Leder
Kommunistisk Politik 17, 2004
Anders
Fogh og hans regering har opført sig påfaldende gennem et stykke
tid. Nærmest mistænkeligt pænt. Regeringschefen har feset landet
rundt og hilst på børn. Han har ikke kastet landet ud i en ny krig
et stykke tid. Han har ikke overfaldet sine modstandere. Han har ikke fundet nye
syndebukke at jagte eller lægge for had.
Det er overladt til nogle
af 'fagministrene' - ikke mindst Brian Mikkelsen - at lufte upopulære forslag
så som at sænke mindstelønnen og hæve arbejdstiden. Og
han har rokeret om på sit kabinet, så det har fået et kvindeligt
løft. Fogh-regeringen virker for øjeblikket lammeblid, så
det nærmest er uhyggeligt.
Det kan være, at en af det borgerlige
Danmarks mere kløgtige politikere - De Radikales Marianne Jelved - har
ret: Fogh pønser på at udskrive folketingsvalg. Efterårsvalg.
Fru
Jelved angav også et par gode grunde dertil: Noget i retning af, at bliver
valget udskrevet snart, vil danskerne endnu ikke have nået at opdage at
det så ofte annoncerede økonomiske opsving bliver afblæst,
at det udebliver - og med det den lovede beskæftigelse. Og mange af os vil
stadig tro på Foghs 'skattelettelser', før vi finder ud af, at pungen
ikke er blevet mere fuld og de fleste af os ikke vil mærke dem. Regeringens
ansigtsløftning med ministerrokaden vil heller ikke komme den til skade.
Dertil
kunne føjes, at Fogh og Co. gør sig store anstrengelser for at inddæmme
det parlamentariske regeringsalternativs, og ikke mindst socialdemokratiets, taktik
med 'saglig opposition', baseret på 'positive og konkrete' forslag. Og det
i en sådan grad, at en frustreret Lykketoft beskylder regeringen for at
drive socialdemokratisk politik (hvad der ikke taler til fordel for socialdemokraterne)
ved at omklamre og overtage de socialdemokratiske udspil.
Yderligere kan det
konstateres at det ikke er lykkedes antikrigsbevægelsen og venstrekræfterne
- og slet ikke 'venstrekræfterne' i folketinget - at opretholde presset
på Fogh-regeringen for dens forbryderiske krigspolitik i Irak og Afghanistan.
Fogh - denne ulv i midlertidige fåreklæder - burde være på
vej til en krigsforbryderdomstol og ikke til genvalg.
Oven i det hele slipper
Fogh for lige nu at skulle ud i den valgkamp og folkeafstemning, som mere end
én gang har kostet en siddende regering om livet: den næste unionsafstemning.
Afstemningen om unionsforfatningen er skudt et godt stykke ud i fremtiden, efter
al sandsynlighed til efter, at den bebudede engelske afstemning er blevet holdt.
Der
er med andre ord masser af grunde til, at Marianne Jelved kan få ret. Mange
af folketingspartierne har da også taget konsekvensen og indstiller maskinerierne
på valg. Det kan komme i forbindelse med finansloven for 2005, som er på
trapperne.
På forhånd betegnes det som en finanslov 'uden
de store armsving' - som altid før folketingsvalgene, når den
siddende regering er i vanskeligheder på grund af politik til fordel for
landets rige. På disse tidspunkter plejer finanslovene at være uden
de helt store nye angreb på store samfundsgrupper. De åbne angreb
holdes tilbage til taburetterne er sikret for en ny periode. Eller til 'oppositionen'
tager over - og viderefører den nyliberale monopoloffensiv, unions- og
krigspolitikken.
Reklametrommerne forkynder, at finansminister Thor Pedersen
vil præsentere en buket af populære tiltag - såsom øget
forskning og uddannelse, en ekstra indsats for et bedre miljø og en pakke
til forbedringer for børnefamilierne. Samlet set vil omkostningerne ikke
rokere meget - og det vil blive finansieret af allerede gennemførte angreb
('besparelser') på nogle af de samme områder.
Men enhver finanslov
- det årlige budget til omfordeling fra det store flertal til de få
- har ligesom enhver kapitalistisk kontrakt sine særlige klausuler, skriften
med småt, som kan rumme vidtrækkende indgreb og angreb - og som først
kommer for dagens lys, når det samlede forslag er gennemtygget.
Finansloven
skal under alle omstændigheder kunne præsenteres som et afsæt
for en valgkamp - og for genvalg af Fogh til en ny mareridtsagtig periode.
Hvis
folketingsvalget kommer, vil Arbejderpartiet Kommunisterne anbefale at undlade
at stemme. Hverken regering eller den socialdemokratiske opposition (hvis 'venstrefløj'
hedder Enhedslisten) fortjener stemmer fra de revolutionære kræfter
og klassebevidste arbejdere.
Netavisen 26. august 2004