Der stod SUPERSTAT skrevet hen over det hele på EU-topmødet i Laeken. Føderation med flammeskrift. Laeken-erklæringen 'Den europæiske Unions fremtid' er et mesterstykke af savlende unionsretorik. Sådan skal f.eks. den aktive imperialistiske supermagt EU, samlingen af de gamle europæiske kolonimagter Frankrig, Tyskland, England med hele påhænget, sælges:
"Nu, hvor den kolde krig er forbi, og vi lever i en globaliseret og fragmenteret verden, er det på tide, at Europa påtager sig sit ansvar for styringen af globaliseringen. Den rolle, som det skal spille, er den rolle, der tilkommer en magt, som resolut bekæmper alle former for vold, terror og fanatisme, og som heller ikke lukker øjnene for den oprørende uretfærdighed i verden. Kort sagt en magt, der vil ændre balancen i verden, så den ikke kun er til fordel for de rige, men også de fattigste lande. En magt, der efter etiske principper vil sætte rammer for globaliseringen, dvs. forankre den i solidaritet og bæredygtig udvikling "
En moralsk og etisk verdensmagt, drevet af ædle demokratiske mål
for at bringe lys og civilisation og social retfærdighed til resten af
verden.
Det er ganske enkelt stinkende. De mere end hundredtusinde demonstranter i gaderne,
der protesterede EU's skævfordeling af velstanden, EU-hær og Afghanistankrig,
imperialistisk globalisering og social uretfærdighed i EU's navn, tror
ikke på de kønne ord, men dømmer EU på de mindre kønne
gerninger.
Tilhængerne af Europas Forenede Stater fik hvad de kom efter: En topmødeerklæring, der udpeger vejen til den kommende unionsforfatning gennem de næste tre år, og nedsættelsen af et forfatningskonvent under ledelse af flommeeuroæeren og superføderalisten Giscard d'Estaing (efter korridoraftale mellem Tyskland og Frankrig), som skal fremlægge et forslag til 'unionens fremtid' som resultat af konventets arbejde i de kommende år.
Superstaten med fælles forfatning og med en egentlig regering og præsident tog et kæmpespring fremad. Stort set alle andre elementer er på plads - indbefattet EU-hæren, politisamarbejdet og den fælles mønt, det indre marked og toldunionen med de politimæssigt og økonomisk befæstede ydre grænser.
Det var med andre ord Tysklands topmøde, hvilket alle iagttagere har
konstateret. Det er den tyske plan for unionen, der for alvor er sat på
skinner. Og begejstringen var stor i den tyske lejr:
- Vi ønskede, at konventet fik et maksimum-mandat, og det har det
fået. Det er virkeligt et historisk øjeblik på vejen imod
en europæisk forfatning. Vi begyndte i Nice, nu har vi et konvent - med
et formandskab af klare integrationister. Dermed vil konventet få et visionært
udgangspunkt, sagde den tyske udenrigsminister, superføderalist og
svorne krigstilhænger Joschka Fischer, manden der for alvor satte den
nuværende forfatnings- og superstatsmodel på dagsordenen. der
Fischers 'visionære udgangspunkt' er den hurtige opbygning af den kapitalistiske
superstat og den imperialistiske supermag EU.
Gerhard Schröder: - Jeg foretrækker, at konventet leverer et
udkast til en forfatningstraktat, som virkelig lever op til sit navn. Det er
dog ikke sikkert, at der kommer et ideelt og færdigt resultat ud af konventet.
Så jeg forudser, at det nok bliver nødvendigt for regeringskonferencen
at "efter-idealisere" konventets udkast.
Tyskland og føderalisterne foretrækker ét enkelt udkast,
de knap så superstatsivrige EU-tilhængere (som f.eks. danske Jens
Peter Bonde) ser gerne to versioner: en slapper og en strammerudgave, som EU-borgerne
skal tage stilling til. Disse sidste prøver imod al realitet at lade,
som om der er flere veje for monopolernes EU andet en superstat og supermagt.
Det reelle valg er ENTEN/ELLER. Enten superstat og supermagt. Eller ikke: For
Danmarks vedkommende at genvinde sin suverænitet og forlade foretagendet.
Konventet skal have afsluttet sit arbejde i juni 2003 - regeringskonferencen
i 2004 skal derpå træffe de endelige beslutninger.
Se Laeken-erklæringen: Den europæiske unions fremtid Dansk
Se også Efter Laeken - Det danske topmødebidrag
Kommunistisk Politik 26, 2001