne, der er indbygget i kontanthjælpsreformen.
Denne milliard og mange flere til skal som bekendt gives i kontanthjælp til erhvervslivet med den såkaldte konkurrencepakke.
De øgede kontroludgifter til dyneløfteri og medborgerchikane ligger hos kommunerne.
Se også
Regeringens løgn om forsørgerpligten
Netavisen 12. juni 2013
Nul kontanthjælp til kapitalen! Stop de asociale reformer!
Netavisen 25. februar 2013
Netavisen 12. juni 2013