Rusland og Kina:
Kommunistisk
Politik 15, 2004
Tema: Kapitalisme - Kina og Rusland
Rusland og Kina:
De to lande var engang arbejdernes og menneskehedens håb, da den første
tændte det og socialismen blev en realitet for første gang i historien
efter Oktoberrevolutionen - og da den anden førte faklen videre og et socialistisk
verdenssystem omfattende mere end halvdelen af menneskeheden kunne øjnes.
I
dag er de begge kapitalistiske til marven. Rusland er i gangsterkapitalismens
kløer, efter en vestlig dikteret 'reformproces', som afløste den
langvarige revisionistiske kontrarevolution, som fandt sted efter Stalins død
med Hrustjov og Bresjnev, og under Gorbatjov bragtes til sin afslutning.
Satire
op til det russiske valg
Forside på magasinet North
Star Compass
De kapitalistiske reformer i Kina har udviklet sig i hastigt
tempo over mere end 20 år. Ruslands kapitalistiske gangstere har tilegnet
sig, plyndret og eksporteret dets værdier - og efterladt en ruin omkring
en forarmet og udpint arbejderklasse. De kinesiske revisionister har endnu ikke
kastet masken - den brutale kapitalistiske udbytning skjulet sig under 'socialistiske'
skilte. Men de har gennemført et globalt brandudsalg af landets vigtigste
ressource: den menneskelige arbejdskraft. De kinesiske arbejdere er kulier for
nye herrer - det kinesiske bourgeoisi og den internationale kapital.
De
socialistiske revolutioner blev begge steder bremset, deres videre fremgang og
nye sejre blev stoppet, kursen blev lagt om i retning af kapitalisme: den revisionistiske
kontrarevolution viste sig at være den internationale reaktions vigtigste
våben til omstødelse af folkerevolutionerne og socialismen.
Stillet
over for den globale amerikanske aggression har de herskende klasser i både
Rusland og Kina nærmet sig hinanden: De har netop meddelt, at de næste
år vil afholde fælles militærmanøvrer inden for rammerne
af SCO (Shanghai Cooperation Organization). De taler begge om 'et strategisk partnerskab'
- til gavn for sikkerheden, verdensfreden og den regionale stabilitet.
Kommunisterne
og arbejderne verden over må gøre sig klart, hvilken karakter dette
'strategiske partnerskab' har. Det er ikke en antiimperialistisk alliance, men
en forbrødring mellem to af verdens mest reaktionære stormagter,
to undertrykkende politistater, med deres egne imperialistiske ambitioner. Der
er intet progressivt ved dette geopolitiske forbund, der er intet at have forhåbninger
i - så lidt som opbygningen af Den europæiske Union som kapitalistisk
superstat og imperialistisk supermagt byder på et ægte alternativ
til den amerikanske imperialisme.
Forhåbningerne må alene rettes
til de russiske (sovjetiske) og kinesiske folk, til deres revolutionære
ånd og genoplivningen af deres store revolutionære traditioner.
Alligevel
ser vi, at mange erklærede kommunistiske partier forsvarer Kina som et socialistisk
land. Det er mange af de samme partier og kræfter, som støttede den
revisionistiske kontrarevolution i Sovjetunionen fra Hrustjov og til den bitre
ende med Gorbatjov, eller næsten til enden. Fidel Castros Cuba og Kim Jong-Ils
Nordkorea deltager også i dette bedrag af folkene - med så meget større
negative konsekvenser, fordi disse to lande nyder godt af en global sympati hos
de arbejdende, fordi de er mål for den amerikanske imperialismes aggression
og hævntørst.
Det ændrer ikke ved hverken kendsgerningerne
eller kommunisternes forpligtelser: at afsløre og bekæmpe det revisionistiske
bedrag - eller blive en del af det.
Se også:
Kapitalisme
med 'kinesiske karakteristika'
Af Proletarskaya Gazeta, Kommunistisk
Politik 15, 2004
'Samlingskommunisterne'
og Kina
Kommunistisk Politik 15, 2004
Netavisen
28. juli 2004