WHO-godkendte fysiske diagnoser omstødes i det danske sundhedsvæsen til psykiatriske diagnoser. De kaldes "BDS"
(Bodily Distress Syndrom) eller "funktionelle lidelser". Patientforeningen Danmark tager afstand fra brug af disse diagnoser, der forhindrer behandling af fysiske sygdomme og stiller patienter dårligere. Diagnoserne udgør en trussel mod patienternes retssikkerhed og mod deres helbred.
Billede: Stop forsøg med syge borgere, afskaf Funktionelle Lidelser NU
I et debatindlæg d. 18. august skriver Patientforeningen Danmark:
- Vi tager
skarpt afstand fra, at man i Danmark, som medlem af WHO, kan vælge at afvige fra diagnoseregistret (WHO's) og gruppere en række selvstændige diagnoser i en stor psykiatrisk fællesdiagnose, der ikke kan sikre forsvarlig behandling af de fysiske sygdomsgerner.
- Patientforeningen Danmark anerkender således ikke, at en lang række WHO-godkendte diagnoser kan omstødes til en psykiatrisk diagnose som "BDS" under fællesbetegnelsen "funktionelle lidelser".
Fysiske sygdomme kommer i brokkassen 'funktionelle lidelser'
Samlebetegnelsen "funktionelle lidelser" er en diagnose, der er lanceret af Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitetshospital under ledelse af professor Per Fink. Diagnosen er et forsøg på at kategorisere en række fysiske lidelser fra kronisk trætheds-syndrom og fibromyalgi til irritabel tyktarm, kemikalieoverfølsomhed, el-overfølsomhed, tinnitus og piskesmæld under én og samme psykiatriske diagnose. I alt 26 lidelser puttes i denne kasse.
Per Fink udtalte på Høring i Folketinget om funktionelle lidelser den 19. marts 2014:
- De fejler alle det samme. Nogle har symptomer fra ét organsystem, nogle fra flere. Men grundlæggende fejler de det samme. Behandlingen er psykiatrisk. Ved at behandle alle under én hat skal de praktiserende læger kun henvende sig ét sted. Årsagen er sårbarhed – fysisk, psykisk eller socialt.
Advokat Kjeld Parsberg kaldte på hørinegn forskningsklinikkens arbejdsmetoder for alvorlige angreb på patientsikkerheden og retssikkerheden samt en overskridelse af menneskerettighederne.
- Danmark har tilsluttet sig WHO´s diagnoseregister fra 1992. Per Fink anvender diagnoser, der ikke indgår i dette register. Dermed overholder han ikke loven.
- Den åbenlyse fare ligger i, at hvis patienten ikke undersøges grundigt nok, risikerer de at komme ud med en psykiatrisk diagnose i stedet for en korrekt diagnostiseret fysisk sygdom. Er det en reel risiko, spurgte advokaten og svarede selv: ” Ja, for der er jo ikke tid. Vi har skabt et sygehussystem og et lægevæsen, hvor lægerne ikke har tilstrækkelig tid til patienterne. Vi tilbyder ikke de undersøgelser, der rent faktisk findes, for enten er de for dyre eller også tager de for lang tid. Det er meget risikabelt for både patient- og retssikkerheden. Der sker et overgreb på patienterne, sagde han.
Hvad lægevidenskaben endnu ikke har kortlagt er pr definition ikke en fysisk sygdom. Trods det at sygdommen kan være anerkendt internationalt. Når den ikke er anerkendt, er logikken at den må være 'indbildt' eller psykisk betinet og puttes i kassen psykisk sygdom.
En af følgerne er, at fysiske sygdomme bliver behandlet som psykiske, ofte med psykofarmika, mens den reelle sygdom ignoreres. I følge en rapport fra Trygfonden lider så mange som hver syvende dansker af en såkaldt funktionel sygdom (390.000 mennesker), og mange af dem i så høj grad, at de ikke kan arbejde (Information d. 22. marts 2014).
