De danske EU-undtaelser får størrre og større betydning, og EU-tilhængernes ønske om at slippe af med dem vokser.
Det kan betyde, at der er stærke kræfter der i korridorerne arbejder for en folkeafstemning inden for det næste år.
Afgørelsen om Danmark fortsat vil være med i politisamarbejdet, når det i løbet af næste år kommer helt under EU's kontrol, skal tages i løbet af foråret 2014, samme tidsrum som Danmark skal tage stilling til, om man vil deltage i Patentdomstolen fra starten.
Regeringen fejrede ikke 20 året for de danske forbehold overfor EU. Og det er næppe nogen hemmelighed at den, sammen med de øvrige EU positive partier i Folketinget gerne vil af med forbeholdene så hurtigt som muligt.
Der er bare det med indbyggerne at de ikke har forstået pointen, 39 procent ville stemme Danmark helt ud af EU, hvis de fik chancen. Befolkningen bliver uden blusel kaldt en risikofaktor af de ”visionære” europæiske bygmestre.
Undtagelserne betyder mere
I de kommende år vil effekten af Lissabontraktaten, der blev vedtaget tilbage omkring 2009, få den konsekvens at Danmarks forbehold kommer til at betyde mere.
Årsagen er at flere områder, som f.eks. samarbejdet om politi- og strafferetten, der i Maastrichttraktaten var et mellemstatsligt samarbejde, med Lissabontraktaten blev overstatsligt og dermed kommer ind under EU-forbeholdet.
Danmark står i kraft af sit retsforbehold uden for retsakter om asyl, migration og civilret vedtaget efter Amsterdamtraktaten i 1999 og retsakter på det politimæssige og strafferetlige område vedtaget efter Lissabontraktaten 2009.
Med den nuværende aftale kan Danmark kun anmode om, men har ikke krav på parallelaftaler på mellemstatsligt grundlag.
Og nu stiller man sig selv spørgsmålet, at hvis man ikke kan få befolkningen til at stemme for en ophævelse af forbeholdet, der gradvist er ved at få betydning, så kan man måske lokke folk til at stemme for en ændring af forbeholdet efter britisk forbillede. Hvor det er op til parlamentet at vedtage hvilke dele man vil stå udenfor.
I Danmark er der tradition for at de partier der er tilhængere af EU indgår politiske aftaler, der beskriver hvordan man skal fifle EU traktater gennem folketinget, så man slipper for folket. Seneste europapolitiske aftale blev indgået i 2008 og beskrev netop hvordan man kunne tiltræde Lissabontrakten uden folkeafstemning ved at skrive forbeholdene fra 1993 ind til aftalen.
Altså handler en afstemning om et eller flere forbehold i dag ikke mere om det samme, som da de blev indført, fordi EU i de seneste 20 år har lagt mange flere ting ind under deres kontrol. Det er alle disse nye spørgsmål, der reelt er indholdet af Lissabontraktaten, som vil komme til debat ved en eventuel folkeafstemning.
De debatter som befolkningen blev snydt for, bliver lidt aparte fordi ændringerne jo er vedtaget og der ikke er mulighed for at stoppe EU. Det er altså oplagt at diskussionerne kommer til at dreje sig om tillid til politikerne og EU i det hele taget.
Tilsyneladende ikke et ønske scenario for regeringen.
Europol og patentdomstol
Og EU’s vej mod unionen bliver ikke fraveget et øjeblik. Det ses f.eks. af bankunionen og den tiltagende kontrol med medlemslandenes finanspolitik, den stadige strøm af domme fra EU domstolen, der påvirker arbejdsmarkedet og forslaget om patentdomstolen. Der kommer en stadig strøm af tiltag, der drager beslutninger mod Brusseles, og tager dem væk fra Folketinget.
Afgørelsen om Danmark fortsat vil være med i politisamarbejdet, når det i løbet af næste år kommer helt under EU's kontrol, skal tages i løbet af foråret 2014, samme tidsrum som Danmark skal tage stilling til, om man vil deltage i Patentdomstolen fra starten.
Det kan betyde, at der er stærke kræfter der i korridorerne arbejder for en folkeafstemning inden for det næste år.
Der har allerede været sager om grænseoverskridende kriminalitet rejst i pressen påvirket af folkestemningen, der dog ikke er mere subtile end de falder på jorden under indtryk af at problemet skyldes at grænserne kun gælder venstrefløjsaktivister, mens alle rådne elementer tilsyneladende har frit lejde i hele EU.
EU-tilhængerne afvejer risikoen - befolkningens EU-modstand
Det kan også sagtens være, at de mere nervøse politikere trækker tiden ud, fordi risikoen - altså befolkningen - jo kunne stemme nej. Det kunne jo gå negativt ud over valgresultatet til EU parlamentsvalget i maj 2014, hvis der netop havde kørt en større EU debat. Og det realistiske er, at krisen stadig ruller mod afgrunden og nye eurolande kan gå bankerot lige midt i det hele.
EU-modstanden er godt rustet til at tage en ny omafstemning om forbeholdene, og tager gerne en afstemning om medlemskabet som sådan. Det har hver gang vist sig, at debat og oplysning gør folk til modstandere af den europæiske union.
FSK
Netavisen 17. juni 2013