Den danske regering har længe fastholdt, at der først skal tages stilling til EU’s bankunion, når den endelige udgave foreligger. Den er nu færdigforhandlet.
- Danmark skal ikke med i bankunionen. Det kan gå hen og blive en dyr fornøjelse for skatteyderne, siger Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU
Efter 16-timers lange forhandlinger mellem EU-parlamentet, Kommissionen og Rådet, er EU nu nået frem til aftale om bankunionen, som blev præsenteret torsdag.
EU-parlamentet skal tage stilling til aftalen i april. Lederne af alle de store politiske grupper i parlamentet har allerede sagt god for den.
Deltagelse i bankunionen er obligatorisk for eurolandene, mens ikke euro-lande kan vælge at gå med eller ej.
Den danske regering har fastholdt, at den ikke ville tage stilling til eventuelt dansk deltagelse, før der forelå en endelig aftale.
Den har hele vejen igennem holdt døren åben for dansk tilslutning, selvom det både betyder dansk suverænitetsafgivelse og strider mod de danske undtagelser i forhold til den økonomiske og monetære union.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler, at hun glæder sig over, at aftalen er på plads.
- Men de foreløbige meldinger er, at indholdet ser ok ud, siger ministeren ifølge børsen.dk.
Nu skal aftalen analyseres grundigt, siger hun:
- Vi skal i detaljen for at se, hvordan det samlede billede tegner sig. Ligesom vi skal have en vurdering af, hvordan ser det så ud med de banker, som skal være en del af bankunionen. Er de vaskede og skurede, om man så må sige.
Den danske regering har længe søgt at luske uden om en stillingtagen. Man kan mistænke den for stadig at ville skubbe spørgsmålet foran sig og prøve at udsætte det til efter valget og folkeafstemningen den 25. maj.
Bankunionen er indlysende en del af opbygningen af Eurostaten – Europas Forenede Stater – som et stort flertal af danskerne vender sig imod.
Langvarige forhandlinger
Forhandlingerne om bankunionen har længe været i hårdknude. Problemerne har kredset om, hvem der har den endelige magt til at lukke nødlidende banker i medlemsstaterne. Hvor hurtigt skal opbygningen af en fælles afviklingsfond på 55 mia. euro (410 mia. kr.) ske. Og til sidst hvem der skal betale, når afviklingsfonden er brugt op. Resultatet af de nu afsluttede forhandlinger betyder, at opbygningen af den fælles afviklingsfond speedes op fra 10 år til nu kun 8 år.
Dernæst ser det ud til, at rådets rolle bliver mindre i afgørelser, om banker skal lukkes end først antaget. Den Europæiske Centralbank (ECB) skal være hovedansvarlig for at bestemme, om en bank skal sendes til afvikling eller ej.
Rådet bliver dog ikke helt afskrevet fra lukningen af banker, som ellers EU-parlamentet og ECB havde argumenteret for. Således kan medlemsstaterne skubbe på for at lukke en bank uantastet ECB’s mening.Det er stadig uklart, hvad der skal ske, når afviklingsfondens penge er brugt op.
Folkebevægelsen mod EU: Sverige er ikke med - Danmark skal heller ikke
Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU, siger, at Danmark ikke skal med:
-Selv hvis afviklingsfonden bygges hurtigere op, så overkommer det stadig ikke det største problem. Afviklingsfonden er alt for lille, og dermed vil skatteyderne i sidste ende være dem der igen kommer til at betale regningen, når en ny finanskrise rammer.
- Vi skal hverken overlade beslutningen til at lukke banker til EU eller andre medlemsstater. Det er suverænitetsafgivelse, så det batter. Lad os gøre som i Sverige og sige nej tak til bankunionen.
- Danmark skal ikke med i bankunionen. Det kan gå hen og blive en dyr fornøjelse for skatteyderne, og den forhindrer ikke nye finanskriser.
Læs også
EU’s bankunion rykker: Regeringen lusker stadig
Netavisen 22. september 2013
EU’s bankunion: Fornyet krav om dansk folkeafstemning
Netavisen 13. marts 2013
Euroens Forenede Stater
’Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union’
Kommunistisk Politik 14, 2012
Netavisen 21. marts 2014