Alternative finanslove:
Socialdemokratiet lover arbejdspladser og miljø. De Radikale vil aftrappe efterlønnen. Folketinget har førstebehandlet regeringens finanslovforslag for 2005.
Valgkampen blev skudt i gang.
Alternative
finanslove:
Socialdemokratiet lover arbejdspladser og miljø. De Radikale
vil aftrappe efterlønnen. Folketinget har førstebehandlet regeringens
finanslovforslag for 2005.
Valgkampen blev skudt i gang.
VK-regeringen
og Socialdemokratiet har indledt et verbalt slagsmål om, hvem der kan love
flest nye arbejdspladser. I forbindelse med fremlæggelsen af næste
års finanslov har Socialdemokratiet således stillet et ændringsforslag,
der reklamerer med 15.000 flere arbejdspladser. Partiets arbejdsmarkedsordfører
Jan Petersen beskriver forslaget således:
- Der skal ske en væsentlig
opprioritering af uddannelsesindsatsen for arbejdsløse. Det er et led i
den generelle oprustning i at investere i fremtiden.
Jan Petersen besværer
sig til gengæld ikke med at forklare, hvordan uddannelse i sig selv skaber
flere arbejdspladser. Går man tættere på forslaget, viser det
sig, at regeringens egne forventninger om flere i arbejde i forbindelse med forårets
skattelettelser også er indregnet i Socialdemokratiets forslag.
Planen
indeholder ét punkt, som kan sættes i forbindelse med konkrete nye
arbejdspladser. Det gælder fremrykning af offentlige investeringer for op
til fem milliarder kroner til kommuner og amter, der skal have fuld låneadgang
til skolebyggeri, boligbyggeri, miljø og hospitaler.
De arbejdsløse skubbes rundt
Forslagets øvrige punkter
er præget af at skubbe rundt på de arbejdsløse til mere eller
mindre udsigtsløse kurser med videre. En halv milliard kroner skal spenderes
således:
100 millioner kroner sættes af til uddannelse af ledige,
50 millioner kroner til en bedre arbejdsmiljøindsats og 180 millioner kroner
til målrettede initiativer for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Endeligt vil socialdemokraterne flytte 200 millioner fra den aktive arbejdsmarkedsramme
fra løntilskud til uddannelse.
I forhold til regeringens finanslov
vil Socialdemokratiet bruge 1,7 milliarder kroner mere på arbejdsmarkedspolitikken.
Det
skorter sjældent på løfter om flere arbejdspladser, når
det gælder om at stikke befolkningen blår i øjnene.
Nyrup-regeringen lovede således 100.000 arbejdspladser på ti år.
Et par år efter, da arbejdsløsheden var steget markant, indgik regeringen
og Socialdemokratiet i fællesskab arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde,
der lovede 87.000 arbejdspladser inden år 2010. Siden er arbejdsløsheden
stegt yderligere.
Da det nok så meget omtalte opsving endelig kom,
rykkede stadig flere industriarbejdspladser østpå.
Endelig
kan det nævnes, at når den officielle arbejdsløshedsstatistik
ikke er højere, så skyldes det, at tusinder skubbes fra køen
af dagpengemodtagere over på kontanthjælp. Alene sidste år blev
1.300 udstødt.
Miljø og efterløn
Socialdemokraternes
helt store finanslovfidus i år er, at de vil gøre noget for miljøet.
De vil afsætte 50 mio. kr. til nye initiativer. Modregner man de besparelser,
som miljøministeriet allerede er underlagt, vil det ifølge partiets
beregninger betyde 250 mio. kr. VK-regeringens miljøslagtning er et svagt
punkt.
Til gengæld markerer den håbefulde regeringspartner
til S - De Radikale - sig med igen at angribe efterlønnen: Næste
år skal den første reduktion af efterlønnen komme, og efterlønnen
bør være væk i 2015, mener De Radikale. Det mener de andre
partier også, men de tør ikke sige det.
Se også:
Finanslov
2005: Minus på minus
KP18, 2004
Finanslov
- og valg?
Leder, Kommunistisk Politik 17, 2004
Netavisen 8. september 2004