Klumme
Kommunistisk Politik
2, 2004
Af Scorpio
Den videnskabelige udforskning af jorden og himmelrummet kommer ikke ud af stedet, fordi USA, EU og Japan sender dingenoter mod Mars.
Der
er vanskeligt at forarges over de penge, der bliver brugt på det ret beskedne
rumforskningsprogram. Det er mere måden, pengene bliver brugt på:
små absurde konstruktioner, der kan tage farvebilleder til medierne. Det
er ikke videnskab, men gejl.
I virkeligheden er der ikke meget forskel
på at søsætter verdens største luksus-krydstogtsskib,
hvor den billigste billet koster et års madbudget selv for en almindelig
dansk familie, og så bruge mange års ingeniørarbejde på
at sende en dims til en anden planet. Det er alt sammen en del af underholdningsbranchen.
Vel og mærke målrettet det mindretal af verdens befolkning, der har
adgang til strøm og tv.
Det er lidt en trossag, om man kan finde ud af noget om livet på jorden ved hjælp af en legetøjsbil på Mars. Var man virkeligt videnskabeligt interesseret, hvorfor så ikke undersøge sagen her på denne planet? Her kan man stadig stille spørgsmålet Hvad er liv? til 20 professorer, og de vil ikke ane noget, som ikke også Darwin havde luret.
Men EU havde altså opkaldt en rumfidus efter Darwins gode skib Beagle, med forventet ankomst til Mars 1. juledag. Med ca. 20.000 km i timen hamrede den ned igennem den tynde røde atmosfære, og med stor præcision ramte man faktisk. Missionen var at finde spor efter liv på den røde nabo. Desværre havde man ikke bygget Beagle 2 til at lande ved den hastighed.
Må jeg foreslå, at man bygger et nyt krydstogtsskib, hvor man forener bourgeoisiets hungrende udlængsel med drømmen om Mars. Da ville også jeg ønske god rejse, og send kongefamilien med!
Se også
Præsidenten
der vil eje universet KP2, 2004
Netavisen 20.
januar 2004