Tilbage til det 19. århundrede?

Både ældre og pårørende ønsker offentlig hjemmepleje

 

Der er skåret dybt i ældreplejen i en årrække. Men nyliberale politikere og EU vil skære dybere. Retningen er tilbage til det 19. århundrede, hvor familien havde ansvaret. Smarte slogans som ’Aktiv i eget liv’ og ’Hverdagsrehabilitering’ dækker over nye sparemanøvrer. Men et stort flertal af danskerne siger nej til denne form for genprivatisering.

 

 

71 procent af danskerne siger nej til, at de pårørende bør passe de ældre mere, end de allerede gør det i dag. Kun 22 procent siger ja ifølge en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har lavet.

Meningsmålingen kommer efter udmeldingen om, at nu må danskerne se i øjnene, at de i langt højere grad må passe deres gamle forældre. De pårørende må enten tage ansvar for hjælpen eller betale for den ved kasse 1. For ifølge sundhedsøkonomer har samfundsøkonomien ikke råd til at finansiere hjælpen til et voksende antal plejekrævende ældre !

I virkeligheden har samfundsøkonomien ikke råd til de nyliberale nedskæringspolitikere og deres ekspert-snylterlag. Hvad et af verdens rigeste lande har råd til, er et spørgsmål om prioritering.

De fleste ældre har betalt skat hele deres arbejdsliv og selv været med til at betale for forventet pleje, hvis de får brug for det. Og nu har selvsamme politikere hævet pensionsalderen, så fremtidens ældre vil skulle arbejde og betale skat, til de er over 70 år.

Hjælp i familien udbredt i dag

Hverken de pårørende eller de ældre selv ønsker, at familien skal varetage al praktisk hjælp eller decideret pasning og pleje, hvis ældre familiemedlemmer ikke længere selv kan klare det alene. Men netop dette er i høj grad allerede realiteten i dag: Hjælpen mellem generationer i familien og mellem venner er meget udbredt.

Det viser et Fremtidsstudie om hjælp mellem generationer, som Ældre Sagen har lavet. Samtidig viser studiet, at mange pårørende allerede oplever, at de må hjælpe ældre familiemedlemmer med mange opgaver, og at næsten 2 ud af 3 allerede hjælper deres pårørende.

Det gælder ikke mindst for den såkaldte ”sandwich-generation” mellem 50 og 65 år. De forventes at hjælpe både forældre og børn og børnebørn, samtidig med at de passer deres job. I følge Ældre Sagens fremtidsstudie yder 63 % over 50 år praktisk hjælp til ældre i familien i dag.

Når det gælder hjælp til personlig pleje, er det først og fremmest ægtefælle/samlever, der træder til.

Over en kvart million danskere over 50 år yder hjælp til personlig pleje til deres ægtefælle/samlever, og det skønnes at svare til i størrelsesordenen 25.000 fuldtidsstillinger.

I lidt mindre omfang ydes der hjælp til personlig pleje til nogen uden for ens egen husstand – fx datteren der tager over og hjælper sin mor. Det drejer sig om knap 150.000 danskere over 50 år, og indsatsen skønnes at svare til i størrelsesordenen 11.000 fuldtidsstillinger.

Dertil kommer den praktiske hjælp, som er langt den største.

Store nedskæringer

Der er i de seneste år gennemført store besparelser på ældreområdet.

Der er skåret ned på de ting, ældre kan få hjælp til, og tiden og omfanget af den hjælp, der er tilbage, samtidig med, at der er gennemført langt hårdere kriterier for, hvornår man kan få hjælp.

I gennemsnit har kommunerne nu afsat 10.851 kroner mindre årligt per ældre end i 2007, når man renser for inflation, viser tal fra indenrigs-og økonomiministeriet.

Aktiv i eget liv’: Klar dig selv!

Kommunerne har opfundet mange smarte slogans i forsøg på at sløre nedskæringerne.

Nu skal de ældre være ”Aktiv i eget liv” og ”Aktiv i egen hverdag” - som om de ikke hele tiden har deltaget aktivt i eget liv og hverdag.

Oversat til dagens hjemmehjælp betyder det: 12 ugers træningsforløb til at klare dig selv – eller ingen hjælp.

Det måtte en kræftsyg ældre dame i Hillerød sande, da hendes kræfter ikke rakte til genoptræning i støvsugning. Da hun ikke klarede de 12 ugers træning, blev hendes hjemmehjælp gennem 8 år fjernet. Trods klager fastholder Socialforvaltningen i Hillerød deres skøn om, at kvinden forsat har potentiale tilbage, og derfor ikke kan modtage hjælp til at få støvsuget.

Eller med andre ord: Vi har ikke presset de sidste kræfter ud af kvinden endnu.


’Hverdagsrehabilitering’ – en sparemanøvre

Det var ellers under store fanfarer, at Hjemmehjælpskommissionen den 1. juli i år lancerede sine anbefalinger til ”at bruge de ældres ressourcer til en sammenhængende indsats” og med begrebet hverdagsrehabilitering som et tilbud til de ældre om at få bedre genoptræning.

Den største træningsindsats har imidlertid ligget i de kommunale sundhedsforvaltninger, hvor staben af visitatorer er blevet trænet i kun at bevillige hjemmehjælp i forhold til kommunal økonomi, og ikke de ældres behov.

De 12 ugers træning, som ældre hele tiden har kunnet få bevilliget rundt om på genoptræningscentrene, er blevet et redskab til at nægte ældre hjemmehjælp.

Man skal skønnes værdig til stadig mindre.

Hjemmehjælpskommissionens rapport lægger sporene for regeringens nye asociale ældrepleje, skåret efter EU's diktat om at bringe velfærdsudgifter på bl.a. ældreområdet ned, og åbne endnu mere op for privat hjemmehjælp/ EU's serviceindustri.

Det er den, vi ser udført i praksis i kommunerne. Finanslovsforslaget for 2014 viderefører denne nedskærings-ældrepolitik.



Se også

”Længst muligt i eget liv”: Kodeordet for asocial ældreplejereform
Netavisen 2. juli 2013

Hvem hjælper hvem?
Fra Ældre sagens Fremtidstudie






Netavisen 25. september 2013