Af Kaj Rudi Rasmussen
Kommunistisk Politik 4, 2003
Første del af denne artikel:
For
en lovmæssigt fastsat fattigdomsgrænse
Kommunistisk Politik
3, 2004
Jeg vil her give et bud på, hvilket niveau en officiel
lovmæssig fattigdomsgrænse i Danmark bør ligge.
Jeg
har skelet til forskellige undersøgelser og deraf udledte leveniveauer
i Danmark. Center for Alternativ Samfundsanalyse - CASA - har i deres undersøgelse
om leveniveauet for dem på overførselsindkomst taget udgangspunkt
i dels EU's fattigdomsgrænse, dels i Social Årsrapport 2002, og desuden
Forbrugerinformations rimelige forbrug.
Ud fra min vurdering rammes fattigdomsgrænsen
meget godt i Forbrugerinformations beregninger af discountleveniveauet i Danmark,
hvor der bliver taget hensyn til de nødvendige omkostninger, der kræves
for at leve i Danmark. Forskellen på de kommunale myndigheders "rådighedsbeløb"
og Forbrugerinformations beregninger er først og fremmest, at Forbrugerinformation
regner udgifter til kørsel, telefonforbrug, tandlæge og udgifter
til sociale aktiviteter med i deres budget.
Forbrugerinformation har blandt
andet udregnet et discount husholdningsbudget, der tager udgangspunkt i, at man
som fattig skal have mulighed for at begå sig i dagens Danmark. Forbrugerinformation
skriver blandt andet herom:
"I lighed med tidligere drejer vores husholdningsbudget
sig om "et rimeligt forbrug". Der er altså ikke tale om et meget
skrabet budget, hvor der ikke er plads til nyt tøj, at holde fødselsdag
eller en tur i biografen. Omvendt går vi heller ikke ud fra et liv i sus
og dus, hvor det er lige meget, hvad tingene koster."
Rådet
for Socialt Udsatte siger om konsekvenserne for de fattiges daglige liv:
-
For alle dem, der ikke har midler til et discountbudget, kan det - afhængigt
af størrelsen på husstandens konkrete rådighedsbeløb
- være vanskeligt og kun delvis muligt at få råd til de udgifter,
der er forbundet med:
- at udvikle og opretholde et socialt netværk (invitere
gæster, give gaver, holde børnefødselsdag, deltage i fælles
aktiviteter som udflugter, biograf, opretholde medlemskab af foreninger).
-
at være en aktiv deltager i det demokratiske liv (holde avis, tv-licens,
internetforbindelse, computer, købe bøger og blade, deltage i græsrodsarbejde
og politisk arbejde).
- at være aktiv arbejdssøgende.
Rådet
konkluderer derfor blandt andet:
- at der (derfor) udarbejdes en officiel fattigdomsgrænse
i Danmark, som præciserer, hvor meget man som minimum skal have til rådighed.
-
at de sociale ydelser derefter fastsættes, således at ingen sociale
ydelser ligger under dette minimumsniveau."
I tabellen (gengivet i
det trykte Kommunistisk Politik - se det her
i pdf) har jeg opstillet typiske budgetter, der kan give et indtryk af, hvor
en officiel fattigdomsgrænse bør ligge. Tallene er dels hentet fra
offentligt tilgængelige undersøgelser af befolkningens leveniveau
fra årene 2001 til 2003 og er dels egne vurderinger og udregninger.
Discountbudgettet
er udtryk for den fattigdomsgrænse, som jeg mener bør være
gældende.
Som det fremgår af tallene, er den absolut laveste
fattigdomsgrænse 4.525 kr.
For en person under 25 år, der
har været på kontanthjælp mere end et halvt år, mangler
der 2.775 kr. for at nå op til den opstillede fattigdomsgrænse. For
folk, der modtager kontanthjælp og skylder det offentlige børnepenge,
trækkes beløb fra socialkontorerne eller kommunernes inkassokontorer,
så der undertiden kun er 2.000 kroner tilbage pr. måned. Udeboende
SU-modtagere modtager 4.400 kr. pr. måned. En lavtlønnet arbejder
lever lige på grænsen eller langt under fattigdomsgrænsen.
(Hvor
der ikke er indsat tal i tabellen, er det et udtryk for, at de ikke har været
mulige for mig at vurdere på realistisk vis.)
For de personer, hvor
rådighedsbeløbet ligger væsentligt under discountbudgettet,
er der ikke råd til fagforening, ordentlig bolig eller ordentlig kost. Kosten
er jo den, der kan spares på, når budgettet er barberet ned til et
absolut minimum.
Derudover skal det bemærkes, at for eksempel folk,
der ikke er på fuld arbejdstid og ikke i arbejdsløshedskasse, de
hjemløse og en del narkomaner ikke er registreret nogen steder og derfor
kan leve for meget lidt, på niveau med dem på starthjælp eller
mindre.
Indholdet i landets skraldespande vil nok fortsat blive sorteret og vurderet af nutidens fattigste.
Se også:
For
en lovmæssigt fastsat fattigdomsgrænse
Af Kaj Rudi Rasmussen
Kommunistisk
Politik 3, 2004
Loft over kontanthjælp
rammer hårdt
KP 4, 2004
Kilder:
Forbrugerinformations
husholdnings-discountbudget for 2003
Rådet for Socialt Udsatte. Undersøgelse
af de økonomiske konsekvenser for flygtninge, der lever af starthjælp,
samt Sammenligning af sociale ydelser, november 2003
CASA, Center for Alternativ
Samfundsanalyse 2003
Socialpolitisk forening. Social Årsrapport 2002
Netavisen 13. februar 2004