Andre behandlingsformer er kognitiv terapi, mindfullness og at arbejde med 'accept', alt sammen noget der vender problemet indad i stedetfor at finde frem til årsagerne bag og arbejde for at ændre dem, for den enkelte eller i samfundet.
Miljømæssige årsager
Mange nytilkomne lidelser kan have miljømæssige årsager. Det gælder f.eks., efter pensioneret speciallæge Henrik Isagers mening, en sygdom som kronisk træthedssyndrom. Han peger på årsager som celleforstyrrelser, opstået på grund af giftstoffer, som for eksempel pesticider, skimmelsvamp eller kviksølv.
Visse typer af traumer, som piskesmæld, ser også ud til at kunne sætte sygdommen i gang. Selvom man ikke har kortlagt sygdommen, kan man ganske enkelt måle, at der er noget galt med energiproduktionen i cellerne.
Andre sygdomsårsager til lidelser som f.eks. fibromyalgi kan være inflammation, et fænomen der skabes gennem miljøpåvirkning af cellerne, bl.a. af industriforarbejdet kost eller stresstilstande. I det danske sundhedssystem ligger den nu i de funktionelle sygdommes rodekasse.
Tag dig sammen!
Udover at sygdommene ikke bliver behandlet korrekt giver det også konsekvenser i det sociale system. 'Tag dig sammen' er en besked man ofte kan møde her, hvis sygdommen er psykisk betinget.
På den baggrund vil det være svært at få sin situation anerkendt, at man kan være uarbejdsdygtig, berettiget til erstatning, pension eller sygedagpenge. I et arbejdspapir fra Trygfonden stemples patienterne som dovne og arbejdssky:
"Eller skal ”de funktionelle” snarere ses som modløse mennesker, der forsøger at undgå kravene på arbejdsmarkedet (og verden)? I så fald skal de måske opfattes som ”livets lod” snarere end som samfundsproblemer. En tredje mulighed er at se dem som arbejdssky personer, der ikke ønsker at bidrage til samfundet.”
En forskningsundersøgelse under Forskningscentr for forebyggelse og sundhed er sat igang. Den skal bl.a. lede efter årsager til sygdommene.
De skriver om undersøgelsen:
-
Her afprøves fremherskende teorier om blandt andet arv (gener), infektionssygdomme, diverse biomarkører, livsstil, smerteopfattelse, kronisk stress, mental sundhed, personlighed.
Der er således også i forskningen stor fokus på de personlige og psykiske årsager og de undersøges tilsyneladende under eet, som om der var tale om én sygdom, ligesom forskningen er lagt ind under Glostrup Hospital, Psykiatriske Centre og Sct. Hans Hospital.
Årsagerne undersøges ikke
Med brokkassen 'funktionelle lidelser' kan sygdomstilstande afvises, forskning i de bagvedliggende årsager kan undgås, miljøproblemer og andre samfundsbelastninger kan fortsætte uantastet.
Penge kan spares i virksomheder, i forsikringsselskaber og i det offentlige system. Medicinalindustrien er glade for de mange prykiatriske diagnoser og er da også Lundbeck er en af sponsorerne bag ved den igangværende forskning om funktionelle sygdomme. Her finder vi også Trygfonden, der glæder sig over, at kunne afvise at betale erstatning til mennesker med en psykiatrisk diagnose.
Kilder
Patientforeningen Danmark tager afstand fra brugen af fællesdiagnoserne "Funktionelle lidelser" og "BDS"
Ugeskriftet.dk 18. august
Stop forsøg med syge borgere, afskaf Funktionelle Lidelser NU
facebookside
Åbent brev til Sundhedsminister Nick Hækkerup
Fra Bente Stenfalk til Nick Hækkerup 22. juli 2014
Læge: 'Nu skal du tage sig sammen'-mentalitet i det danske sundhedssystem
TV2 27. oktober 2013
Høring i Folketinget om funktionelle lidelser den 19. marts 2014
Migræne- og hovedpineforeningen
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube)
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 19. august 2014