Dansk tilslutning til EU's patentdomstol er en klokkeklar suverænitetsafgivelse - og det kræver enten 5/6 deles flertal for i folketinget, eller at det bliver sendt til folkeafstemning. Med udsigten til en folkeafstemning sætter DI sig i bevægelse for at stoppe den. Det er en del af et speget spil om hele fire mulige EU-folkeafstemninger, danske EU-undtagelser og EU-angreb på velfærd og suverænitet.
Opdateret 25. september
Dansk kapital frygter i den grad et muligt nej ved en folkestemning om tilslutning til patentdomstolen, at en af dens vigtigste interesse- og lobbyorganisationer har indledt en kampagne for at forhindre en folkeafstemning.
I første række retter skytset sig mod Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der med et nej i folketinget kan udløse en folkeafstemning. Især søger Dansk Industri at presse DF som en del af ’blå blok’ og parlamentarisk grundlag for en kommende Venstre-ledt regering, til at springe fra.
DI prøver at fortælle, at spørgsmålet om patentdomstolen og dansk suverænitet i disse forhold mest er en teknisk bagatel uden reel betydning. Men alene DIs interesse for sagen viser det modsatte.
Medlemsskabet af patentdomstolen kan og vil få store konsekvenser i og for Danmark, for det vil ikke bare øge de multinationale koncerners stilling i forhold til national lovgivning og nationale interesser, men kan også føre til økonomiske vanskeligheder og konkurser for mindre virksomheder, der indfanges i de juridiske spil, som er en del af patentområdet.
DI's 'topmøde'
På DI's 'topmøde' for flere tusind danske virksomhedsledere i København den 24. september tilsluttede statminister Helle Thorning-Schmidt sig kritikken og presset mod Dansk Folkeparti og erklærede, at 'DF svigter danske virksomheder'.
Venstres statsministerkandidat sluttede sig foran samme forsamling sig til DI's kampagne og erklærede sin støtte til Throning-Schmidts bestræbelser på at 'omvende' DF:
- Jeg vil gerne komme med den kraftigst mulige opfordring til statsministeren om nu selv at engagere sig og sætte sig i spidsen for den her sag for at skabe det nødvendige flertal for patentdomstolen, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Presset har allerede virket:
- Hvis regeringen virkelig havde et oprigtigt ønske om at finde et 5/6 flertal i folketinget, så ville den indbyde til forhandlinger, siger formand Kristian Thulesen Dahl.
Der lægges op til en eller anden form for studehandel. Dansk Folkepartis princiopfasthed, når det drejer sig om dets holdning til EU er langt mindre fast og konsekvent end til 'fremmede'.
Mindst fire mulige folkeafstemninger
Men patentdomstolen er kun en del af problemstillingerne i forhold til EU’s og Danmarks stilling. Både regeringen og Venstre vil snarest afskaffe to af de danske undtagelser – det der kaldes ’retsforbeholdet’ og ’det militære forbehold’.
Endelig kræver det en folkeafstemning hvis Danmark skal tilslutte sig Bankunionen, som vil skride hurtigt frem efter det tyske valg er overstået – selvom regeringen ikke vil udskrive den.
Der er en stor EU-dagsorden for en hurtig udvikling af den økonomiske og monetære union med Bankunionen og for den fortsatte politiske og institutionelle udbygning af EU-staten – ’Euroens Forenede Stater’, som kommissionsformand Barroso bebudede det i sin tale om ’EU-unionens tilstand’ til parlamentet.
Den videre militære udbygning af EU står på dagsordenen for topmødet i december.
Men det betyder også traktatændringer, der åbner for nye folkeafstemninger ved kommende ratifikationsprocesser.
Ny parlamentariske kombinationer: Ny dansk undtagelse ?
Hele denne komplicerede politiske situation omkring EU og Danmarks stilling i unionen har frembragt en spøjs og skrøbelig ny parlamentarisk konstellation af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der har erklæret sig som tilhængere af en folkeafstemning om patentdomstolen og som modstandere af EU’s diktater om, hvem der skal have SU, kontanthjælp, børnecheck og andre sociale ydelser.
Det er indlysende at den skattefinancierede danske ’velfærdsmodel’, der i forvejen er udsat for et gigantisk neoliberalt angreb, ikke vil kunne overleve et konstant dræn fra EU-borgere fra lande, hvor man ikke betaler så meget i skat, men så heller ikke har tilsvarende sociale ydelser.
Dans Folkeparti og Enhedslisten vil have endnu en dansk EU-undtagelse, sådan at EU-borgere uden egentlig tilknytning til Danmark, der efter kortere ophold ifølge EU-domstolen er berettiget til SU, børnecheck og kontanthjælp, ikke skal kunne modtage sådanne sociale ydelser.
