USA truer med at lukke Thulebasen, der er en af de store grønlandske
arbejdspladser, hvis ikke Danmark og Grønland accepterer at blive en
del af stjernekrigsprojektet.
Jyllands-Posten søndag citerer landsstyrets formand Jonathan Motzfeldt
for, at lukning af Thulebasen har været nævnt som en mulighed på
de 'konsultationsmøder', repræsentanter for USA og det grønlandske
landsstyre har holdt siden 1999. Thulebasen afkaster omkring 120 mio. kr. i
skat og andet til den grønlandske landskasse.
På tirsdag vil den amerikanske viceudenrigsminister Richard Armitage og viceforsvarsminister Paul Wolfowitz orientere NATO-medlemmerne om stjernekrigsprojektet på et møde i Bruxelles. Dagen efter indledes forhandlinger mellem topdiplomaten Marc Grossmann og udenrigsministeriet i København. En officiel henvendelse fra USA om Thulabasen ligger imidlertid mindst måneder ud i fremtiden. Den officielle danske holdning har været og er ikke at tage stilling, før der foreligger en sådan henvendelse.
Den danske reaktion, som vrider og vender sig for at finde 'argumenter' for
dansk og grønlandsk involvering i det forhadte stjernekrigsprojekt gennem
Thue-radaren bruger selvfølgelig muligheden for lukning af basen som
et skræmmebillede.
Hvad enten det er et bevidst rygte eller der er tale om et reelt pres og en
regulær mulighed, vil både Grønland og Danmark i sidste ende
være godt tjent med en lukning af Thulebasen.
Af mange forskellige grunde, der strækker sig lige fra, at det gør
Grønland til et oplagt atommål over spørgsmålet om
sikring af national suverænitet til langsigtet økonomisk udvikling
og miljøbeskyttelse. Det var i nærheden af Thulebasen, at et amerikansk
atomfly 'tabte' fire atombomer ved en ulykke. Oprydningen derfra har krævet
snesevis af menneskeliv.
Se også:
Danmark, Bush og stjernekrigen
Netavisen 6. maj 2001