8. marts 2014: Mareridtet vender tilbage
- Stop det!



Dorte Grenaas tale på kvindernes internationale kampdag 8. marts 2014




I Sverige vil kvinderne have opnået ligestilling i år 2205. Det meddelte en svensk avis i går.

Men her i Danmark går det hurtigt. Om bare fem år vil der være ligestilling og ligeløn blandt de fattigste. Nemlig den femtedel af befolkningen, der må klare sige sig for under 100.000 kr. om året.

Ja, for de fattigste har vundet retten til at være lige fattige og så endda på et lavere niveau. Sådan bliver voksende ulighed til voksende ligestilling.

Dorte Grenaa i Oktober Bogbutik, København

Samme opfattelse af ligestilling har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Hun roser sig af, at  have skabt ligestilling mellem gifte og ugifte med den gensidige forsørgerpligt i den nye kontanthjælpsreform.

Nu skal hun nok lige have skattefradraget på plads efter stærke protester, men så er der ikke noget at komme efter -  fuld ligestilling og ingen penge.

Penge er der til gengæld blandt dem der sidder på toppen af samfundskagen. 70 milliarder kroner  bliver der i disse dage udbetalt i rekord-aktieudbytte.

Den borgerlige feminisme har altid indsnævret kvindekampen til ren kønsmæssig ligestilling uden samtidig social ligestilling. I Thornings- og Frederiksens ny-liberalistiske variant bliver denne begrænsning endnu tydeligere.

I takt med at forskellen og uligheden mellem rig og fattig vokser, så bliver også kvindespørgsmålet og kvindekampen stadig skarpere og mere åbenlyst et klassekamps spørgsmål.

Fuld ligestilling og frigørelse opnår vi ikke i et eller andet fiktivt årstal, men først under socialismen, hvor den private ejendomsret til produktionsmidlerne er væk.

Forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte ”Vi må have sulten tilbage”

Det er netop konsekvensen af den tsunami-bølge af reformer som den nuværende regering gennemfører. Der ”skraldes” i dag, ikke kun fordi det er smart og genbrugsagtigt. Der ”skraldes” for at få mad, ikke mindst blandt de unge.

Det nyliberale reformfelttog rammer kvinder hårdt. De udgør den største gruppe af de lavtlønnede, arbejdsløse, langtidssyge, fleksjobbere, kontanthjælpsmodtagere, og hvem der ellers bliver sparket til af regeringen. Reformerne er et  hovedspørgsmål i kvindekampen i dag.

EUs nyliberale reformer skal rulles helt tilbage, ophæves og erstattes af virkelige socialt retfærdige reformer, der sikrer folks eksistens og værdighed.

Ikke mindst når det gælder retten til en selvstændig indkomst.

Den gensidige forsørgerpligt for gifte og ugifte hører en helt anden tid til, hvor kvinderne gik hjemme og én indtægt kunne forsørge en familie. Sådan er det ikke længere. Vi hverken kan eller vil gå tilbage til fortiden. Derfor skal den gensidige forsørgerpligt fuldstændig afskaffes både for gifte og ugifte.

Med den gensidige forsørgerpligt mister man sin indkomst og økonomiske eksistensgrundlag, hvis man ikke bevise, at man er fuldstændig singel på alle leder og kanter.

Det ikke at kunne forsørge sig selv, at skulle bede sin ægtefælle om husholdningspenge eller leve af ”kærestepenge”, har været kvinders mareridt gennem generationer og årsag til megen ydmygelse, vold og nedværdigelse. Og nu vender mareridtet tilbage.

Jeg husker, da en af mine bedstemødre fortalte, hvordan hun som husmandskone aldrig fik penge af sin mand til at købe ind. Dengang kørte de handlende rundt til folk på landet og når de kom til deres sted, måtte hun gå helt ud i marken for at bede sin mand om penge. Dem smed han på jorden, så kunne hun selv samle dem op, hvis hun ville øde dem væk på indkøb. Det var ikke ondskab, men fattigdom og undertrykkelse.

Mange af jer har lignende historier gemt i hjertet. Det er på tide at fortælle dem videre igen og igen, hvor vi kommer frem. På tide at lade vore mødres og formødres erfaringer blive til blinkende advarselslamper og stopsignaler. Og kæde dem sammen med de historierne fra dagens kvinder i underdanmark.

Det er ikke en tabersag, at miste arbejde og egen indtægt, som medierne fremstiller det.  Det er en forbrydelse, der kan ramme de flertallet af  kvinder igen og store grupper af mænd.

I dag talte politikere fra Venstre, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ved en demo i København under parolen: Forbyd Sexkøb nu! Det skal være kriminelt at købe sex, men det skal åbenbart ikke være kriminelt at skabe fattigdom, så kvinder ser sig nødsaget til at sælge sex.

Det er klart, at alt der her ikke er en fremtid som vi ønsker, hverken for os selv eller for vores børn og børnebørn. Den fremtid må vi skabe sammen. Ingen kommer at give den til os.

Og den fremtid begynder nu, mens vi sammen finder vejene til at handle kollektivt for at forandre verden.

Over hele landet vokser der i øjeblikket grupper frem af folk, der ikke vil gemmes tavse væk, når konsekvenserne af de nyliberale reformer rammer dem. Det er en bevægelse, der ikke kun lever sit liv på facebook sider, men som også kræver sin ret til at være synlig på gaden med aktioner og demoer.

Der er i den grad brug for en bred social bevægelse opbygget nedefra for at få rullet reformerne tilbage.

Den 25. maj i år får vi muligheden for at stemme Nej til EU. Endda hele to gange på samme dag.

Der er valg til EU parlamentet, hvor Danmark får stadig færre pladser, men hvor vi kan markere EU-modstanden ved at stemme på Folkebevægelsen mod EU.

Og så er der folkeafstemningen om EUs patentdomstol.

Den handler ikke om at beskytte danske iværksætter og skabe arbejdspladser.

Den handler o, hvorvidt de multinationales og EU unionen skal have lov til at indfører GMO afgrøder i vores mad eller ej. Om de skal have ret til at eje og tjene penge på gener, planter, medicinforskning og forbyde almindelige mennesker at dyrke jorden med planter, som de plejer, eller ej.

Og svaret er ganske enkelt Nej.

Nej til EU og den fortsatte Unions- og militæropbygning vil samtidig være den bedste hilsen, vi kan give til kvinder i og udenfor EU her på Kvindernes Internationale Kampdag.

Det er tid for solidaritet - herhjemme og internationalt !


Dorte Grenaa er medlem af Arbejderpartiet Kommunisterne og har været aktiv i kampen for kvindernes ligestillinbg og frigørelse i en årrække. Blandt andet som forkvinde for Kvindefronten. Op til 8. marts 2014 har hun samlet en række artikler i pjecen 'Kvindekamp: Rul de nyliberale reformer tilbage' på Oktober Forlag.

Se også

Historisk: Video fra Kvindefestival 81 i Fælledparken - Interview med Dorte Grenaa
DR


Netavisen 9. marts 2013