Liberal Alliance med den nære tilknytning til Saxo Bank følger de britiske konservative i deres EU-kritik:
- Vi kan lave det ene forbehold efter det andet, og det kan vi fortsætte med, men i Libaral Alliance er vi ikke meget for at lave lappeløsninger. Briterne går efter en total genforhandling af deres forhold til EU. Det, synes vi, er et spor, der er værd at følge, siger partiets EU-ordfører Mette Bock til Ekstrabladet, samtidig med, at hun understreger, at partiet ikke har noget imod arbejdskraftens frie bevægelse i EU.
Dansk Folkeparti med skærpet ’social’ profit
Højrepartiet Dansk Folkeparti har under den ny partileder Kristian Thulesen Dahl i en række spørgsmål på det sociale område lagt sig meget tæt op af tidligere socialdemokratiske holdninger, og ligger nu til at slå eller matche Thorning Schmidts socialdemokrater i stemmeandel.
Samtidig søger det at samle den borgerlige EU-modstand ved at skærpe den kritiske holdning til EU – uden at ville ud af EU. Det kommer blandt andet til udtryk et ønske om den femte dansk ’ social’ EU-undtagelse’.
DF erklærer, at partiet ikke vil søge at komme i regering, simpelthen fordi det vil have mere indflydelse udenfor som garant for en borgerlig regering.
Udlændingefjendtligheden med racistiske over- og undertoner er intakt. Det er partiets sjæl.
Men den skærpede sociale profil og EU-kritikken tiltrækker vælgere, som tidligere har været frastødt af DF’s altdominerende fremmefjendtlighed.
At det så ikke betyder meget i forhold til den faktiske politik, som føres og vil blive ført af en ny V-ledt regering, er en helt anden sag.
Dansk Folkeparti lytter traditionelt gerne til Dansk Industri. En ændret holdning hos DF ville sikre mod folkeafstemninger og fem sjettedeles flertal i folketinget – og ikke bare i forhold til patentloven, men også ved andre mulige lejligheder.
Indtil videre ser det ud til at Thorning-regeringen og Venstre er enige om at udsætte folkeafstemningsspørgsmål til efter EU-parlamentsvalget i sidste halvdel af maj 2014 - og til at arbejde hårdt for at forhindre afstemninger om både patentdomstol og Bankunion.
Om banknunion og folkeafstemning - se f.eks.
Danmark kan nemt tilslutte sig EU’s bankunion
Information 17. september 2013
Folkebevægelsen mod EU: Retning mod udtræden af unionen
EU-modstanderorganisationen Folkebevægelsen mod EU, der er repræsenteret i EU-parlamentet, men efter egen beslutning ikke har stillet op og ikke er repræsenteret i folketinget, er den eneste politiske kraft af en vis bredde, som kan gå i spidsen for en modkampagne for en folkeafstemning om patentdomstolen, bankunionen osv.
Der er ingen grund til at nære tiltro til tilfældige, midlertidige og helt usikre parlamentariske kombinationer som mellem Enhedslisten, DF og Liberal Alliance.
Om Enhedslistens position - se
Skal Danmark have et velfærdsforbehold?
Af Pelle Dragsted, Politiken 25. september 2013
Folkebevægelsen mod EU har konsekvent fastholdt dansk udtræden af EU som politisk mål. Den har fået ny vind i sejlene i de senere år. Først og fremmest fordi dens advarsler om EU-medlemskabets betydning for afviklingen af dansk velfærd, afvisning af euro’en og Europas Forenede Stater har vist sig at være rigtige.
Diskussionen om udtræden af euroen og udtræden af EU er ikke længere helt uhørt. Den foregår ikke bare i UK, hvor EU-modstanden er stor og støttes af betydelige dele af den britiske kapital, og ikke bare i lande som Danmark og Sverige, Finland og Irland, men også i de kriseplagede og tidligere EU og euro-begejstrede sydeuropæiske lande, hvor begejstringen er stærkt kølnet.
Selv i EU's dominerende land Tyskland er et EU-kritisk parti ved at sprænge sig vej. Det faldt lige præcis for spærregrænsen ved det netop overståede forbundsdagsvalg, men forventes at have gode chancer for at komme i EU-parlamentet ved valget i 2014.
Tabet af national selvbestemmelse og en fortsat undergravning af velfærden til fordel for de rige og på de manges bekostning er uundgåelige konsekvenser for Danmark med fortsat medlemskab.
Tiden er kommet til at føre kampagner ikke bare omkring de enkelte mulige folkeafstemningstemaer, men også for dansk udtræden af kapitalens og monopolernes unionsprojekt.
Se også
EU’s bankunion rykker: Regeringen lusker stadig
Netavisen 22. september 2013
Netavisen 24. september 2013