Krisen er forlængst forbi for aktionærer. Danmarks 22 største selskaber slår rekord med udbetalinger på 70 milliarder. Samtidig gennemføres barske sociale nedskæringer, reallønnen falder og 875.000 danskere har mindre end 100.000 kr. om året i disponibel indkomst.
2014 bliver et jubelår for aktionærerne i Danmarks største virksomheder. Der er udsigt til et udbytte på 70 milliarder kroner til ejerne af de 22 største selskaber, skriver epn, der citerer en analyse fra Sydbank. Det er godt 30 milliarder mere end der blev udbetalt i rekordåret 2007, før den økonomiske krise brød ud.
De store selskaber og bankerne kom sig hurtigt over krisen. Profitterne har været høje de senere år. Og festen vil fortsætte i 2015
- Det er helt klart et udtryk for, at virksomhederne over en bred kam er blevet mere lønsomme, end de var før krisen. Man kan bare se på udviklingen i overskudsgraden hos selskaber som Coloplast og Novo Nordisk. Desuden er der kommet endnu mere fokus på, at ejerne selvfølgelig skal tilgodeses, siger aktieanalysechef Bjørn Schwarz fra Sydbank.
Se
70 mia. kr. til ejerne i 22 store selskaber
Festen er hjulpet godt på vej af de skiftende regeringer fra blå og ’rød’ blok, der med deres nyliberale nedskæringspolitik har sikret de rigeste skattelettelser. Det store flertal har måttet betale med markante velfærdsforringelser, faldende realløn og voksende gæld.
Stærkt voksende ulighed
Uligheden i Danmark har været stærkt voksende siden årtusindskiftet. De dårligst stillede var holdt helt uden for forbrugsfesten – friværdifesten – under VKO-regeringerne, der sluttede med et brag med den økonomiske krise fra 2008. Det er den, det store flertal stadig betaler for.
VKO gennemførte tre skattereformer, der alle satte gang i øget ulighed. Helle Thorning, Vestager og Corydon er fortsat i samme sport.
Den sociale skævvridning i Danmark går hurtigere end i de fleste andre EU-lande. Væksten i uligheden er blandt top 5. lande, men vi har fuld fart på i den retning med de seneste års udvikling. I år 2000 var Danmark blandt de mest lige i Europa.
Tal fra Eurostat viser, at Danmark i dag har større ulighed end lande som Norge, Island, Sverige, Holland, Finland, Belgien og Østrig. Til gengæld vokser uligheden med næsten samme fart som i Grækenland.
SRSF-regeringen mange nyliberale reformer – som skattereformen fra 2012, reformerne af fleksjob, førtidspension og kontanthjælp samt SU-reformen og Vækstplan DK har øget væksten i ulighed og åbnet den sociale massegrav af ludfattige på vid gab.
Overførselsindkomster som f.eks. kontanthjælp og dagpenge har hidtil med forsinkelse fulgt lønudviklingen. Men fra 2016 skal de i stedet følge den generelle prisudvikling.
Ifølge regeringens skøn betyder det, at satserne kommer til at stige cirka to procent om året i stedet for cirka tre procent om året. Det er væsentligt under den reelle inflation og prisudvikling.
Over- og under-klasser
For den fattigste femtedel af befolkningen – herunder de fleste på overførselsindkomster som dagpenge, kontanthjælp og folkepension uden tillæg – har der siden 2000 været tale om en brutal forringelse af levevilkårene.
Omkring en femtedel af befolkningen – 875.000 – havde i 2012 en disponibel årsindkomst på under 100.000. Det vil sige mindre end 8500 kr. om måneden.
Den voksende økonomiske ulighed har også en kønsmæssig slagside. Det er stadig et flertal af kvinder på de laveste indkomster. 61 pct. af kvinderne mod kun 50 pct. af mændene har i dag en disponibel indkomst på under 200.000 kroner om året, ifølge Ugebrevet A4.
Godt halvanden million danskere – eller nøjagtig 1.622.000 personer – have i 2012 en disponibel indkomst på over 225.000 kr.
De henregnes af borgerlige økonomer til den ’øvre middelklasse’ og ’overklassen’ – uden at der sættes præcise tal på den ganske lille ’overklasses’ svimlende og voksende rigdomme. ’Middelklassen’ ligger på mellem 225.000 og 100.000 om året.
Men også disse betegnelser giver et fordrejet billede af de virkelige klasseforhold og økonomiske forhold i dagens Danmark. Til gengæld er tendensrne ubestridelige: De rige tilgodeses og bliver stadig rigere - modsat de fleste.
Se også
85 milliardærer og den bedre halvdel
Netavisen 20. februar 2014
Hvorfor fattigdom? På grund af rigdom! Hvorfor fattige? Fordi der er rige!
Netavisen 27. november 2012
Netavisen 7. marts 2014