Regeringens lovpakke fra
1.7. 2003 indeholdt mange forskellige tiltag til nedskæringer i Underdanmarks
i forvejen skrabede budgetter. Nu begynder dens asociale konsekvenser for alvor
at kunne ses.
Loftet over kontanthjælpen er blot et af disse
tiltag. Loven har virket fra 1. januar. Loftet over kontanthjælpen rammer
alle, der har været på kontanthjælp et halvt år, og har
haft store negative konsekvenser for omkring 24.000 voksne personer. De ramte
er fordelt på 9.400 ægtepar, 1.000 samlevende og 2.500 enlige på
kontanthjælp. Dog er folk på introduktionsydelse og på starthjælp
ikke omfattet at det lave loft.
Aktivlovens § 25b fastsætter
loftet for kontanthjælp med følgende takster:
1. 10.859 kr. for
gifte og samlevende, der er forsørgere.
2. 8.172 kr. for gifte og samlevende,
der ikke er forsørgere.
3. 13.546 kr. for enlige forsørgere.
4.
10.859 kr. for enlige, der ikke er forsørgere.
5. 4.379 kr. for personer
under 25 år, som ikke bor hjemme.
6. 2.177 kr. for personer under 25
år, som bor hjemme
Mange af de berørte har først fået brev om nedsættelsen mellem jul og nytår og fik således kun få dage til at omlægge deres økonomi til de nye forhold. Og mange af de berørte har simpelthen ikke fattet, at de nu skulle trækkes så store beløb, og har derfor troet, at det var penge, der skulle udbetales til dem af en eller anden grund. En af overraskelserne for de ramte er også, at der nu typisk trækkes i boligsikringen, der åbenbart er at betragte som socialhjælp. Typisk er der tale om træk på mellem 700 og 2.000 kr. En del personer får forudbetalt boligsikringen og får trukket det dobbelte beløb den første måned.
Omfordeling og billig arbejdskraft er målet
Den officielle begrundelse
for mindre til modtagere af kontanthjælp er, at de har fået så
meget offentlig hjælp, at det ikke har kunnet betale sig at arbejde. Beskæftigelsesminister
Claus Hjort Frederiksen påstår, at lønnen til en familie med
to børn, hvor begge forsørgere er på kontanthjælp, skal
være højere end 29.000 kr., for at det kan betale sig for den ene
ægtefælle at arbejde. Flere eksperter kan ikke bekræfte ministerens
tal, og de mener, at tallene, der danner baggrund for loven om loft over kontanthjælpen,
må stå for ministerens egen regning.
Lave ydelser skaber ikke
flere arbejdspladser, og det ved selv en arbejdsminister. Men den virkelige grund
til, at regeringen er så ihærdig for at skabe åbenlys fattigdom
i Danmark, er da også en anden. På den ene side skal værdierne
overflyttes fra den brede befolkning til de allerrigeste i landet. På den
anden side vil en stor forarmet arbejdermasse skabe et yderligere tryk på
lønninger og arbejdsforhold i landet, så prisen på arbejdskraft
kan sænkes yderligere til fordel for aktionærerne og kuponklipperne.
Se
også:
For en lovmæssigt fastsat fattigdomsgrænse
Kommunistisk
Politik 3, 2004
Netavisen 28. januar 2003