D. 6. november kom den genmodificerede majs, kaldet 1507, for anden gang til behandling i EU-Kommissionen. Firmaet Dupont/Pioneer forsøgte at få en godkendelse gennem EU-systemet første gang i 2007, hvor det ikke lykkedes. På trods af at EU-myndighederne selv erkender, at majsen dræber bier og andre insekter, blev det denne gang et ja. Den endelige beslutning tages af EU's miljøministre d. 13. december.
Opdateret 7. november
Proceduren er den, at nye stoffer og fødevarer til produktion i EU først sendes til risikovurdering i EU's fødevareautoritet EFSA. EFSA konkluderede i 2005, at den genmodificerede majs var lige så tilforladelig som enhver naturlig majstype.
I følge EU's love skal EU-komissionen derefter foretage en såkaldt risikosstyring og risikokommunikation. Den normale praksis er imidlertid, at EFSA's indstilling bare bliver taget til efterretning af Kommissionen. Men sagen med majs 1507 var et af de sjældne tilfælde, hvor dette ikke skete.
Den græske miljø-kommissær Stavros Dimas gik imod godkendelsen. Han kunne henvise til 11 uafhængige forskningsrapporter, der pegede på mulige farer ved den nye afgrøde.
Hvad er majs 1507?
Den genmodificerede majs 1507 har gennem tilførslen af fremmede gener fået to nye egenskaber. Den er resistent i forhold til sprøjtegiften glufosinat og den producerer selv en gift, der kan dræbe to skadedyr, der optræder på majs - majsborer og majsrodsbillen.
Men hvad der er giftig for en majsborer er altså også giftig for bier, natsværmere og sommerfugle, og de kommer i kontakt med giften gennem planternes pollen.
Forskere fandt også, at majsen havde en utilsigtet og sandsynligvis skadelig virkning på jordbunden.
Der var også andre effekter. Et laboratorieforsøg med vårfluer, der blev fodret med majsbladene viste en lavere vækstrate hos insekterne.
EFSA godkender trods erkendt farlighed
Intens lobbyvirksomhed sendte majs 1507 på en ny tur i EU-systemet og denne gang måtte EFSA erkende, at majsen har skadevirkninger ud over de tilsigtede.
Det skulle dog ikke afholde dem fra at godkende majsen endnu engang. De tilføjede blot nogle krav omkring dyrkningen. F.eks. skal der omkring GMO-majsen dyrkes en bræmme med almindelig majs i en bredde på 30 m. En ganske utilstrækkelig sikring. Bier flyver flere km når de søger nektar og pollen.
Biernes flyveradius er grunden til at honning ikke i Danmark kan dyrkes som økologisk – afstandene er simpelthen for korte til at man kan garantere, at bierne ikke har besøgt ikke-økologiske blomster.
Næste skridt blev taget af EU-komissionen, der denne gang sagde ja. Den endelige vedtagelse eller afvisning finder sted d. 13. december, hvor EU's miljøministre skal stemme om majs 1507. Et kvalificeret flertal på to trediedele skal stemme for, for at få en godkendelse igennem. Dupont/Pioneer har presset på, for at få majsen igennem godkendelsessystemet, selvom det sprøjtemiddel der anvendes i kombination med denne plante, står til at blive forbudt i EU i 2017. Formålet kan være, at speede processen med GMO-godkendelser op og øge presset.
GMO i EU
Dyrkning af GMO er i princippet tilladt i EU, men der skal ansøges om hvert enkelt produkt. Der er nu 4 GMO'er, der er tilladt til dyrkning. 3 majstyper og 1 kartoffeltype, der indeholder et antibiotikaresistent gen.
En række fødevarer der indeholder GMO er også tilladt i EU-landene, men de skal mærkes. Dog kan vores mad sagtens indeholde spor af GMO uden vi ved det, idet det er tilladt for ikke-økologiske fødevarer, at indeholde op til 0,9 % uden at det skal stå på varedeklarationen. Der har også været sager, hvor ulovligt indført GMO er blevet opdaget, også i Danmark.
Kød, æg, pålæg eller andre produkter lavet på dyr, der er opfodret på GMO, skal ikke mærkes.
Der er 48 genmodificerede produkter, der er tilladt i EU til fødevareproduktion, foder og lignende.
De europæiske husdyr fodres i stor stil med genmodificeret majs og soja fra lande udenfor Europa. I Europa dyrkes der GMO i Spanien, Portugal, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet, men i langt mindre målestok end i USA, Latinamerika, Afrika og Kina. Rusland har tilladt GMO som et krav for at blive medlem af WTO.
Indbyggerne i de europæiske lande tager i stort omfang afstand fra GMO. Da GMO buldrede frem i 1990'erne i USA var modstanden blandt europæerne stor og EU har sat begrænsninger, der dog er under konstant pres fra EU selv og fra industrien og dens organisationer. Organiseringen imod GMO er stor i en del af EU-landene og er til stede overalt i et eller andet omfang.
De enkelte lande har mulighed for at forbyde det enkelte GMO-produkt, men kun hvis de kan påvise særlige grunde til det. Dette er sket i Østrig, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Luxembourg, Grækenland, Bulgarien, Svejts og Polen. Siden forsøgsdyrkning af GMO stoppede i Danmark i år, har der ikke været dyrket GMO-afgrøder herhjemme, men vi har ikke et forbud.
Der er et kæmpe pres på Europa fra multinationale firmaer i Europa og USA, trods beroligende udtalelser fra et firma som Monsanto, om at man aldrig vil presse noget igennem, som befolkningen ikke ønsker.
Kampen føres også omkring forskningen. For nylig erklærede en flere hundrede stor gruppe europæiske forskere, at der ikke var enighed blandt forskere om, at GMO er ufarligt. De var blevet provokeret af de evindelige påstande om fred og ingen fare fra industriens 'videnskabsfolk'.
WTO har ført en sag mod EU og vundet den. GMO kan indføres i EU-landene, der ifølge dommen ikke må forbyde GMO, men den udbredte modstand er en barriere. Også mærkningsreglerne er en torn i øjet på GMO-producenterne, der konstant forsøger at få ændret dem. Og ikke uden virkning.
Procentindhold af genmodificerede stoffer der ikke behøver at mærkes på et produkt er nu steget til 0,9 %. Vi har ikke en fast og stabil barriere mod GMO.
WTO er en murbrækker på verdensplan for GMO. Og frihandelsaftalen mellem EU og USA har uden tvivl åbningen af EU for GMO som et af sine mål.
Læs også
Den europæiske Fødevareautoritet - EFSA: At godkende for industrien og berolige befolkningen
Netavisen 1. november 2013
Fødevareindustrien og sundhedspolitikken: 'Som at lade Dracula lede en blodbank"
Netavisen 14. oktober 2013
Netavisen 6. november 2013