Leder Kommunistisk Politik 4, 2013
Der bliver brug for fortsat massemobilisering mod Vækstplan.dk
For nogle år siden var det en påstået mangel på arbejdskraft, der begrundede nyliberale nedskæringer. Altid for at ’fremtidssikre velfærden’.
Der manglede ikke arbejdskraft dengang, der manglede arbejdspladser. Industriarbejdspladser i titusindvis blev lukket, og senere fortsatte massefyringerne i den offentlige sektor.
Nu skal der gennemføres flere nyliberale reformer og skæres ned på SU, kontanthjælp, dagpenge, pensioner, lønninger osv. for at få skabt arbejdspladser til den arbejdskraft, der bliver stadig større overskud af.
Og samtidig skal folk knokle mere. Lærerne skal f.eks. arbejde mere, for at der kan gennemføres en folkeskolereform, som vil betyde en ringere folkeskole. Først lærerne, så resten af den offentlige sektor.
Og – nå ja – også den private.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt har sin egen variant af velfærdsremsen. Hun begrunder hvad som helst med, at hun vil sikre, at ’vi har et velfærdssamfund efter krisen’. Alt imens hendes nyliberale politik forstærker krisen og slagter velfærdsresterne.
Regeringens politik følger både EU's og den tyske kanslers arbejderfjendske og antifolkelige anvisninger og trasker i præcis samme spor som Fogh og Løkke og VKO-regeringerne, der beredte vejen for krisen og krisepolitikken.
Nu forlanger ’erhvervslivet’ – det vil først og fremmest sige de store organisationer Dansk Erhverv og Dansk Industri – at den bebudede Vækstplan.dk hurtigt afsluttes og gøres til lov. Det er den, der vil lade forringet SU og nedskæringer på kontanthjælpen – det vil sige de allerfattigste i vores samfund – betale for skattelettelser til de rige.
SU til kapitalen vil angiveligt skabe 150.000 nye arbejdspladser til 2020. Men bortset fra nogle pæne offentlige investeringer i infrastruktur er der ingen sikkerhed for titusinder af nye arbejdspladser med Vækstplan.dk.
Det er derimod sikkert, at yderligere titusinder af arbejdspladser vil blive udflyttet og gå tabt i industrien, og efter planen skal den offentlige sektor barberes med andre titusinder af jobs. En del af disse skal genbesættes med folk på overførselsindkomster i såkaldte ’nyttejobs’.
Kendsgerningen er, at SRSF-regeringen i tæt samarbejde med blå blok fortsætter en politik, der har ført til afindustrialisering af Danmark, samtidig med at der skabes et nyt socialt lag af det, man i USA og andre EU-lande kalder Working Poor – dvs. fattige med arbejde, der ikke giver nok til at opretholde en normal eksistens og familieliv.
Og ikke engang er sikre på at kunne holde sulten fra døren. Det er en situation, Lars Løkke åbent har udtalt, han ønsker. Truslen om sult er en god pisk til at få folk til at arbejde mere for en mindre løn – bare for at beholde jobbet og ikke ende i tabernes sociale massegrav.
Lærerlockouten har afsløret de offentlige arbejdsgivere, stat og kommuner, som en sammensvoren og sammenspist front, der gennemfører et længe planlagt og koordineret angreb på lærernes overenskomster og arbejdsforhold.
Underviserne, børnene, forældrene og alle dem, der ikke får deres lovpligtige undervisning og risikerer ikke at få deres eksaminer, er alle gidsler for denne brutale arbejdsgiverpolitik, der kopierer den endelig afdøde Margaret Thatchers krig mod minearbejderne og den britiske fagbevægelse.
Nu er der trepartsforhandlinger mellem arbejdsgiverne, blå blok og regeringen i gang med i ly af den dramatiske lockout at afslutte en aftale om Væakstplan.dk, der vil ramme langt bredere end lærerne – nemlig hele den offentlige sektor, alle studerende, alle på overførselsindkomster, og på sigt – direkte og indirekte – alle arbejdende.
SRSF-regeringens nyliberale reformplaner omtaltes for nogle måneder siden som ’The Big Bang’. Det eksploderer på rigtig mange felter samtidig.
Vi har set en strålende modstand mod lockouten fra lærernes side, godt støttet af forældrene og den brede befolknings sympati. Den har vist, hvilke kræfter der ligger i udfoldelsen af det folkelige initiativ, af masseinitiativerne.
Men den parlamentariske opposition, som alene er repræsenteret af Enhedslisten, har ikke konsekvent manet til kamp mod Vækstplan.dk. Partiet forbereder sig i stedet på at fortsætte rollen som regeringens støtteparti i håb om fingeraftryk på den kommende finanslov. Det er en forfejlet taktik og en forfejlet strategi.
Det er nødvendigt at gå en anden vej og forsøge at forstærke modstanden uden for parlamentet. De uddannelsessøgende må for alvor på banen mod SU-reformen, de folkelige bevægelser og kræfter mod nye asociale nedskæringer som af kontanthjælp oven i dagpengereform osv. Reformerne skal følges helt til dørs.
Og lad 1. maj over hele landet blive en manifestation af kravet om et alternativ til både ’rød’ og blå blok og deres nyliberale katastrofepolitik.
Se også udtalelse fra APK
Stæk regeringen!
Stop dens nyliberale nedskæringsreformer!
Netavisen 17. april 2013