Antallet af personer med fuldtidsarbejde er steget, viser nye tal fra Danmarks
Statistik. I perioden 4. kvartal 2000 til samme kvartal året efter er
antallet af beskæftigede på fuld tid steget med 71.000 personer.
Og det er kvinderne, der står for størstedelen af stigningen, nemlig
58.000 personer. I samme periode er det gået den modsatte vej med antallet
af personer på deltid, idet der er sket et fald på 53.000 i antallet
af deltidsbeskæftigede.
Der er i alt 2.753.000 personer på det danske arbejdsmarked.
Det sætter højreregeringens nye forslag til deltidslov, der blev fremlagt i folketinget i onsdags af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, i relief. Regeringen hævder, at der er et stadig voksende krav om deltidsarbejde blandt arbejderne, og at forslaget sigter på at tilpasse arbejdstiden bedre til den enkelte arbejders og hans/hendes families behov.
Lovforslaget er principielt ved at tilsidesætte det danske aftalesystem
og lovgive om overenskomstspørgsmål. Det tilsidesætter oven
i købet direkte indgåede kollektive aftaler. I bemærkningerne
til lovforslaget hedder det:
"Lovforslaget indfører en ret for den enkelte lønmodtager
og arbejdsgiver til at aftale, at lønmodtageren kan arbejde på
deltid, uanset at der måtte være hindringer eller begrænsninger
i medfør af fx en kollektiv overenskomst eller sædvane. Forslaget
er et led i regeringens frihedspakke på arbejdsmarkedet. Forslaget skal
sikre, at den enkelte lønmodtager får mulighed for at arbejde på
deltid efter aftale med sin arbejdsgiver."
Det fremgår andetsteds af bemærkningerne, at det i virkeligheden drejer sig om at implementere et EU-arbejdsmarkedsdirektiv. Og det drejer sig om noget helt andet end at sikre arbejderne et bedre arbejdsliv: i praksis kommer det til at handle om arbejdsgivernes ret til at diktere arbejdspladsen og den enkelte arbejder deltidsarbejde på de tidspunkter, det passer arbejdsgiveren. F.eks. i forbindelse med produktionsnedgang i krisetider - eller ved produktionsomlægning og rationalisering i forbindelse med skifteholdsdrift eller helugesdrift.
Når tallene fra Danmarks Statistik viser en stigning i antal af fuldtidsbeskæftigede - og især af kvinder - må dette ses som et udtryk for dels at reallønnen gennem en årrække har været faldende for kvinderne og familjerne, dels fordi arbejdsgiverne har oprettet flere fuldtidsstillinger under den økonomiske opgangsperiode og på den baggrund omlagt deltidsstillinger til fuldtid. Det kan under ingen omstændigheder tages som udtryk for et stærkt voksende ønske om deltidsarbejde, som især kvinderne tillægges af den frihedselskende beskæftigelsesminister.
Påstanden om det store ønske blandt de arbejdende om en stærkt
individualiseret og fleksibiliseret arbejdstid er en myte, der er opfundet for
at fremme gennemførelsen af arbejdsmarkedets fleksibilisering til at
tjene arbejdskøbernes og produktionens behov.
Til gengæld er der et stærkt krav om generel nedsat arbejdstid.
Alle statistikker viser, at den samlede arbejdstid for en familie gennem en
årrække har været stigende. Det øger selvfølgelig
behovet for mere fritid: Svaret på det er generel arbejdstidsforkortelse
- hen imod 30 timer ugentligt.
Forslaget til deltidslov har fremkaldt skarpe reaktioner på arbejdspladserne,
som varsler protester og uro.
I en udtalelse fra tillidsfolk repræsenterende omkring 100 større
danske virksomheder hedder det:
"Regeringens lovforslag om deltid vil fratage tillidsmænd og lønmodtagere
ret til at forhandle om arbejdstiden.
Regeringen vil give arbejdsgiverne magten til at bestemme, hvor mange eller
hvor få timer den enkelte lønmodtager skal arbejde om ugen.
Familierne vil ikke ane, hvad de har at leve for.
Man kan ikke forestille sig et voldsommere indgreb i et menneskes og en families
eksistensgrundlag."
Se også
Forslag
til deltidslov Folketinget
Fuldtidsangreb på deltidsbestemmelserne
Kommunistisk Politik 2, 2002
Udtalelse
fra netværk af tillidsfolk
Netavisen 22. februar 2202