Af Dorte Grenaa
Regeringen vil vinde både kommunalvalg og folketingsvalg på ’tryghed’. Men dens egne nedskæringsreformer skaber selv de sociale katastrofer, som dens ’sociale 2020- mål’ skal rette en smule op på. Enhedslistens balancegang mellem kritik og støtte skaber ikke noget alternativ.
Neskæringsreformerne er alle mødt med store folkelige protester Foto: KP
Regeringens 2020-plans ’sociale mål’ skal få befolkningen til at føle sig tryg ved regeringens politik, erklærede økonomiminister Margrete Vestager for nylig.
Udtalelsen kom efter, at det ikke var lykkedes for socialminister Annette Vilhelmsen (SF), at overbevise nogen som helst om, at de sociale mål kan opnås for de samme penge, der allerede bruges i dag: ”Det skal bare gøres bedre."
Planen indeholder blandt andet målsætninger om at øge uddannelsesgraden og sænke hjemløshed og ungdomskriminalitet blandt de udsatte unge.
Men samtidig vil regeringen forsætte sin EU-dikterede nedskærings-reform politik, der øger antallet af udsatte unge uden arbejde, uddannelse og bolig, og producerer fattigdom og ulighed - alt sammen i et stadigt højere tempo.
Varm luft
Regeringens plan er varm luft, hvis ikke der sættes flere penge af til at opnå de sociale mål, og det kun flotte ord, hvis de ikke følges op af handling, udtaler Enhedslistens sociale ordfører Pernille Skipper.
Hvad er så Enhedslistens forestilling om ’handling’?
Partiet kræver flere penge til bedre lappeløsninger på den sociale ulighed, voksende fattigdom og udstødning, som regeringens egne reformer selv skaber.
At kræve lidt flere penge til sociale indsatser er som at lappe hullet i et synkende skib med et stykke tyggegummi.
EU-reformerne skaber kolossal utryghed
Nedskæringsreformernes konsekvenser er slagtning af tilkæmpet velværd og en gigantisk social utryghed, der har bredt sig i store dele af samfundet, bortset fra toppen, som har øget sin velstand
Dagpengereformen betyder: at 27.000 har mistet deres dagpenge indtil nu i år. Og 15.000 alene næste år ventes at miste deres hele deres forsørgelsesgrundlag viser en ny prognose fra AKSamvirke
Førtidspension-reformen, der som udgangspunkt afskaffer førtidspension for personer under 40 år, og derudover flytter folk fra dagpenge, sygedagpenge og førtidspension og parkerer dem på kontanthjælp til 7.000 mindre om måneden uden den lovede helhedshjælp og de såkaldte ressourceforløb.
Fleksjobreformen sætter lønnen ned for næsten alle fleksjobbere.
Kontanthjælpsreformen betyder bl.a,, at gifte og samboende ikke kan få selvstændig hjælp, men skal forsøges af hinanden, og at den særligt lave kontanthjælpssats til uddannelsesparate unge forsætter, og er hævet til 30 år.
Selvom den kaldes uddannelseshjælp, er den på det samme lave niveau, som kontanthjælpen til unge i dag. Rådet for Socialt Udsatte advarer i deres årsrapport om, at det vil betyde flere hjemløse og udstødte unge, som aldrig bliver en del af samfundet, og hvis bidrag samfundet går glip af.
Den sociale retssikkerhed er ophævet i forhold landets love, så kommunerne har kunnet spare 1 milliard kr. på udgifterne til socialt udsatte fra 2010-12 ( Danmarks Statistik) uden at det har konsekvenser for andre end de udsatte selv.
SU-reformen skal skaffe unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet ved at skære i længden af støtte og samtidig nedskære beløbet for hjemmeboende.
Og dette er blot nogle af de synlige konsekvenser af nedskæringsreformerne nu og i den nære fremtid. Frem mod 2020 bliver de enorme.
