APKs 6. KONGRES
22.-24. maj 2015

Centralkomiteens beretning

Udviklingen på arbejdsmarkedet

Uddrag af Centralkomiteens beretning til APKs 6. kongres, maj 2015

Udviklingen i et nyliberalt Danmark betyder EU-'reformer' og pres på løn- og arbejdsvilkår

Danske regeringer og toppen af fagbevægelsen har tilpasset det danske arbejdsmarked til EU’s nyliberale ditto. I mange lande er lønninger presset ned under fattigdomsgrænsen, mens produktiviteten og mulighed for profit stiger.

Millioner er arbejdsløse, arbejderrettigheder ophæves, og den faglige organisering svækket alvorligt. Skattefinansieret social dumping med skabelsen af et stort uformelt tvangsarbejdsmarked, hvor hundredtusinder må arbejde for deres ydelser, presser lavtlønnen yderligere.

Et voksende antal ”arbejdende fattige” (Working Poor) efter den tyske Hartz 4 model er også en kendsgerning her.

Det er en udvikling der er blevet mødt med protester, strejker og arbejdskampe over hele EU.

Arbejdsløsheden fik et stort opsving med den økonomiske krise, flytning af arbejdspladser til udlandet og krisepolitikkens nedskæringer af tusindvis af job i den offentlige sektor. Det såkaldte flexicurity-system gør der nemt og billigt for danske arbejdsgivere at fyre folk. En meget stor del af den reelle arbejdsløshed er gemt bag tvangsarbejdsmarkedet og diverse aktiveringsordninger, der er blevet en hel skandaleindustri i sig selv.

De unge møder et arbejdsmarked, hvor løn, arbejderrettigheder, arbejdsmiljø er konkurrenceforvridende. Hvor atypiske ansættelser er det typiske med vikar-, deltids-, korttids- og timeansatte, praktik- og projektansatte og freelance. Det skønnes, at omkring 28 % af alle på arbejdsmarkedet i dag arbejder på disse vilkår. I attraktive fag må unge ofte arbejde gratis i lange periode for at gøre sig ”fortjent” til et vikariat.

Hele brancher, som f.eks. dagligvarebranchen, beskæftiger næsten kun unge på deltid og helst under 18 år.

Godt 1/3 af jobbene i industrien for både ufaglærte og faglærte er forsvundet siden 2000 med finanskrisen og den generelle kapitalistiske krise. Danmark har haft det næststørste fald i industriproduktionen (i eget land) i EU i denne periode, kun overgået af Irland. Ifølge arbejdsgiverne og borgerskabet skyldes det, at danske overenskomster, arbejdsmiljøregler og ”høje sociale ydelser” presser erhvervslivets ”omkostninger og konkurrenceevne”.

Men sandheden er, at arbejdsproduktiviteten og udbytningen er steget markant, ikke mindst siden krisen 2009. Industrivirksomhederne har gennemført den største produktivitetsstigning, som alene i 2013 steg med mere end 5 pct. Produktivitetsniveauet – den værdi, hver ansat producerer pr. time - er en af de højeste i EU.

Nye tal fra DA og Metal viser, at lønkvoten, den del af værdiskabelsen, der går til løn (værdien af varen arbejdskraft) ligger et godt stykke under sit historiske gennemsnit. Siden 1966 er den kun set lavere i 2000.

Det betyder, at merværdien – dvs. den andel af arbejdernes værdiskabelse, som kapitalisten tilegner sig, deres ubetalte arbejde – er vokset både relativt og absolut. Det understreger, at dansk industris konkurrenceevne er overordentlig god, med en høj udbytningsgrad af arbejderne, høj kvalitet og store fortjenester og profit.

Med truslen om at flytte endnu flere arbejdspladser ud af landet har virksomheder som Danish Crown fået staten og finansminister Corydon (S) til at lovgive om den såkaldte ”Bornholmer-model”, hvor slagteriarbejderne skal investerer en del af deres løn i virksomheden. Den skal nu gøres til et generelt tilbud til arbejdsgiverne. Samtidig er arbejdernes realløn faldet ved den ene ok-forhandling efter den anden.

OECD bedømmer, at de nyliberale arbejdsmarkedsreformer, der er blevet gennemført i Danmark fra 2000 til 2012, har skabt en langt bedre udnyttelse af arbejdsstyrken. Og dermed været til glæde for dansk erhvervslivs økonomi. Det gælder reformer som efterløn, dagpenge og pensionsalder, beskæftigelsesreformen, samt diverse velfærds og vækstplaner. OECD fremhæver samtidig, at der fortsat er et betydeligt ”reformpotentiale”, der kan mangedoble den økonomiske effekt for arbejdsgivere og investorer.

Det vil sige, at arbejderne kan trykkes endnu længere ned. Såvel blå som ’rød’ blok har da også bebudet nye arbejdsmarkedsreformer.

Ingen af reformerne har skabt flere arbejdspladser.

_ _ _

De ufaglærte

De ufaglærte har været og er stadig den mest klassebevidste gruppe. Det er også den gruppe, hvis sammensætning har ændret sig mest drastisk under Fogh, Løkkes og Thornings EU-nyliberalisme.

Flere hundrede tusinde ufaglærte jobs er blevet flyttet til lande med hurtigere superprofitter, især Asien og Østeuropa . Eller de er udliciteret på EU’s åbne marked til udenlandske underentreprenører med egen billig arbejdskraft.

Mellem 2000– 2012 forsvandt 24 % af de ufaglærte stillinger – 218.000 ufaglærte job. I industrien alene forsvandt over halvdelen af de ufaglærte jobs i den periode, ca. 90.000. Den omfattende arbejdsløshed har i høj grad ramt de ufaglærte kvinder både i den private og offentlige sektor. Ifølge DA er der fortsat 600.000 ufaglærte job i 2014.

Ikke mindst denne del af arbejderklassen er hårdt presset af EU’s sociale dumping af billig arbejdskraft. Og af det offentliges statsautoriserede social dumping med diverse workfare ordninger, hvor man arbejder for sin sociale ydelse. Det bruges ikke mindst til at erstatte offentlige ansatte efter diverse fyringsrunder.

Ufaglærte og folk uden kompetencer skubbes ud af arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne har nægtet at bidrage til uddannelse af faglært arbejdskraft gennem tilstrækkelige praktiskpladser. Tusindevis af unge må hvert år opgive en faglært uddannelse af den grund.14.000 mangler akut praktikplads. Indenfor bygge-og anlæg, hvor regeringen gennemfører kæmpe byggeprojekter, er antallet af murerlærlinge, der får en praktikplads, faldet med 25% fra 2011-2013.

Tendensen er, at faglærte job erstattes af billigere ufaglært udenlandsk kontraktansat arbejdskraft på de store offentlige byggeri er som metro, broer og sygehuse. Nu undskylder arbejdsgiverne sig med, at de ikke kan få dansk faglært arbejdskraft nok – og derfor må importere den fra udlandet.

Beretningens enkelte afsnit samles efterhånden som de offentliggøres på siden Centralkomiteens beretning til APKs 6. kongres

Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !

Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube)

- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !