EU har nu fået den ukrainske kuppræsidents underskrift på den associeringsaftale, som den nu afsatte præsident afviste – og Krim blev samme dag anerkendt som en del af Rusland
Den ukrainske kuppræsident Jatsenjuk hilser sammen med Svoboda-ledere et massemøde i det fascistiske parti
Der sker store geopolitiske rystelser i det europæiske og globale landskab i denne tid. En ny kold krig sænker sig over Europa.
Den blev udløst, da Ukraines valgte præsident Janukovitz efter månedlange forhandlinger afviste at underskrive en associerings- og frihandelsaftale, der ville knytte landet tæt til den europæiske union og indskrænke dets forbindelser med naboen Rusland.
En USA-, EU- og NATO-støttet opstand fulgte i det vestlige Ukraine, som førte til fordrivelsen af Janukovitz og indsættelsen af deres mand Arsenij Jatsenjuk som ny præsident sammen med en kupregering, hvoraf halvdelen af ministrene er repræsentanter for regulære fascistiske og nazistiske partier.
Det er denne forkastede aftale, som EU og dets hovedallierede USA ikke ville anerkende, der fredag blev underskrevet i Bruxelles i forbindelse med EU-topmødet den 20.-21. marts.
Topmødet vedtog også en række sanktioner mod Rusland – og godkendte i øvrigt den aftale om skabelsen af en bankunion, som var forhandlet færdig op til topmødet.
Associeringsaftale uden legitimitet
Jatsenjuk og EU-toppen kunne ikke engang afvente resultatet af det valg, de selv har udskrevet i Ukraine til den 25. maj – samtidig med valgene til EU-parlamentet – før associeringsaftalen med EU er underskrevet. Så meget for demokratiske processer!
Den har ingen legitimitet overhovedet. Den er undertegnet af en ikke-valgt præsident, der ved et kup har afløst en af slagsen, der blev valgt ved et internationalt anerkendt valg i 2010. Jatsenjuk og hans regering har intet demokratisk mandat.
Aftalen binder Ukraine med hænder og fødder til EU. Ukraine er et land delt mellem oligarker, som orienterer sig enten mod EU eller mod Rusland, og kuppet har givet de EU- og NATO-begejstrede af slagsen overtag.
Den vil ramme både den ukrainske industri ved at give lettere adgang for de store europæiske koncerner og åbner det ukrainske marked. Ukrainske varer vil også få lettere adgang til EU, hvad der ikke vil betyde så meget. De er ikke konkurrencedygtige.
Samtidig vil EU tage sig godt betalt for den økonomiske ’hjælp’ med nedskæringer, som rammer den brede befolkning hårdt- a la Grækenland og Spanien.
’Det ny Ukraine’
Aftalen blev underskrevet i Bruxelles med pomp og pragt og under store mediejubel – og hyldet som et udtryk for ’demokrati’ og retsstatsprincipper.
Kuppæsident Jatsenjuk mellem kommissionsformand Barroso og den ikke-valgte EU-præsident Herman von Rompuy ived undertegnelsen af associeringsaftalen melem UKraine og EU
EU's uvalgte præsident Herman Van Rompuy erklærede, at den 1200 sider lange aftale er udtryk for, at ’Den Europæiske Union står ved det nye Ukraines side’:
- Vores gestus står som symbol for den vigtighed, begge parter tillægger vores forhold og vores fælles vilje til at bringe det videre.
- Det er en anerkendelse af det ukrainske folks håb om at leve i et land, der baserer sig på værdier, demokrati og retsstatens principper, hvor alle borgere har en andel i den nationale velstand.
- Og folkets stræben efter et ordentligt liv som nation og efter europæisk levevis.
Den ene EU-regering efter den anden står lige nu i kø for at love Ukraine ’økonomisk hjælp’, samtidig med at de mest krigeriske åbent gør sig til fortalere for en intensiveret oprustning utilsløret rettet mod Rusland.
’Ukraine er vel et kup værd’: Sådan har vurderingen været toppen i alliancen EU-USA, der sammen søger at sikre sig verdensherredømme og lægge alle andre under deres diktat.
Ikke et eneste EU-land har fordømt kuppet eller afvist at anerkende kupregimet og den mindst halvfascistiske regering.
Den kolde krig og nyordningen af Europa
Østblokkens og Sovjetunionens opløsning i 1989-91 førte til etableringen af, hvad USA kaldte ’en ny verdensorden’ og til omfattende ændringer af det europæiske landkort.
25 år senere kan det konstateres, at ikke bare er Østtyskland (DDR) blevet opslugt i Vesttyskland, men at det europæiske landkort igen minder meget om kortene op til verdenskrigene.
Samtidig har stort set alle de gamle østeuropæiske lande, der var tilknyttet Sovjetunionen og dets militæralliance Warschawapagten, og som erklærede sig frie og selvstændige, lagt sig ind under en ny union og andre stormagter. Mange er blevet optaget i Den europæiske Union, mange i NATO.
De tidligere østlande og deres i regelen reaktionære og ’nationalistiske’ regeringer har flittigt sendt soldater til USA’s og NATO’s krige på andre kontinenter, og ladet deres lande opruste af NATO med en militær opbygning, der reelt retter sig mod Rusland og Den russiske federation.
Amerikansk militær (NATO) vil nu afholde øvelser ikke bare i Polen, Sverige og Østersøen, men i de baltiske lande på grænsen til Rusland.
Det russiske randforsvar, som det har en legitim interesse i, er reelt set brudt sammen.
Set fra Rusland sluttede ’den kolde krig’- som afløste Hitlertysklands og dets allieredes (herunder en del af de tidligere østbloklandes) aggressionskrig mod Sovjetunionen fra 1941 – ikke i 1989. Den er fortsat med et stadig ekspanderende NATO og en truende militæropbygning ved grænserne – blandt andet det amerikanske ’missilforsvar’.
Den ukrainske kuppræsident Jatsenjuk har udtalt, at Ukraine har særligt behov for et samarbejde med Tyskland, der kan hjælpe med modernisering og forstærkning af Ukraines væbnede styrker.
Rusland, Krim – og Kina
Samme dag som EU-toppen og Jatsenjuk undertegnede deres associeringsaftale, godkendte det russiske parlament det, og præsident Putin undertegnede aftalen, der formelt og reelt gør Krim til den del af Rusland.
I løbet af det kommende år vil de praktiske ting blive bragt på plads i forbindelse med nationsskiftet for indbyggerne på Krim, hvis overvejende russiske befolkning med meget stort flertal stemte for optagelse i Rusland ved folkeafstemningen den 16. marts.
Folkeafstemniningen er af USA, EU og NATO, der uden hæmninger fører krig mod og invaderer suverænte nationer, og gennemfører regimeskifter, hvor det passer dem, hvis de kan slippe af sted med det, fordømt som illegitim og i strid med international lov.
Rusland skal straffes med sanktioner og holdes ude af det gode internationale selskab. Forbindelserne mellem EU og Rusland nedfryses, Rusland lukkes ude af G8 osv.
Samtidig fremmanes et falsk billede af Rusland som en farlig aggressor, der truer ikke bare Ukraine, men hele Europa med militær invasion, som skal retfærdiggøre en i forvejen planlagt supermilitarisering og meroprustning af EU.
En spiral af sanktionsoptrapninger og nye konfrontationsskridt er sat i gang. Det ser ud som om der er truffet beslutning om, at Ruslands økonomiske indflydelse og forbindelser til det øvrige Europa skal nedfryses og udfases. Ikke mindst på energiområdet, hvor EU-topmødet har opstillet mål for hurtigt at mindske energiafhængigheden af Rusland.
Hvordan de russiske modtræk bliver i den ny kolde krig, som er skudt i gang, vil tiden vise.
Men en ting er sikker: Rusland vil for at modvirke den isolation, som USA og EU bebuder, søge at styrke sine forbindelser med Kina og udvide det eksisterende SCO-samarbejde.
Der har i adskillige år været forhandlinger om en stor naturgasaftale om russiske leverancer til det energihungrende Kina. Det forlyder nu, at den er ved at være på plads, og at den vil blive underskrevet, når Putin besøger Kina i maj måned.
- Jo værre Ruslands forhold til Vesten bliver, desto tættere forbindelser vil Rusland ønske at have med Kina. Med Kina som støtte, kan ingen påstå, man er isoleret, siger Vasily Kashin ved tænketanken CAST.
Der er et af de vigtigste geopolitiske perspektiver ved den stadig tættere alliance mellem USA og EU med NATO som dens militære arm om at beherske verden: Den vil fremme udviklingen af en stadig tættere alliance mellem Rusland og Kina, hvem USA og den vestlige alliance ser som potentielt farlige supermagtskonkurrenter.
Det vil sige udviklingen af stadig større og farligere imperialistalliancer i global kamp mod hinanden.
Se også
Ukrainekrisen: Ny kold krig i Europa
Stop Terrorkrigen
Den utrolige historie om hvordan Krim blev foræret til Ukraine
Netavisen 6. marts 2014
Netavisen 23. marts 2014