Dom over fascistterroristen Breiviks 22. juli-attentat mod den socialdemokratiske regering og mod den socialdemokratisk ungdomslejr på Utøya Her Akersgate med regeringsbygningerne den 23. juli 2011. Foto: Revolusjon
Af E. Holemast
Revolusjon, Norge
Dom over fascistterroristen Breiviks 22. juli-attentat mod den socialdemokratiske regering og mod den socialdemokratisk ungdomslejr på Utøya
Her Akersgate med regeringsbygningerne den 23. juli 2011. Foto: Revolusjon
En enstemmig domstol slår i dommen den 24. august fast, at det
”ud over al rimelig tvivl er bevist, at tiltalte (Anders Behring Breivik) ikke var psykotisk på gerningstidspunktet, jævnfør straffeloven § 44. Tiltalte skal derfor straffes for sine handlinger”.
Massemorderen idømmes lovens strengeste straf, 21 års fængsel. Også efter afsoning af 21 års fængselsstraf mener retten, at sagsøgte vil være en yderst farlig mand. Han idømmes også forvaring.
Enhver anden beslutning fra domstolen end denne ville have været en hån imod ofrene, deres pårørende og den almindelige folkemening.
Det tjener domstolen til ære at den ikke lod sig påvirke af anklagemyndighedens forsøg på at bagatellisere de politiske motiver ved at påberåbe sig, at han skulle være utilregnelig og dermed fritages for straffeansvar.
Dommer Arntzen optrådte myndigt i retssalen og sørgede for at få skruet ned for Breiviks mikrofon, da han forsøgte sig med en appel til sine nationale åndsfæller. Derimod hindrede politieskorten ikke massemorderen i nok en gang at udføre sin ellers nok så forudsigelige fascisthilsen foran TV-kameraerne.
Domstolsbeslutningens grundighed fik Rigsadvokaten til straks at indse, at en anke fra anklagemyndigheden ville blive en fuldkommen skandale. Da fascistkrapylet heller ikke vil appellere til højere retsinstans, betyder det, at domstolens afgørelse bliver stående. Ofre og pårørende har fået en længe ventet afklaring.
Den over 100 sider lange domsbegrundelse dissekerer rapporten fra psykiaterne Husby og Sørheim - en rapport, der ignorerer den fascistiske gerningsmands ideologiske forsæt, og i stedet erklærede ham psykotisk.
I dommen hedder det:
”Retten lægger til grund, at udviklingen af tiltaltes islamfjendtlige synspunkter bl.a. har sammenhæng med hans højreekstremistiske kontakter på internettet. Retten skal påpege, at bevisførelsen under hovedbehandlingen har vist, at tiltaltes ekstreme indvandringskritiske syn deles af andre”. …
”Retten er på denne baggrund enig med de sagkyndige Aspaas og Tørrisen i, at tiltaltes brug af begreber og forskellige udsagn ispædet historiske referencer om borgerkrig, magtovertagelse i Norge, etnisk udrensning, avls institutioner og genetisk test af vor fremtidige regent alle kan forstås i en politisk kontekst”.
Med denne dom er det sat et foreløbigt juridisk punktum for 22. juli. Der vil helt sikkert komme både juridiske og psykiatriske efterspil, når det gælder afsoningsforholdene for terroristen og hans ’rettigheder’. Mere end noget andet bliver det tale om en fortsat politisk kamp, hvor det gælder om at skærme samfundet imod den kriminelle hadideologi, der bliver fremført af såvel Breivik selv som af hans åbne og mindre åbne meningsfæller og talerør.
Støttegruppen for Utøya ofrene har for længst krævet, at Breivik fratages sin PC, hvor han uhindret får lov at skrive på det, der angiveligt skal blive til et bogmanuskipt. Det bør være et oplagt krav, at terroristen forhindres i at kunne sprede sine fascistiske opfordringer til endnu mere vold og død, uanset i hvilken form og på hvilken måde.
Og lige så oplagt er det, at opinionen må sørge for, at ikke et eneste presseorgan, ikke et eneste forlag, vover så meget som at få den tanke at publicere fascistens ideologiske gift.
Retssagen og dommen er så retfærdig, som det er muligt indenfor det borgerlige retssystems rammer. Men den må ikke blive nogen sovepude. Udfaldet kunne have været et helt andet uden en vågen opinion, dygtige bistandsadvokater og de mange pårørende, som ikke lod sorgen lamme dem i kampen for retfærdighed.
Breivik blev idømt lovens strengeste straf, og det er godt. Men den kriminelle ideologi, der førte til den 22. juli 2011, er endnu ikke bandlyst og elimineret.
Dommen sætter ikke en slutstreg for kampen imod fascisme og racisme. Tværtimod aktualiserer den mere end nogensinde kampen imod fascistisk og nazistisk ideologi og organisering.
Se hele dommen her pdf (no)
Læs også
Rapporten fra 22. juli-Kommissionen: Statsmagt og politi blottet for troværdighed
Af Kommunistisk Platform Marxister-leninister, Norge
Netavisen 27. august 2012