Af Inge Genefke, Bent Sørensen og Tue Magnussen.
I dag er det Grundlovsdag og ingen dag er vel bedre for at vurdere status for de rettigheder, som man vandt for 165 år siden. Ganske vist har Grundloven mange mangler og brister bl.a. er frihed for tortur fortsat ikke nævnt i Grundloven, men kvaliteter som stemmeret, ytrings- og forsamlingsfrihed kom dog allerede med i Danmarks første demokratiske Grundlov – og med Grundloven af 1915, som vi næste år kan fejre 100-året for, fik kvinderne langt om længe stemmeret.
I år er der særlig grund til at nævne, hvordan Grundloven - trods dens mange kvaliteter - på visse punkter stadig kommer til kort. Sagen om Danmarks Radio (DR) og TV-vært Adam Holm har om noget på det seneste vist, at Grundlovens § 77 fra 5. juni 1953 til sikring af ytringsfrihed og udmeldingen om censur er forbudt i praksis om noget er en sandhed med modifikationer.
I §77 hedder det: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”
Begrebet censur bliver ganske vist af og til brugt misvisende: Når visse typer af ytringer har vanskeligt ved at slippe igennem i de etablerede massemedier afføder det nu og da en automatreaktion: Censur!
Censur i formel forstand er en forhåndskontrol af ytringer. Grundlovens § 77 indebærer formelt et forbud mod forhåndskontrol af trykte ytringer med modifikationer.
Der kan også tale være tale om censur i de tilfælde, hvor det offentlige ejer og kontrollerer massekommunikationsmedier i et land, og bruger denne kontrol til systematisk at udelukke visse ytringer uagtet, at der ikke er tale om en institutionaliseret forhåndskontrol.
Som led i den terrorlovgivning, der er gennemført siden 11. september 2001, har myndighederne dog indført de-facto begrænsninger i ytringsfriheden i Danmark. Begrænsninger, der med rette kan karakteriseres som censur og som er i strid med Grundlovens § 77 har tidligere ført til, at danske myndigheder har lukket bestemte hjemmesider. I 2005 afsagde byretten i København kendelse om lukning af dele af foreningen Oprørs hjemmeside.
Censur-dommen blev i 2006 stadfæstet af Landsretten. Iflg. retten fordi hjemmesiden støttede terror gennem opfordring til økonomisk indsamling til befrielsesbevægelser.
Senest har DR2´s - med Jes Stein Pedersens ord – åbenmundede, kontroversielle og kompetente studievært Adam Holm af sine chefer været udsat for en kaskade af påtaler og fyringstrusler.
Baggrunden var en stærk personlig kronik i Politiken i maj 2013, da Adam Holm karakteriserede religion som en narresut. I kronikken beskrev TV-værten, at en 16-årig dreng, som hans kone kendte, var blevet dræbt i trafikken. Adam Holm skrev at den unge mands død ”har forstærket min i forvejen intense modvilje mod religion, som forklaringsramme for denne verdens mirakler og ulykker”. Og han konkluderer, at ”Religion er ganske enkelt ren narresut.”
Det udløste en reprimande fra hans chefer, som mente, at han havde forbrudt sig og krænket en uskreven målsætning om en TV-studieværts absolutte objektivitet og neutralitet. Hvis Adam Holm en anden gang påtænkte at ytre sine private holdninger, hvad enten det var på tryk, på TV-skærmen eller på anden måde i det offentlige rum, skulle han inden spørge om sine chefers forudgående tilladelse. Hvis han forbrød sig mod kravet om forhåndsgodkendelse af sine ytringer kunne det medføre hans afskedigelse. Sagen medførte en omplacering af Adam Holm.
Chefernes påtale blev dog i et længe ventet notat i sidste måned skarpt kritiseret af Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, som fandt, at omplaceringen var ”særdeles kritisabelt”. I sin afgørelse skriver han, at DR i visse tilfælde kan have ret til at omplacere f.eks.studieværter, hvis de offentligt fremfører markante personlige holdninger og derved skader DR’s upartiskhed. Men i denne sag pålagde ”Danmarks Radio bl.a. Adam Holm censur i strid med Grundloven, og det har jeg måttet kritisere skarpt."
Ombudsmanden skriver videre, at ”Danmarks Radio iværksatte "Grundlovsstridig censur" over for Adam Holm og tillige en tjenstlig påtale for en lovlig ytring.
"Det trak man først tilbage et halvt år senere, og først efter at jeg havde taget sagen op af egen drift. Jeg har vanskeligt ved at forstå, at der kan ske fejl af den kaliber”, skriver ombudsmanden og peger på, at netop DR bør have særlig opmærksomhed på spørgsmål om censur og ytringsfrihed. DR’s afgørelse over for Adam Holm lå klart uden for rammerne af DR’s retningslinjer for medarbejdernes private ytringer.
Efter at ombudsmanden var gået ind i sagen, trak DR dog afgørelsen tilbage og erstattede den med en ny - uden den tjenstlige påtale og censurforanstaltningen.
Når ombudsmanden - folkestyrets vagthund - konkluderer, at DR i Adam Holm-sagen har begået Grundlovsbrud rejser det for et retssamfund spørgsmålet om og hvordan man kan retsforfølge et brud på Grundloven. Især når statsadvokaten forholder sig passiv og politikerne - som også udgør DR’s bestyrelse - for en gangs skyld er rungende tavse, aktualiseres spørgsmålet om, hvordan grundlovsbrud kan retsforfølges .
For det kan da ikke være gratis eller omkostningsfrit at bryde Grundloven.
Mon man kan håbe at dagens mange grundlovstalere vil give svar derpå?
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube) samt KPnetBlogs.
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 5. juni 2014