Valgkommentar
Opdateret 10.2.2005
Anders Fogh og hans sorte flok af krigsforbrydere kan regere Danmark videre i de næste fire år - medmindre stærke bevægelser uden for folketinget tvinger ham til at gå af.
Fogh og Co. blev ikke stillet til regnskab for den
danske deltagelse i den ulovlige Irak-krig og ulovlige besættelse af Irak
- den vigtigste og værste beslutning i det sorte kabinets første
regeringsperiode.
Irak-valget blev ikke et centralt tema i valgkampen, som
alle vælgere måtte tage stilling til. Det blev marginaliseret og fortrængt
efter en overenskomst mellem regering, 'opposition', de to TV-kanaler og de store
aviser.
Anders Fogh vil selvfølgelig udlægge det som en støtte
til at fortsætte den danske krigsdeltagelse og afvise antikrigsbevægelsens
krav om, at tropperne trækkes hjem øjeblikkeligt.
Det var et
tema for en mindre del af vælgerne - og havde utvivlsomt sin betydning for
f.eks. Enhedslistens fremgang fra 4 til 6 mandater.
Det samme gjaldt spørgsmålet
om EU-forfatningen, hvor SFs kursskift til at omfavne denne nyliberalismens grundlov
også har fået tidligere SF-vælgere til at gå til Enhedslisten.
Samlet
set fik regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti en beskeden fremgang
på 0,2 pct. Venstre tabte 2,2 pct. af stemmerne, mens både De Konservative
og Dansk Folkeparti gik 1,2 pct. frem.
'Oppositionen' - Radikale, Socialdemokratiet,
SF og Enhedslisten - gik samlet 1,4 pct. og nogle mandater frem.
Foghs parti
gik tilbage til 29 pct. af stemmerne og mistede fire mandater - på trods
af at de købte og manipulerede medier gennem det meste af valgkampen spåede
Venstre væsentlig fremgang.
Til gengæld gik De Konservative 3
mandater og det ultrareaktionære Dansk Folkeparti 2 mandater frem.
VK
og DF råder efter fintællingen over tilsammen 94 mandater, mens oppositionen
nu har 81 - 4 mandater flere end før valget. Ved valget i 2001 var mandatfordelingen
hhv. 98 til VCKO og 77 til ABFØ.
Kristendemokraterne, der fortsat ville
pege på Fogh som statsminister, blev slået helt ud af Folketinget,
og dets 4 mandater fordelt mellem regering og opposition.
Valget afspejlede også en reaktion mod forsøgene på at gøre det til et 'præsidentvalg' efter amerikansk mønster, som dominerede i medierne, der fremstillede det som en kamp mellem Fogh og Lykketoft. Begge 'præsidentpartierne' gik tilbage.
Generelt havde de partier, der markerede klare holdninger, som De Radikale og Enhedslisten, frem - mens både statsministerkandidat Mogens Lykketoft og socialdemokraterne og SF måtte notere tilbagegang - S valgets største med et tab på 3,2 pct. af stemmerne og 5 mandater. SF mistede et enkelt.
- Oppositionen markerede sig ikke som opposition
på de centrale og betydningsfulde politiske spørgsmål. Andet
er der ikke at sige til det.
Det siger Dorte Grenaa, formand for Arbejderpartiet
Kommunisterne i en kommentar ril valget.
- Socialdemokraterne og De Radikale
ville ikke stille Fogh til regnskab for den ulovlige krigsdeltagelse og ville
ikke sætte en dato for tilbagetrækning af de danske tropper f.eks.
Krigsforbryderegeringen
burde og kunne være væltet på dette spørgsmål -
men de ledende partier i oppositionen forhindrede det. Og dermed eliminerede den
også sig selv som et reelt og troværdigt alternativ.
De
såkaldte arbejderpartier - S, SF og Ø - støttes i regelen
af fagbevægelsen og især den faglige venstrefløj, der har været
meget fraværende ved dette valg. De tre partier fik tilsammen 35,4 pct.,
lige godt en trediedel af de afgivne stemmer.
Samlet gik de tre partier 4 mandater
tilbage. Nogle forsvandt i retning af De Radikale, mens Enhedslistens fremgang
udtrykker en vis tendens mod venstre.
Mogens Lykketoft drog den personlige
konsekvens af valgnederlaget og meddelte på valgaftenen, at Socialdemokraterne
skal have ny formand. Dagen efter fik han følgeskab af Holger K. Nielsen.
Valget har kastet de to partier ud i en både ledelsesmæssig og politisk
krise.
To andre partiformænd meddelte, at de gik: Mimi Jakobsen fra CD
(1 pct. af stemmerne) og Rune Engelbrecht Larsen fra Minoritetspartier, der fik
0,3 pct. (8886 stemmer på landsplan).
Enhedslisten har i Vestre Storkreds fået valgt arbejdsmarkedssekretær Jørgen Arbo-Bæhr. I Nordjyllands Amt valgtes den tidligere formand for Dansk Magisterforening Per Clausen. Den 28-årige studerende Rune Lund blev valgt i Fyns amt, mens Pernille Rosenkrantz-Theil valgtes i Østre Storkreds, Frank Aaen i Århus og gruppeformand Line Barfod i Københavns Amt.
En prøveafstemning
blandt unge uddannelsessøgende, organiseret af STOP NU-initiativet
i ugen op til valget, tegnede et andet billede end valget generelt. Ungdomsvalget
omfattede alt 455 deltagende uddannelsesinstitutioner - 100.000 unge stemte. Her
fik S, SF og Ø tilsammen godt 47 pct af stemmerne (hhv. 20, 15 og 11 pct.),
mens VK og Dansk Folkeparti fik 34,5 pct. tilsammen.
Se også
Demokrati
og valg
Leder, Kommunistisk Politik 3, 2005
Netavisen 9. februar 2005