Nogle betragter George W. Bush som dum og som udenrigspolitisk amatør. Dum kan han godt være - men han repræsenterer den amerikanske imperialismes bevidste valg af konfrontation.
Våbensalget til Taiwan og konflikten med Kina er blot et eksempel. Udviklingen
af denne konflikt siden det amerikanske spionflys provokerende indtrængen
over kinesisk område giver anledning til en velbegrundet formodning om,
at episoden ikke var tilfældig, men et led i en mere langsigtet strategi
for at optrappe konfrontationen med Kina, som USA ser som en militær og
på sigt økonomisk og politisk rival i Asien og globalt.
Beslutningen om at sælge avancerede krigsskibe og andet militært isenkram til at modernisere Taiwans oprustning - og hans udtalelser om, at USA vil gribe ind og forsvare Taiwan militært i tilfælde af en konflikt med Kina - er en genoplivning af en retorik, man påstod var død med den kolde krig. Kina har med rette fordømt både udtalelserne og våbensalget som en grov indblanding i kinesiske forhold.
Bush understreger ikke bare med dette, at USA vil gøre alt for at bevare sit militære, politiske og økonomiske supermagtsmonopol. Og forsvare det i krig. Det sætter beslutningen om missilskjoldet i relief: Det vil give USA et reelt atomvåbenmonopol - mulighed for at 'vinde' en atomkrig. Produktionen af nye typer atomvåben ligger i forlængelse heraf.
Der er kommet en ny krigshøvding i Det Hvide Hus. Det fjerne Østen, Mellemøsten, Latinamerika med Plan Colombia og FTAA: Bush er slået ind på en global konfrontationskurs.
KP-Netkommentar, 28. april 2001