Det er en brøkdel af disse sociale konsekvenser, som regeringens sociale mål og måltal retter sig imod. Det er i sig selv lapper på hullet i det synkende skib.
Social genopretning: Reformerne må rulles tilbage
Alle disse nedskæringsreformer er blevet mødt med stadig mere omfattende folkelige protester, der ikke er blevet mindre af, at det er SRSF-regeringen, der har øget ’reform-tempoet’.Enhedslistens fingeraftryk på de to seneste finanslove har ikke ændret en tøddel på den nedadgående retning.
Der eksisterer allerede et massivt folkeligt krav om, at nedskærings reformerne stoppes, rulles tilbage, og at der gennemføres en strengt nødvendig social genopretning.
Varm luft og Enhedslisten
Hvis Enhedslisten ikke bare ville kritisere, men faktisk rejse disse krav og følge dem op med handling ved at stemme nej til finansloven, der sanktionerer regeringens asociale politik, så ville det ikke bare være varm luft.
Men Enhedslisten kritiserer regeringen med den ene hånd og holder samtidig begge hænder under den, så intet ændres ved og den asociale retning fastholdes.
Enhedslistens strateg Pelle Dragsted formulerer partiets parlamentariske handlemåde sådan:
”I forhold til det parlamentariske arbejde skal vi fastholde den balance, hvor vi på den ene side markerer et klart alternativ til både højrefløjen og til regeringens nyliberalistiske og asociale politik, og på den anden side viser at vi søger indflydelse og at vi hele tiden står til rådighed for politiske forhandlinger og aftaler, der trækker i den rigtige retning.”
Tavs om EUs nyliberale diktater
Men når det gælder markeringen af et klart alternativ til både højre og regeringens nyliberale og asociale politik, undlader Enhedslisten helt at fortælle befolkningen, at både blå og ’rød’ bloks politik er to sider af samme EU-mønt, og at den danske regering under tre Rasmussen’er og en Thorning har fulgt og føler diktater, direktiver og henstillinger derfra.
”Vi skal overholde budgetlov, EU-henstilling og finanspagt”: Det var det grundlag finansminister, Bjarne Corydon lagde frem da han fremlagde regeringens udspil til finanslov.
Tavs om EU's henstillinger
Danmark har blandt andet fået ’henstillinger’ fra EU-kommissionen om at sikre et større udbud af arbejdskraft og gøre uddannelsessystemet billigere (jf. Folkeskolereform, Erhvervsskolereform)
EU- kommissionen roser den danske regering for til punkt og prikke at have fulgt ’henstillingerne’ (læs diktat) fra 2012 med alle de overnævnte reformer.
Ikke mindst får regeringen ros for at have gennemført efterlønsreformen, der trinvis helt afskaffer den.
Med begge Enhedslistens hænder under sig.
Tavs om EU's budgetlov og finanspagt
EU's budgetlov er nu for første gang skrevet ind i finansloven med regeringens forslag for 2014.
Den fastlægger et loft over kommunernes serviceudgifter på 229 milliarder kroner årligt over de næste fire år – og den er et resultat af EU's såkaldte finanspagt.
Denne lægger stramme lofter over udgifterne i både stat, regioner og kommuner. Hvis loftet bliver overskredet, betyder det økonomiske sanktioner fra EU-domstolen til de medlemslande, der ikke overholder EU's krav til finanspolitikken.
Enhedslisten gør ikke meget ud af, at regeringen fører asocial nyliberal EU-politik til punkt og prikke, men foretrækker tavshed og snak om varm luft. For partiet har opfundet en ’balancegang’ mellem at være et ’alternativ’ og støtte en asocial og nyliberalistisk regering.
Det kan ingen være tryg ved.
Der er ingen vej udenom konklusionen, at et reelt alternativ må skabes ved et brud med både blå og ’rød’ blok og EU-politikken.
Netavisen 19. september 2013