Fra Rio til Gaza: VM 2014


Bag kassen

VM-kommentar af Reno
Satire af Carlos Latuff, Brasilien






Det kunne være et super VM - men vi kan ikke hælde cement over folk


Jeg har altid været inkarneret fodboldentusiast – og er det fortsat. Derfor har mine øjenæbler i rigtig mange timer været fastklistret fladskærmen i den sidste måneds tid.

Fornøjelsen er imidlertid blevet grundigt ødelagt af en lang række faktorer. Finansieringen af stævnet har som optakt i sig selv været en skandale i et omfang, hvor Eurovision Contest på Refshaleøen totalt blegner. Bygningsarbejdere strejkede, så scenen først stod færdig på selve åbningsdagen. Millioner af fattige brasilianere, som er udset til at betale gildet, markerede deres modstand i et omfang, der ikke kunne undgå mediernes søgelys. Multinationale monopoler skummer milliarder af dollars fra festen.

Da først fløjten havde lydt vendte medierne fokus på bolden – og favellaerne kunne leve deres eget nødstedte liv i skyggens af Rios kæmpemæssige Jesusskulptur.

Hvorvidt protester og demonstrationer er fortsat under afviklingen står hen i det uvisse.

Som borgere i vores forjættede EU er vi i hvert fald ikke blevet orienteret i de etablerede medier om eventuelle manifestationer af den art. Er det så en trøst, at masser af brasilianere ikke har adgang til en TV-skærm?

Brasilianernes levevilkår er en skærende kontrast til det glamourøse, idylliske glansbillede som blandt andet de små optaktsklip viser, hvor glade drenge dyrker fodboldens glæder, og en lille brasiliansk purk med glinsende og melankolske store dådyrøjne forsøger at tage patent på det brasilianske folks lidenskab.

Disney kunne ikke have gjort det bedre. Jeg væmmes.



Brasilien på og uden for banen: Strejkende lærere


Selve spillet kan med al dets substans ikke desto mindre være en nydelse. Udviklingen af taktikken, detaljer som driblekunst og elegante frispilninger er situationer, som sagtens kan fryde mig. Mens sponsorernes store stjerner, som Messi og Neymar har skuffet fælt, hvilket er en streg i regningen, idet idoldyrkelsen er et vigtigt element i arrangementet, så har andre og mindre kendte spillere profileret sig.

Mit hjerte er faldet på blot 22-årige James Rodriques fra Colombia, som med elegante mål i skrivende stund med 6 mål er topscorer. Det er kun Pele, der i alder kan overgå den rekord, idet han som 17-årig scorede samme antal mål i en VM-slutrunde.

Min store lidenskab tilhører imidlertid de enkelte hold, hvor min sympati ligger hos outsiderne;  - specielt fra Afrika og Mellemamerika. Dels fordi de spiller virkelig flot fodbold, og dels fordi de på forkant er dømt ude af kapitalinteresserne. Det ville være en katastrofe for stævnets bundlinje, hvis Europas og de store sydamerikanske nationer røg ud inden semifinalerne.

Der gives ikke plads til Nigeria, Algeriet, Costa Rica, Colombia med mange flere. Det kan den nye teknologi med bolde udstyret med GPS ikke råde bod på.

Dommerens fortsatte skandaløse præg på resultatet fornægter sig ikke og det korrupte FIFA vil ikke afskrive det ’menneskelige element’ til fordel for en 4. dommer, der med mange forskellige vinkler på ligeså mange monitors i løbet af et splitsekund ville være i stand til at fastslå en korrekt kendelse og videregive den til dommerens ørebøf.

I stedet spredes oste og pølsemadder samt straffespark på en måde, som sikrer det ’rigtige’ udfald af kampen. Det er en skændsel at høre kommentatorernes forsvar af den inkonsekvente linje. Det ’menneskelige element’ tilhører spillerne – og ikke en sortklædt mandsperson, som svinger om sig med uretfærdige kendelser.

I det billede er det en ringe trøst, at USA fik sparket. Forinden havde hele Obama-familien kastet deres support ind til fordel for soccerkapitalen og et forsøg på at profilere sig overfor et milliardstort publikum. USA’s nedslidte image har selvsagt brug for et tykt lag sminke. Obamas care tilgår kun monopoler og USA's imperialistiske interesser.

I skærende kontrast står spillerne fra Algeriet, der leverede en pragtindsats på banen, hvilket kun blev overgået af deres solidariske bevilling af deres penge til Gaza.

Et eksempel af kæmpemæssig værdi, der kan give masser af inspiration – og en slag i ansigtet på imperialismen.

 



Krystalnat: Israelere angriber palæstinensere i Østjerusalem

 



Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !


Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube)

- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !

 

Netavisen 7. juli 2014